Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 7. januar 1902 - Dampkraft og vandkraft for drift af elektricitetsværker. Af Ths. Norberg-Schulz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*: rt« ,+j
bue c Ja £ £ £
r -2 1 1*3
S S)« sg Ö
~-s 2 M B £B «
x ..2 c Aj 3
g <! p. 0o<
Kr. Kr.
1920 IOOO 120
2000 505 70
430 560 75
ler forudsat udbygj
amo for i 200 ii
budgettet for 1
Kraftens kostende ved Kristiania Elektricitetsværks
to kraftanlæg stiller sig efter de senest foreliggende
regnskaber tilnærmet saaledes:
rt a) .4J . bi)
b/jgpi Ja £ «
Statio- *g .gi “ 3 m| h
nernes || Sga L&
kostende | S I9 1 |- H
<i ° g,
Vandkraftoverføringen Kr. Kr. Kr.
fra Hammeren. .. , 1,920,000 1920 1000 120 —
Dampstationen i Ro
senkrantzgaden .. . 1,010,000 2000 505 70 3,45
Akkumulatorbatteri . . 240,000 430 560 75 —
No. i
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
(eller 30 pct.) af maximalkraften vil kun have at levere
2,5 pct. af aarsproduktionen.
med kl. 8 morgen den i2te december og slutter med
kl. 8 morgen den 13de december.
Da man nu med nogenlunde nøiagtighed kjender
drivkraftens virkelige kostende ved elektricitetsværkets
vand-, damp- og akkumulatoranlæg, lader det sig let
beregne, om det lønner sig at anvende kombineret
drift istedetfor en ensartet kraftkilde.
Til enhver anden tid af aaret kræves mindre
drivkraft end de nødvendige 100 pct. Saaledes kl. 9
morgen den i2te december 56 pct., kl. 2 morgen den
13de 11 pct. osv.
Naar man ved en større bedrift disponerer flere
drivkræfter af forskjellig art, vil man selvfølgelig kunne
anvende disse — eftersom forholdene kræver det —
enten i kort tid for kurvespidserne eller i længere tid
for det jevne forbrug.
Dampstationen er herunder forudsat udbygget med
den nylig bestilte dampdynamo for 1 200 ind. hk.
Udgifterne er ansatte efter budgettet for 1902 og
indbefatter 9 pct. forrentning og amortisation for begge
anlæg. Det opførte kulforbrug er medgaaet fra iste
december 1900 til iste december 1901 — der er
hovedsagelig benyttet Nixon Navigation kul til en pris
af ca. kr. 25.00 pr. ton indlempet paa darapværket.
Akkumulatorbatteriet skal opsættes i 1902 med
en kapacitet af 3615 ampéretimer og en udlade
spænding af 480 volt ved 4 timers udladetid. Der
opføres en stationsbygning for 3 batterier af denne
størrelse. Denne bygning skal koste kr. 120 000,
hvoraf 1/a, kr. 40 000, er medtaget i batteriets oven
nævnte kostende. Forøvrigt er som aarlig udgift for
batteriet opført; Renter og amortisation med 9 pct.,
vedligehold med 5 pct. og 1 mand for betjening.
Det er saaledes en velkjendt anordning at kombi
nere f, ex. en dampmaskine med et akkumulatorbatteri
og at anvende det sidste ved maximalforbruget om
eftermiddagen til at kutte kurvespidserne af.
Disponerer man videre saavel vand som damp
og akkumulatorer, vil vandkraften naturligvis holdes i
stadig drift og saaledes levere den energi, der repræsen
teres ved kurvens nedre del, d. v. s. det jevnere for
brug, medens dampmaskinen bliver anvendt, naar
vandkraftmaskinens energi er udnyttet og akkumula
torerne først for de øverste spidser.
Det er ganske klart, at de ovenfor angivne tal
kun er tilnærmede og ikke kan tillægges almindelig
betydning, da anlægs- og driftsudgifterne varierer med
anlæggenes størrelse, konjunkturerne osv. Hvert tilfælde
maa derfor behandles for sig.
Vil man nu bedømme økonomien af de for
skjellige drivkræfter i et saadant tilfælde, saa er det
første spørgsraaal, som maa afgjøres: OVenstaaende tal viser imidlertid, at akkumulatorer
og dampkraft er væsentlig billigere for Kristiania
elektricitetsværk end vandkraftanlægget, naar man
bortser fra kuludgiften, Saalænge man kan skaffe
ladestrøm til akkumulatorerne fra Hammeranlægget
(naar dettes vandføring ellers ikke kan udnyttes) vil
der ikke kunne beregnes nogen yderligerte udgift for
akkumulatorerne og disse viser sig uivivlsomt hilligst for
levering af kurvetoppene.
Hvor stor del af produktionen maa de forskjellige
drivkræfter levere?
Den i fig. 1 indtegnede kurve er udregnet efter
elektricitetsværkets statistik for aaret 1899. Den viser,
hvorledes aarsproduktionen fordeler sig paa den maxi
male drivkraft. Saaledes viser f. ex. 80 pct. af driv
kraften — regnet fra kurvespidsen — sig at levere:
30 pct. af aarets produktion. Dette vil altsaa sige,
at de øvrige 20 pct. af den maximale drivkraft vil
kunne levere 70 pct. af aarets produktion, naar disse
20 pct. holdes i stadig drift. Et vandkraftanlæg
repræsenterende 20 pct. af den disponible drivkraft
vil saaledes kunne levere 70 pct. af aarsproduktionen;
et dampkraftaniæg for videre f. ex. 50 pct. af maximal
kraften vil kunne levere: 30 2,5 = 27,5 pct. af
aarsproduktionen, og et akkumulatorbatteri for resten
Dampkraften derimod kræver brændsel. Differencen
1 kostende mellem vand og damp viser sig ved de to anlæg
med rundttal at være omkring kr. 50.00 pr. kw. pr. aar.
Efter en pris af kr. 25.00 pr. ton Nixon Navigation
kul, vil der saaledes pr. kw. pr. aar kunne opbrændes
2 ton brændemateriale forinden udgifterne bliver lige
for begge kraftanlæg. Da der fra 1/i2 1900 til 1/i2
1901 af dampkraftanlægget er leveret ca. 546500 kw.
Fig. i.
1VKRA fT LNJ SrRÖMT>RoDUKTION . ’/tT AF AAH5 PRoS 1/KT jC N fcf/
4
":EjS=::4fi:
. “iiiidp-tziiiififz
< «„ >si 5 &
i “
X 7o —— W- £ ’ 3 j
“ - L-
< ’ J3_
o i* ao 3o Ao so Oo 70 fco S>o >o»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
