- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 8. Hedemanden og Diggrevens Børn /
212

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smaa, blaamalede Vinduer, rødmalet Bindingsværk, det
hele tækket med et tykt og mægtigt Lyngtag. Det var
Bjergegaarden.
Veien løb langs med det ene Udhuus, saa at man
fra Hovedbygningen ikke kunde se de Kommende, for de
stode i Gaarden. Bang lod Vognen holde noget borte,
steg af og nærmede sig Huset.
Inde i Gaarden stode to Mænd, den Ene i en lyse-
graa Vadmels Kofte, blaa falmede Lærredsbeenklæder og
en gammel, graa Hat paa Hovedet. Bang studsede, stir-
rede, troede ikke sine egne Øine, og dog var det umuligt
at tage feil. Dette ligblege og udtærede Ansigt, dette
kolde, stive og glandsløse Blik, dette forstenede Lidelsens
Præg, tilhørte Kei, den for saa friske og livsglade Student,
han som vilde alt, som lo ad alt, som troede at
kunne bære Himlen paa sine Skuldre. Sammensunken,
foroverbøiet og tavs stod han og lyttede til de høirøstæde
og heftige Ord, den Anden udstødte, intet Spor af Be-
vægelse afspeilede sig i hans Træk.
„Jeg vil ikke føre dette forbandede Liv længer,"
sagde Karlen. „Nu er jeg kjed deraf. Husbond forlanger
Arbeide, bestandig Arbeide, Søgn og Hellig, ingen Rast
eller Hvile, aldrig et venligt Ord, aldrig nogen Op-
muntring eller saameget som en Dram til. Det kan
man jo blive forrykt over."
„Gjor jeg da ikke min Part af Arbejdet?" spurgte Kei.
„Jo , det kan nok være, men Husbond virker ogsaa
for sig selv, det er nu Eders Lyst at slide Jer op, og
hvad har I saa for det? Hvad bringer det hele vel ind?"
Kei trak paa Skuldren. „Se Dig om," sagde han.
„For fem Aar siden laa her den vilde og nøgne Hede,
nu trives det, nu blomstrer det, Lyngen viger. Kornet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:02:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/8/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free