Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 4. 10. februar 1902
- Professor Kr. Birkeland
- Polyteknisk forenings elektrikergruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Polyteknisk förenings
elektrlkergruppe
/
Saa fortælles der. — Si non e vero e ben trovato.
*
/
No. 4 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
maatte betragle den af Birkeland benyttede methode
som overmaade sindrig, og seiv om dette spørgsmaal
muligens ikke var helt løst ved hans arbeide, gav dette
ialfald et yderst vigtigt bidrag til belysning af et af
de delikateste punkter i den fysiske astrronomi.
afholdt møde i hotel Boulevard mandag den 27 de
januar. Forhandlingerne lededes af formanden, direk
tør Carsten Bruun.
Birkelands arbeider er fulgt med stedse stigende
opmærksomhed i ind- og udland. I 1898 blev han
udnævnt til professor i fysik, og samme aar begyndte
hans i stor stil anlagte, af staten understøttede, nordlys
observationer paa fjeldet Haldde i Finmarken, der som
bekjendt iaar skal fortsættes i udvidet maalestok.
Storthingspræsident C. Berner havde vist gruppen
den opmærksomhed efter indbydelse at overvære for
handlingerne.
Elektroingeniør, kaptein Nicolaysen gav en ud
redning af spørgsmaalet om oprettelse af en
Betydningen af Birkelands sidste opfindelse, den
elektromagnetiske kanon, er det endnu for tidligt at
udtale noget nærmere om; men i hvert fald er op
findelsen i og for sig af overordentlig stor teknisk
interesse.
midlertidig elektrisk prøveanstalt i Kristiania.
Maaleenheden x volt havde paa de forskjellige
steder en væsentlig forskjellig værdi. I Kristiania
kunde den exempelvis antagelig anslaaes til 5000 kr.
aarlig, i Kristianssand kun til 500 kr. I hvert
fald var det ønskeligt at have paalidelige maale
instrumenter, idet kontrolmaaling af benyttede maale
instrumenter viste tildels ganske betydelige divergenser.
Ved instrumenter, som taleren havde undersøgt, havde
der vist sig en forskjel lige op til 3 å 4 pct. og der
over. — Høiskolekomitéen havde anbefalet, at der
ikke oprettes nogen kontrolprøvningsanstalt i Kristiania,
fordi en saadan vilde kunne skade den tekniske høi
skole i Trondhjem. Efter dette vilde det formentlig
vare noksaa længe, før man fik en komplet prøvnings
anstalt i Kristiania, hvor behovet derfor er størst.
Her er samlet omtrent hele vor elektriske industri, de
største og talrigste elektriske anlæg, og her er ogsaa
hovedkontorerne for vore elektriske forretninger. Der
kunde da være spørgsmaal, om man ikke burde tænke
paa et midlertidig arrangement, maaske i tilknytning
til Kristiania tekniske skole. De vigtigste material
undersøgelser, som der vilde blive spørgsmaal om,
vilde formentlig være kontrol af elektriske instrumenter:
For ligestrøm: Voltmetre fra o—600 volt, ampére
metre o—500 ampere, elektricitetsmaalere 50 kw. og
200 ampere. For vexelstrøm: Voltmetre o—20000
volt, ampéremetre, o—100 ampére, wattmetre o—50
kw., isolationsmaaleapparater o—2 megohm; under
søgelse af ledningsevne og teraperaturkoefficient af
kobber, bronce og jern; kontrol og undersøgelse af
rheostater for elektriske værksteder; justering af mod
standsmaalebroer; undersøgelse af ledningers isolations
modstand o—500000 megohm; undersøgelse af isola
torer m. h. t. hvilken spænding de taaler; undersøgelse
af elektriske bue- og glødelamper m. h. t. lysstyrke,
strømforhold og varighed; videre undersøgelse af elek
triske elementer og akkumulatorer samt af jernets mag
netiske egenskaber. Taleren mente ikke, der behøvedes
absolut fysikalske maalinger ved den foreløbige prøve
anstalt. Et normalelement gav den absolute volt, og
voltampéren kunde man faa nogenlunde sikkert ved
kompensation, idet man fra den tyske Reichsanstalt
kunde faa justerede normalmodstande, som kunde til
fredsstille behovet. Den tekniske skoles laboratorium
havde de fleste nødvendige apparater og instrumenter,
og de nødvendige nyanskaffelser vilde kun dreie sig
om ca. 6000 kr.; ved en selvstændig material
prøveanstalt vilde antagelig udgifterne andrage til
ca. 17 000 kr. Taleren fremlagde udkast til en hen-
Til slutning en liden anekdote, som fortrinlig
karakteriserer Birkelands energiske paagaaenhed, naar
det gjælder løsningen af et videnskabeligt spørgsmaal.
Til sine experimenter havde han engang for ad
skillige aar siden brug for en kolossal elektromagnet.
Strøm fik han til forsøgene af elektricitetsværket, men
han behøvede ca. 8 ton jernstænger og 1 ton finger
tyk kobbertraad. Raad til at kjøbe disse kostbare
sager havde han ikke. Saa maatte han laane dem.
Han forklarede et firma i vedkommende branche, at
han behøvede disse ting til et videnskabeligt forsøg
og bad at faa dem overladt tillaans. Ja ——. Og
saa maa De være saa snil at kjøre det op for mig
til elektricitetsværket, fortsatte Birkeland. Hvad for
noget, ogsaa transportere sagerne for ham? Ja, og vær
saa snil at hente dem igjen, naar jeg har brugt dem,
sagde Birkeland. Naa!! — Han fik sit jern og kobber,
fik laane arbeidsfolk af kommunens elektricitetsværk
til at lave elektromagneten og gjorde sine experimenter.
Professor Birkeland er endnu en ung mand; men
gjenném sin divinatoriske evne, sit skarpe forskerblik,
sin klare tanke og ubøielige energi har han allerede
vundet en fremskudt plads som videnskabsmand og
forsker.
Maatte det lykkes ham at naa de høie maal,
hvorimod han sigter, til gavn for videnskaben og til
ære for vort land.
Til vort tidsskrift har professor Birkeland leveret
I januar 1896 redegjorde han i en afhandling
«om hurtig vexlende. strømmes magnetiserende virk
ninger» for sit «magnetiske dielektrikum»., og da kort
efter meddelelsen kom om Røntgens opdagelse, bragte
vi fra hans haand et par meddelelser om «X-straa
lerne«, — vistnok den første meddelelse herhjemme
fra videnskabeligt hold.
Den første meddelelse om resultaterne af sine
experimenter med kathodestraaler under paavirkning
af stærke magnetiske kræfter, publicerede derefter Birke
land i vort tidsskrift i april s. a.
Desuden har Birkeland leveret enkelte mindre,
referatmæssige meddelelser, bl. a. om Gustave le Bons
forsøg med «sort lys».
flere bidrag.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:52:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1902/0031.html
