Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Pelsvoerkskofte, med ophoeftet Kjole og en vatteret Silke-
hcette, der noesten skjulte hendes lille, blege Ansigt. Det si
smaa blev stort for hende under Jakobs Ord; Egnen fik si
Blomster, hvor de gik. Hun saae med storre Opmcerk- –l
somhed paa de alvorlige og kolde Ansigter, de kom forbi;
hun begreb, at der kunde skjules Skatte under disse oj
Pjalter. Hans Ord gjorde Gravene levende og voekkede oc
Roster, der tidligere havde slumret. Hende, for hvem m
alt bestandig havde voeret Spog og Sang og Solskin, pi
gjorde disse ensomme Vandringer tavs. Sofuglenes tz;
sorgmodige Skrig, Havets evige Larmen, Broendingen og go
den klagende Vind kaldte dybe, alvorlige og religiose os
Stemninger frem; hun folte sig rigere end for, nei, hun ni
folte sig blot lykkeligere; det oplod hendes Oine, det to
udvidede hendes Hjerte. Tav han, bad hun ham at to
fortcelle igjen, og dog lagde hun altid mere Mcerke til lit
hans morkeblaa Oine, til hans Stemmes dybe Klang og go
det tungsindige i hans Sm il, end til den Egn, han nr
skildrede.
„Det skulde de se hjemme," sagde hun siden til lit
Ayscha og lo. „M ig, Ellinor! vadende med mine smaa,
nydelige Fodder gjennem Bunker af vaadt Tang og go
Lyngbuske, i et forfcerdeligt Stormveir, omgiven af so
skrigende Fugle og stottet til en M and med et afskyligt tg!
strikket Torkloede om Halsen, en M and i en tyk Kofte ots
med Tjoere paa, ikke at tale om den Islandske under roc
Koften."
Noeste Dag var hun dog forst fcerdig til at drage ogi
ud igjen, og blev bedrovet, hvergang Jakob ikke kunde 061
folge med.
Efter fjorten Dages Forlob kjendte Ellinor enhver roo
smuk Spadseregang og enhver Udsigt paa Oen, men hun nu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
