Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Johanne kom sig; hun tog atter Deel i Forlystelser
og Adspredelser, var atter Ballernes og Selskabernes
Dronning og Gjenstand for Herrernes Hyldest. Kei traf
flere Gange sammen med hende, tilfæ ldigvis. Hun var
bleven lidt blegere, men den samme Glands tindrede i
hendes store, morke Dine, det samme S m il spillede om
hendes fine M und. Han var imidlertid bleven juridisk
Candidat og havde faaet Ansoettelse; haus ydre S tillin g
var meget god, men noget morkt, noesten srastodende var
kommet ind i Voesen.
Johanne var ikke lcenger i Hovedstaden. En af
Keis Venner, som kom i Talmers Huns, fortalte, at
hun var taget ud paa Landet hos en Tante.
I den senere T id var hun noget sygelig, bemcerkede
Vennen ligegyldig. „G ud skal vide, hvad hin: stilede,
jeg troer ikke hun meente stort med den Munterhed, hun
altid viste."
Kei tav, han undgik enhver Leilighed til at omtale
hende; hans kremtede Folelse var efterhaanden bleven
til Ligegyldighed, til et Slags Uvillie mod hele hendes
Kjon.
Det var Indholdet af hans Fortoelling.
„M in V en!" sagde han til Theodor, „sex bitre Aar
ere nu forlobne, siden jeg modtog hendes sidste Brev,
Livet gav mig meget at sorge over, meget at toenke paa,
hende glemmer jeg dog aldrig."
Lcenge gik de om inde i Skoven, og ved Middags-
tid saae man dem gaa ind paa Hindsholm, Arm i Arm.
I Theodors Troet laa der et rort og bevoeget Udtryk;
Kei var som soedvanlig, kold, mork og indesluttet i
sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>