- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
191

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

191
at noegte noget af hvad hun spurgte mig om. Det, der
fulgte efter, v il jeg ikke videre omtale. D u veed det kun
altfor godt. Jeg turde ikke vove at modsoette mig hendes
Befaling, jeg skrev hvad hun dikterede mig, min Tilstand
var saaledes, at jeg heller ikke erindrer to Ord af hvad
der stod i dette ulykkelige Brev, som hun strax sendte
D ig. Jeg kom mig meget langsomt, og nceppe var jeg
helbredet, for hun forlangte at jeg skulde tage mod en
^udbydelse, som blev sendt os fra provst A.s. Jeg anede
ikke, hvorfor hun saa iv rig t onskede det, hun havde aldrig
for syntes om denne Fam ilie. Jeg indvilligede i at tage
med. V i kom derhen, og — D u var der. Jeg vilde
onske, jeg kunde beskrive D ig den Folelse, som betog
mig ved S ynet af D ig , jeg kunde have ilet hen til D ig ,
jeg folte en norsken uimodstaaelig D rift t il at fortcelle
D ig det sorgelige S p il, man havde drevet med os, jeg
husker tydeligt, som om det kunde vcere foregaaet i dette
Oieblik, alt hvad der dengang bevcegede sig i mig. D u
stod ved Vinduet, loenet op t il Vceggen, m it B lik modte
l?g glemmer aldrig Udtrykket deri, jeg v il erindre
det t il m it Hjerte horer op at flaa, saa drcebende, saa
isnende koldt saae D u paa mig. Det var ikke Sorg
eller Bebrejdelse jeg loeste, det vilde jeg have fundet nrig
i, men den dybe Ringeagt, med hvilken D u vendte D ig
fra mig, — den havde jeg ikke fortjeirt. D et kostede
mig meget, mere end noget Menneske havde Begreb om,
at vedligeholde min Fatning den Aften, men jeg var
nodt til at beherske mig, fordi Moders skarpe, iagt-
tagende B lik uafladeligt hvilede paa m ig; havde D u
blot en eneste Gang seet lidt m ildt og venligt t il m ig!
men D u flyede S ynet af mig, jeg var dod for D ig.
Jeg groed, og da jeg kom ind i Vognen om Aftenen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free