Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 10. februar 1902 - Polyteknisk forenings elektrikergruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 4
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
forudsætning af, at Kristiania kommune yder fornøden
bevilgning, at Kristiania tekniske skole skulde modi
ficeres i henhold til den plan, der var opstillet for de
3-aarige tekniske skoler, med tilknytning af et 4de
aars tillægskursus, og forudsætningen var derhos, at
forsaavidt det skulde vise sig paakrævet eller særlig
ønskeligt at begynde fagdelingen paa et lavere trin
end i planen forudsat, skulde derfor intet være til
hinder. Nu vilde den omdannede tekniske skole i
Kristiania i særlig grad have behov for en elektro
teknisk afdeling; og naar man vikle tage standpunkt
til det spørgsmaal, som her iaften var under diskus
sion, maatte man ikke have for øie Kristiania tekniske
skole i sin nuværende skikkelse, men skolen saadan
som den vilde fremtræde efter omdannelsen, og efterat
altsaa en elektroteknisk afdeling er oprettet. Den
tekniske høiskole i Trondhjem skulde ganske vist have
sin vel udstyrede elektrotekniske afdeling, og forsaa
vidt kunde det i og for sig være naturligt at henlægge
den slags kontrolprøver, som der her var tale om, til
denne; men taleren gik ud fra, at den industrielle
udvikling i og omkring Kristiania vilde gaa saa raskt
og tage saadant omfang, at man ikke kunde gjøre
regning paa, at en anstalt i Trondhjem vllde kunne
fyldestgjøre behovet. Det vilde utvivlsomt blive nød
vendigt at tilveiebringe en lignende anstalt her i
Kristiania. Under disse omstændigheder syntes det
særdeles rimeligt at udnytte de midler, man havde
eller i den nærmeste fremtid vilde faa ved Kristiania
tekniske skole — saavel materiel som personel. Det
forekom derfor taleren meget betimeligt, at dette spørgs
maal her var vakt og vakt i den form, som her skeet.
Afgifterne for benyttelse af skolens laboratorium burde
efter talerens mening i tilfælde indbetales til skolen
som et bidrag til at dække udgifterne ved laboratoriet
og dets benyttelse. Med hensyn til sagens formelle
side bemærkede taleren, at et andragende om et bidrag
engang for alle til en særskilt elektroteknisk prøve
anstalt, som ikke umiddelbart vedrørende skolens virk
somhed, formentlig burde indsendes til arbeidsdeparte
mentet.
vendelse til departementet om at aabne adgang til ved
Kristiania tekniske skole at faa udført materialunder
søgelser, idet forudsætningen altsaa var, at staten ydede
det nødvendige bidrag til nyanskaffelsen — de 6000 kr.
kunde formentlig deles paa 2 aars bevilgninger —,
og at desuden skolens annuum blev forhøiet med yder
ligere 1000 kr. til mindre nyanskatfelser, vedligehold,
forøget strømforbrug etc.
Ingeniør A. T. Bull: Hvem havde hr. Nicolaysen
tænkt skulde udføre disse prøver ved den tekniske skole?
Nicolaysen mente, at prøverne hensigtsmæssigst
kunde udførcs af vedkommende lærere ved skolen mod
en rimelig godtgjørelse for hver undersøgelse. Selv
følgelig burde der være adgang for enhver til at være
tilstede og overbevise sig om maalingernes korrekthed.
Bull antog, at den tekniske skoles laboratorium
i tilfælde, særlig i begyndeisen, vilde blive meget be
nyttet til watt-timemaalinger og lignende maalinger,
som tager lang tid. Taleren troede neppe en ordning
som antydet vilde dække behovet, hvis der ikke blev
ansat en særskilt assistent for disse maalinger.
Nicolaysen: Fra laboratoriets side var der intet
til hinder for tidens vedkommende. Særskilt lønnet
hjælp burde først begjæres, naar det erfaringsmæssigt
viste sig nødvendigt.
Ingeniør Thams accentuerede, at maalet maatte
være en permanent kontrolprøveanstalt.
Direktør Boe antydede, at en saadan foreløbig
prøveanstalt kanske hensigtsmæssigst kunde henlægges
til universitetet.
Direktør Meinich, overingeniør Abild og direktør
Solberg sluttede sig til tanken om en foreløbig anstalt.
Redaktør Berg Jæger ansaa det neppe opportunt,
hvor det gjaldt at istandbringe en saadan midlertidig
ordning, at foreslaa oprettelse af nogen ny post.
Taleren bad oplyst, hvem der skulde fastsætte ud
gifterne for benyttelsen af den midlertidige anstalt.
Thoresen antydede, at prøvernes udførels muligens
kunde henlægges til et af de private firmaer, som
raader over store strømstyrker.
Nicolaysen ansaa det ikke hensigtsmæssigt paa
den maade at sætte bukken til at passe paa havre
sækken.
Efter bemærkninger af Nicolaysen med hensyn til
sägens formelle behandling fastholdt Bull, at der
efter hans opfatning burde ansættes en særlig autori
seret leder af de omhandlede prøver. Dette vilde
have betydning for afgjørelser af tvistigheder. Taleren
mente, at hr. Nicolaysen maatte have truffet paa særlig
daarlige instrumenter, idet instrumenter af lignende
typer, der var- undersøgt af den tyske Reichsanstalt,
havde vist en differens af lidt over Ij% pct. for volt
metre og noget mere for ampéremetre.
Stortingspræsident C. Berner: Den tekniske
undervisningskomite havde i sin indstilling meget be
stemt udtalt, at dersom den tekniske høiskole blev
lagt i Kristiania, vilde det være naturligt og berettiget
at udstyre den med en materialprøvningsanstalt af saa
dant omfang, at den paa en gang kunde tilfredsstille
saavel skolens som industriens behov. Nu da den
tekniske høiskole var lagt i Trondhjem, forekom det
taleren naturligt, at den til skolen knyttede prøvnings
anstalt blev givet et noget reduceret omfang. Naar
man saa hen til, hvorledes forholdene var i det syd
lige Norge, der jo dannede det naturlige centrum i
industriel henseende, forstod taleren nemlig ikke, hvor
ledes man i tidens længde kunde undgaa der at til
veiebringe en materialprøvningsanstalt. Dette spørgs
maal var ogsaa oppe paa et af afdelingsmøderne ved
det tekniske landsmøde i sommer, og der blev der
vedtaget en beslutning, som pegte paa nødvendigheden
af en saadan forføining. Det var nu fastslaaet under
Norberg-Schulz forstod ikke hr. Nicolaysens be
regning af volt’ens værdi; det var først naar man
begyndte at regne med ampere, at volten overhovedet
fik en mærkbar værdi. Taleren sluttede sig, støttet
til erfaringer fra maalinger ved elektricitetsværket, til
hr. Bulls formodning om, at de af hr. Nicolaysen
prøvede instrumenter maatte have været særlig daar
lige. Med hensyn til den midlertidige prøveanstalts
virksomhed mente taleren, at dennes hovedopgave vilde
blive at kontrollere justerinstrumenter, idet brugsinstru
menter helst bør prøves paa brugsstedeb
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
