- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
192

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192
da vi toge bort, kastede jeg ung op til m in Moders
B ryst og fortalte hende a lt hvad jeg folte, hun be-
svarede mine Tilstaaelser med kolde Formaninger, roste
mig, fordi jeg havde holdt mig saa godt, smilede, —
hun havde aldrig forstaaet mig, — og dette Oieblik
var det bitreste i m it Liv. Jeg provede senere flere
Gange paa at komme t il at tale med D ig , jeg vilde
fortælle D ig , hvorledes a lt var gaaet t il; jeg knude
taale at miskjendes af alle Mennesker i hele Verden
undtagen af D ig , men D u forhindrede og afvoergede
enhver Leilighed dertil. D et var omtrent paa den T id
at Agent D a lv ig kom i vort Huns, han var bleven ind-
buden fra hin Selskabsaften hos A.s, og jeg begyndte
nu at manke m in Moders Hensigter. D alvig var rig,
i en glimrende S tillin g , i det hele taget et oedelt M e n -
neske, han var venlig sindet mod hele Verden. Han
anholdt om m in Haand, og m in M oder understottede
hansO nsker; men havde jeg h id til viist mig som Slave
af hendes V illie , saa handlede jeg her for sorste Gang
selvstændigt, jeg gav ham Afslag og betydede hende,
at jeg under ingen Omstcendigheder i Fremtiden vilde
modtage nogetsomhelst T ilbud. Det forekom mig, at
jeg paa den Maade gjorde en Deel af den Uret god
igjen, som jeg havde begaaet mod D ig , jeg syntes ikke
at kunne handle anderledes. M oder blev meget for-
bavset derover, hun bonfaldt mig, men forgoeves, jeg
blev fast ved m in Beslutning. Nogle A ar gik hen, i
hvilke jeg loerte at blive udeeltagende og ligegyldig for
a lt; mine Veninder kaldte mig en Soerling og forskede
efter Aarsagen til det afsondrede L iv, jeg forte, men
Ingen opdagede den, og jeg troer heller ikke Nogen be-
kymrede sig synderligt om at vide den. D a min Cousine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free