Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
V I I .
D et var Aften. Veiret var stille og roligt. Theo-
dor og Bianca vandrede om i Haven ved Hindsholm.
Skum ringen faldt paa og indhyllede alle Gjenstande i sit
Halvmorke. D et var Kærlighedens stille Time, Haabets,
Onskernes og Lcengselens lykkelige Tim e, Theodor og
Bianca folte det og hengave sig til Oieblikkets In d tryk.
Deres Sam tale forstummede efterhaanden; deres Dine
straalede, de hviskede enkelte Ord til hinanden, de talte
i afbrudte Sletninger, som blot Oine og Haandtryk for-
tolkede. Efter i lcengere T id at have gaaet omkring i
Gangene, satte de sig ned under en B og i en Kant af
Haven, hvorfra de havde en vid Udsigt over Landet.
„S a a De elsker mig altsaa virkelig?" sagde hun med
et S m il. „ I Sandhed! jeg er fristet til at tro, at det
blot er en Spog, De har for. Ja , De studser, men be-
tænk, om jeg ikke har god G rund t il denne Formodning?
D et er kun nogle Maaneder siden, da elskede De Anina,
og nu v il De jeg skal tro D em ; De maa dog indsee
hvor gyldig m in T v iv l er."
„B ia n c a !" udbrod Theodor. „D e t er grusomt af
Dem at behandle mig saa lid t skaansomt De gjor ved
mig ligesom hin Delawarhovding, der lcegede sin slagne
Fjendes S a a r for siden at tilfo ie ham nye og smerte-
ligere P insler. Deres Pleie, Deres Omhu skylder jeg
Livet, jeg skal aldrig glemme det, men giv mig ogsaa
nu Leilighed t il at vcere taknemlig, knyt Deres Fremtids
Skjoebne t il min, og De skal se, at mine Folelser ere
dybere end De troer. H vorfor betragter De mig saa
vist? H vorfor smiler De? De spotter mig, svar mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>