- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
18

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18
border ham, og i dette Huus kommer der lid t over M idn a t
Gaster, der ikke ville lade Dem faa et Oiebliks S o v n ."
„D e t var just mine O rd !" udbrod Voertinden, for-
umet over at hore M a th tage hendes P a rti. „D e t var
blot for den Sags Skyld, jeg ikke vilde lade Herren
komme ind, men saa var Ulke strax paafoerde med sit
V ro v l, og jeg maatte lystre."
„H vad skulde jeg gjore?" sagde den Reisende. „ I
kan nok indsee, at man efter en besvLrlig Reise ikke har
synderlig Lyst t il at ligge under aaben Himmel, i et
V e ir som dette."
„S aam om d!" svarede M a th . „N od er Hvermands
Herre, men hvis De v il folge mig et Stykke Vei, saa
kan jeg fore Dem t il et ro lig t Sted, hvor De v il voere
velkommen. D et linder nu i Veiret, Skyerne drive bort,
om lid t v il M aanen komme frem. D et er vel kun et
ringe Sted, det jeg v il fore Dem hen til, men De er
ung nok til at sove godt paa et Lyngknippe."
Den Fremmede modtog hans T ilbud, og da Konen
morrkede, hun havde Udsigt t il at blive af med ham,
blev hun mere venlig og nodte ham til at tage for sig
af Kjodet og det Fad kolde Kartofler, hun havde sat
frem paa Bordet. Nogen T id efter forlod den Fremmede
og Tateren Hytten.
D et regnede ikke mere, men det var morkt i Veiret.
Den Fremmede kunde ikke se det mindste S p o r af Veien,
de gik. Hans Forer derimod vidste god Besked, man
kunde moerke, at han var note kjendt i Egnen, th i hans
Gang var hurtig og sikker. Vinden bloeste endnu koldt
ind fra Havet, den foer hen over Lyngen og blandede
sine Klagelyd med Urfuglens sagte Klukken; hist og her
blinkede en bleg Stjerne frem paa Him len og udbredte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free