- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
14

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14
„Hvem der, saa silde?" spurgte Konen, idet hun
lagde sin Bindehose fra sig og gik hen til Vinduet.
„E n Fremmed!" svarede en klar Stemme, „en M and,
son: har forvildet sig i Egnen og er ubekjendt med Veien."
„ V i kan ikke huse Nogen her," sagde Konen i en
tvcer og langsom Tone, „men naar I vedbliver at folge
S tie n langs D iget, kommer I til Esbjerg Kro, eller
hvis I gaaer endnu lid t lomger og dreier tilhoire, saa
naaer I U glvig S lo t; der have de bedre Raad til at
tage imod Fremmede, og der kan I ogsaa faae al den
Deel I trcenger til, langt anderledes end her."
„Hvad er alt dette for noget Snak, M o d er!" ud-
brod Drengen henne i Krogen. „D e r er jo over en halv
M il herfra t il U glvig, og den V ei kan en Fremmed ikke
hitte, mindst nu, da det er saa morkt derude. Fyren har
kanske ogsaa Penge," tilfoiede han i en doempet Tone.
„Luk ham ind, lad mig se, hvad det er for E n."
Konen maatte formodenlig vcere vant t il at adlyde
ham, th i hun gjorde ikke flere Indvendinger, skod Trce-
skaadden fra Doren og lod den Fremmede komme ind.
D et var en ung M and, med et udtryksfuldt, om just
ikke smukt Ansigt. Hans morkebrune Dine straalede af
M od og Bestemthed. Han var hoi og regelmæssigt
bygget; fra Panden, som omgaves af tykke, sorte Lokker,
lob et temmelig dybt A r ned imod det venstre Oienbryn.
Hans Hudfarve var mork og solbramdt, og en stor Knebels-
bart omkring Overlcrben antydede, at han var eller i al
Fald kunde have voeret M ilita ir.
„D e t er et slemt V eir udenfor iaften," sagde han
og tog uden Omstændigheder sin Kappe af. „Jeg onsker
mig tillykke med endelig at vcere kommen under T a g ."
„ I v il ikke faa det synderlig godt her," bemoerkede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free