- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
193

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skulde have B ryllu p , bad Tante mig om at komme over
til Halkjcer. M oder havde ikke noget derimod, og jeg
greb med Gloede denne Leilighed t il at slippe bort fra
Hovedstadslivet, som allerede saaloenge havde vceret mig
til Byrde. Her sorte jeg et stille og ensformigt Liv,
uden Sorger, men ogsaa uden den ringeste Gloede.
D alvig besogte os flere Gange, hans Tilboielighed for
mig var usvoekket, men han besad Takt nok til aldrig
at omtale den: noget som jeg godt kan lide ham for.
D a var det at D u for forste Gang efter mange Aars
Fravoerelse besogte din Fam ilie paa Hindsholm. Jeg
vidste allerede Dagen efter, at D u var kommen, og,
hvorfor skal jeg ncegte det, m it Hjerte bankede af Gloede
ved at vide D ig i m in Neerhed. Moder maa udentvivl
have underrettet Tante om vort Forhold, thi hun omtalte
D ig aldrig, som om hun vilde skaane mig for enhver
E rindring; hun havde ikke behovet det, den gode Kone!
A lt hvad der angik D ig, hver Dag, hver Tim e jeg
havde tilbragt i din Noerhed, stod jo levende og uud-
slettelig skrevet i Dybet af min Sjoel.
Jeg saae D ig flere Gange, uden at D u vidste det
eller havde Anelse derom. D u spadserede ofte i det
lille Krat, som slynger sig omkring Hindsholm, og hvor-
igennem Gangstien gaaer til Diggrevens S lo t. En
Middag sad D u nede ved Aaen, i Skyggen af en Hylde-
busk, og lceste, saaledes at man tydeligt kunde se D ig fra
Terrassen i Halkjcer Have, hvor jeg stod. D u slumrede
ind under Lcesningen, og jeg sneg mig sagte og ube-
mærket ned til D ig. O m in G ud! D u veed det, det
OLeblik jeg stod der, toet ved D ig , var det lykkeligste
liden vor Adskillelse. Jeg havde din Bog i mine Hoender,
To Fortcrllmacr. 13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free