- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
142

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142
Deel i det der foregik. Tateren gjorde isoer et moegtigt
Indtryk paa den Forste, og han henvendte sig til Vcerten
for at faa Oplysning om denne besynderlige Mand.
„Saamcend!" var Svaret paa hans Spsrgsmaal,
„In g e n veed forvist hvem M ath er; han boer et P ar
M ile herfra i et lille Boelsted nede paa Diget og horer
nok til Natmcendsfolkene, for hver Gang de drage herned,
opholde de sig hos ham, og det gaaer da imellemstunder
lystigt til blandt dem; forresten er det en skikkelig En,
den samme M ath, han kommer ofte ind til mig og tager
sig et Krus Gammelt og betaler altid redeligt; men saa-
snart man blot omtaler Diggreven, bliver han ildvorn
og kan da ligesaa lid t holde sig rolig, som Krudt kan
det, naar det kommer for noer til S taal og Steen.
Forgangen Sommer ryddede han hele Stuen ud, fordi
nogle Prangere havde ladet Ukvemsord falde om Manden
paa Diget, og dengang var der dog Karle tilstede, som
pleie at staa for Slag, det var Folk fra S alling og
Holmsland; men ud maatte de alligevel, for M ath er
stoerk som en T y r, naar de drille ham."
Her blev han afbrudt af Fiskerne, der kaldte ham
hen t il Bordet for at opgjore deres Regning og derpaa
brode op.
Stormen havde imidlertid lagt sig, det var atter
blevet stille udenfor; Maanen speilede sig i Havet, og
Stjernerne saaede Guld paa Bolgerne, som sagte rullede
op mellem Stenene paa Bredden Der var tun Kei,
Theodor og Voerten tilbage i Hytten. Denne lod sin
Veltalenhed spille efter bedste Evne for at bevoege dem
til at blive Natten over. Theodor var heller ikke uvillig
dertil; men da Kei forestillede ham, atdetLeie, som her
ventede dem, var et Bundt Lyng oppe paa Loftet, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free