- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
165

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165
modte, heller ikke bleven liden Indflydelse paa hende.
Hun holdt af at beundres. Kei havde allerede lcenge
hvrt den unge Pige omtale som en af Hovedstadens
Skjonheder. Han loengtes ester at se hende. Den Tone,
som herskede hos Talmers, var ham uvant, og det kostede
ham Umage at gjore sig fortrolig med den. Han var
gille og tilbageholden, aldrig havde hans M und aabnet
sig til Smiger, han syntes ligegyldig og kold mod hende.
Johannes Forfængelighed folte sig kroenket derved, det var
maaske kun derfor, hun viste sig venligere mod ham, og
behandlede ham med storre Forekommenhed; hun fik Lyst
til at beseire hans Stolthed og aftvinge ham den samme
Hyldest, hun modtog af alle Andre, og det varede heller
ikke loenge, inden hun havde naaet sit M a a l; men det
Neet, i hvilket hun hildede ham, viklede sig efterhaanden
om hende selv. Hun folte en for ukjendt Deeltagelse for
Kei, for det usædvanlige, det dristige i hans Karakteer,
der ikke vilde indordne sig under Hverdagslivets Former.
Hans levende Indbildningskraft og glodende Varme,
Djærvheden, hvormed han talte, den Glcede, hun saae
hendes Velvillie udbrede over hans hele Vcesen: alt dette
var noget, der foengslede hende og hvorved hun dvcelede
i sine lykkeligste Oieblikke. Den hemmelighedsfulde,
uforandrede Tavshed, han stedse iagttog med Hensyn til
sig selv, gav ham saa meget storre Vcerd hos hende, som
hun vidste, at han havde lidt og provet meget, og den
Uvished, den bestandige T vivl, hun levede i med Hensyn
til hans Folelser, gjorde hendes ftoerkere og inderligere.
Hun elskede ham.
En Aften var Kei hos Talmers tilligemed to andre
Herrer. Johanne var alene med dem i Vcerelset; hun
sad i Sofaen, Kei ligeoverfor hende, de talte ikke med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free