Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
„D et meente jeg heller ikke," sagde Tateren med et
roligt S m il, „men jeg traf den sorte Knast derhenne,
og det var vel en ligere Sag at bore Staalet i D ig
end i den, hvis jeg havde villet det."
Forundret gik Fiskeren til Doren og saae den Andens
Kniv sidde midt i en lille Knast, og det saa fast og sikkert,
at han kun med M oie kunde trcekke den ud. Alle Tilstede-
værende udbrode i Bifaldsraab, og Amos rakte forsonet
Kniven tilbage.
„D er, M a th !" sagde han, „tag din Kniv igjen, D u
er min Mand, lad intet Koeremaal voere mellem os."
„D et er heller ikke voerdt," sagde trohjertet den
Gamle og rystede Fiskerens Haand.
„D et kan ogsaa voere," tilfoiede denne, „a t det jeg
nylig fortalte angaaende ham deroppe, hoenger anderledes
sammen, men Folk sige det alligevel."
„J a seer D u ," udbrod M ath, „derfor maa en oerlig
Mand takke Gud at der er Lsgn til i Verden, det vilde
se underligt ud, hvis Folk skulde svare til hvert Ord de
sagde; en anden Gang, Amos, saa ville vi ikke tale om
Diggreven, naar v i troeffe sammen, det volder kun Ufred
mellem os, og det er til ingen Nytte."
Saaledes talende, reiste han sig og saae ud efter
Veiret.
„Gud i V old!" vedblev han lidt efter, „nu linder
hun en Kjende udenfor, det begynder at klare op, og
jeg maa videre."
Han betalte sit Krus O l, tog sin rode, uldne Hue,
forlod Huset, og man saae ham med lange, hurtige Skridt
vandre over Heden ned ad Stranden til, i den Retning,
hvor Diggrevens B olig laa.
Kei og Theodor havde som Tilskuere taget levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>