Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
komme herind. G a a !" bad hun gwdende, „eller ogsaa
maa jeg forlade Vorrelset."
„N e i! D u skal b live !" raabte han og stillede sig i
Veien for hende. „D u stal blive her, blot saalcenge til
D u har sagt mig alt. V a r det virkelig din M ening,
hvad D u skrev i hiin t sidste Brev jeg modtog fra D ig ,
eller var det en P la n , hvori D u var Redskabet?
S v a r m ig !"
„D e r kommer Nogen!" vedblev hun angst og
boevende, og virkelig lod i dette Oieblik T rin udenfor.
„Jeg gaaer d a !" sagde han hurtigt, „men vi sees
igjen, Johanne! jeg maa tale med D ig , horer D u, jeg
v il tale med D ig ."
„N e i!" svarede hun og udtalte disse Ord i en be-
stemt Tone. „D e t er forsilde! hvortil skal det nytte at
v i se hinanden oftere? Jeg veed jo a lt!" En doempet
Hulken kvalte hendes Stemme.
Kei forstod ikke hvad hun meente. Han forlod
Voerelset. Johanne satte sig ved Vinduet og blev ved
at se ud efter ham, til hans Skikkelse forsvandt nede
paa Veien blandt Skovens Stammer.
Lidt efter traadte hendes Tante ind i Voerelset,
efterfulgt af to Herrer. Den Ene var en hoi, venlig
M and af et voerdigt Udvortes, den Anden Thorsten
Theilov.
Thorsten traadte hen t il Vinduet, han saae Kei
komme ud af Skoven nede ved D iget, Johannes be-
vægede Stem ning undgik ham ikke. Han smilede, men
han tav og deeltog i Sam talen, som F ru M eldal forte
med den fremmede Herre uden at lade sig mcerke med
noget. Johanne var den hele T id tankefuld og temmelig
ordknap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>