- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 6. Broget Selskab /
325

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

325
min Nod, men det skal voere tilgivet. Jeres Hjerte var
altid lukket op for Andre, I har havt en aaben Haand
for Mange, hvad gjor saa det, at I glemte En. I
kjender mig ikke. Hvordan ffulde det ogsaa voere muligt?
M en jeg skal fortcelle Jer en Historie, maaske I saa vil
komme mig ihu, min naadige Herre og Konge! Der
var engang en lille Pige med et glad Sind og et uskyl-
digt Hjerte. T il hende kom en M and, en mcegtig, for-
nem Herre. Gik hun i Skoven, fulgte han efter, sad
hun og sang foran Skotrokken i sit Kammer, stod han
udenfor hendes Vindue, helst var han der, naar Aftenen
og Skyggen faldt paa; han talte til hende, milde, kjoer-
lige Ord, som spirede og sloge Rod i hendes Hjerte,
og som aldrig lode sig rydde ud af det siden. B si dit
Ore til min Mund, sagde han, for at Ingen skal hore,
at jeg kun toenker paa Dig, haaber paa Dig, loenges
efter Dig. Var Du en Fyrstes fornemme Datter, vilde
jeg roekke Dig min Haand og boere Dig op paa min
Trone, men Du er kun en fattig Borgers Datter, nu
kan jeg blot give Dig Plads i mit Hjerte, der skal Du
bo og bygge alene. Han talede og hun lyttede, han svoer
og hun troede, saa fulgtes de ad, fra nu af var den
Enes Vei ogsaa bleven den Andens. Nattergalen sad
oppe i Elmetroeerne over deres Hoved, og det den sang
og flottede, lod ikke mere mildt og lifligt, end det han
talede. Han havde Ord, der altid naaede derhen, hvor
han sendte dem, han havde M agt, Rigdom, Hoihed, den
samme Herre! hun havde kun sit Hjerte, og det var alle-
rede hans, loenge for han bad derom."
„Dorthe Villumsen!" udbrod Kongen i den dybeste
Forbavselse, og med en Stemme, saa blod, at den naaede
til hende som et Suk. — „Er det Eder?"
Broget Selskab. 21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:01:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/6/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free