Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
flog dog ikke sine Dine ned for det alvorlige og gjennem-
trcengende Blik, som hvilede paa hende.
„S aa kom med mig," sagde Kongen. Dorthe fulgte
ham ind i Sideværelset.
„Hvad er det saa, I har at sige mig, min gode
Kone!" spurgte Kong Christian, idet han satte sig ned
og skod Lysene foran sig. „T al kun uden Frygt, I skal
ikke voere bange; men sat Jer i Korthed."
Dorthe stod foran Kongen, tavs og bleg, hendes
Hoender vare foldede over Kaaben, hun havde boiet sig
frem, som for desbedre at betragte ham. Det varede en
Stund, for hun talede.
„Naa, saadan seer I ud!" ytrede hun endelig, med
en Rost, som i Begyndelsen lod dcempet og skjcelvende.
„Hvor er I dog bleven gammel og boiet og graa. Ja ,
I har jo ogsaa provet, hvad de morke Dage give, efter
hvad de fortalte. Hoit stod I oppe, men Sorgen kunde
naa Jer alligevel. Herre G ud! er det ogsaa virkelig Jer?"
Med disse Ord skjulte hun Ansigtet i sine Hoender
og brast i Graad.
„Fat Jer," sagde Kongen, „og stig mig, hvad I
mener."
Hun tog Hoenderne bort fra Ansigtet, traadte Kongen
et Skridt noermere, hoevede sit soenkede Hoved og udbrod
kort og bestemt:
„Kjender I mig ikke?"
Kongen tav, en dunkel Anelse syntes at paatroenge
sig ham, et Minde, en loenge forsvunden Erindring vendte
tilbage.
Dorthe rystede paa Hovedet. „Nei! I kjender mig
ikke," vedblev hun med et sorgmodigt Sm il. „Jeg er
ogsaa bleven gammel og graa. I har glemt mig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
