- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
166

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166
hinanden, men hver Gang deres Dine modtes, straalede
de. Johanne lod sit Strikkenogle falde; som af Instinkt
sank begge Herrerne med Lynets Fart ned paa Gulvet
efter det. Kei blev siddende, Johanne smilte — et B lik,
et Ord, hun rakte ham Haanden over Bordet — siden
den Aften vare de forlovede.
Fra nu af var han et andet Menneske, han levede
tun for hende, han elskede hende med sit heftige, fyrige
Gemyts hele Lidenskab, hans Liv var som nyfodt: en
skjon Drom , hvori Johanne blev ubeskrivelig lykkelig.
Hun kjendte Styrken og Omfanget af den Folelse, han
bar for hende, fordi hun selv narede den i samme Grad.
Stjernerne paa den sortblaa Nathimmel havde ikke storre
Glands end disse straalende Blikke, der vexledes, uane-
de i Andres Narvarelse vare nodte til at paalagge sig
Baand; thi Johanne kjendte sin Moders Glimresyge og
Stolthed for vel til at turde aabenbare deres Forhold
for hende, Kei havde kun daarlige Udsigter, de fandt det
derfor rigtigst at skjule alt for det forste.
E t halvt Aar gik hen saaledes, Johanne blev syg,
Lagerne tvivlede om hendes Liv. Kei tav og var tilsyne-
ladende fattet; men der laa noget i denne kolde Rolighed,
som talte tydeligere end Ord, og for forste Gang anede
Fru Talmer Forholdet mellem ham og hendes Datter.
Denne Tanke oprorte hende, men hun var en Dame af
Verden, hun betvang sig i hans Noervcerelse, det samme
evige S m il som ellers, spillede om hendes Laber. Skjondt
Fru Talmer ellers var en kjarlig Moder, formanede hun,
saasnart Johanne var uden Fare, saa meget mindre at
gaa frem med Lempe mod hende, som Rygtet om J o -
hannes Forbindelse var kommet hende for Ore og havde
bekraftet hendes Formodning. Hun talte til sin Datter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free