Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 18. februar 1902 - Fra redaktionen - Den traadløse telegrafi over Atlanterhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende. —
KRISTIANIA 18. FEBRUAR 1902.
Nt 5. 15. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indhold;
Den traadløse telegrafi over Atlanterhavet. — Beskyttelsesforanstaltninger for elektriske fjernledninger. — Larviks elektricitetsværk.
— Axelkobling med elektrisk udløsning. — Horten elektrisk belyst fra Kykkelsrud. — «Hestekraflen>s oprindelse. — Metal
markedet. — Patenlefterretninger. — Telegrafvæsenets driftsbudget. — Rigstelefonen stænger for udviklingen. — Haandbog for
telefonformænd. — Rigstelefonens vedligehold. — Telegrafvæsenet. — - Billigere rigstelefonafgift. — Nordmøre telefonselskab. —
Telegrafvæsenet i Europas lande. — Stockholms allmänna telefonaktiebolag. — «Telefonen». — Telefonkoncessioner.
Fra redaktionen. Det er meget muligt, at Marconi vil kunne tele
grafere et hvilketsomhelst morsetegn mellem England
og Amerika, men han har sikkerlig ikke gjort det til
dags dato. Skulde han imidlertid siden blive istand
til det, saa har han dermed knapt gjort det første
skridt; vi gjentager, at der vil vente ham langt større
vanskeligheder, og han vilde snart nok faa erfare, at
det er et langt sprang fra et begynderforsøg til en
paalidelig og sikker overføring af depecher.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Den traadlese telegrafi
over Atlanterhavet.
Lad os sige, han begynder med én station paa
hver sin side af Atlanterhavet; han vil da have føl
gende vanskeligheder at overvinde: Den enorme kraft,
som kræves for saa lange afstande, vilde sandsynligvis
gjøre det umuligt at sende mere end fire eller høist
fem ord i minuttet. Paa grund af de store høider,
som masterne for lufttraadene maatte have, vilde han
være udsat for hyppige afbrydelser i stærk vind.
Naarsomhelst resikerede han, at signalerne blev gjort
uforsaaelige ved bølgerne fra en eller anden ocean
damper, som tilfeldigvis benyttede samme bølgelængde
og befandt sig i nærheden af en af stationerne, for
ikke at tale om de landstationer med samme bølge
længde, som kunde forstyrre virkningen af hans trans
atlantiske apparater.
(Electrician.)
Marconis meddelelse om, at han havde sendt
elektriske bølgesignaler fra Cornwall til Newfoundland,
vakte, som rineligt er, hele verdens opmærksomhed.
Man følte, at dersom Marconi nu ogsaa kunde give
beviser for sin meddelelse, saa havde dermed den
traadløse telegrafi gjort et stort fremskridt.
Paa dette yderst svage grundlag er der imidlertid
blevet gjort et forsøg paa at overbevise publikum om,
at herefter vil Marconis traadløse apparater gjøre de
undersøiske kabler og alle existerende methoder for
oceantelegrafi overflødige, og der er nok af dém, som
gjerne tror paa en saa bagvendt paastand. Der findes
dog ogsaa dem, som er af en anden anskuelse, og
som mener, at Marconi har taget feil, da han troede
at høre i telefonen de ventede signaler fra Cornwall*).
Hvis det lod sig gjøre at telegrafere over Atlanter
havet, vilde det desuden til enhver tid være muligt
for hvemsomhelst i England eller Amerika, og for den
sags skyld ogsaa i mange andre lande, at sætte op
lignende apparater, hvormed de uforstyrret og nøi
agtigt vilde kunne optage hvert eneste ord af hver
eneste depeche, den være sig hemmelig eller ei, som
blev betroet til de Hertzke bølger.
— Men seiv om vi indrømmer, at han kan telegrafere
hele morsealfabetet, saa har han dermed bare over
vundet begyndelsen af vanskelighederne. Det er derfor
deres pligt, som har et uhildet syn paa sagen, at vise,
hvilken daarskab det er at tro, at den traadløse tele
graf vil bevirke nogen saadan revolution paa tele
grafiens omraade. Endnu vilde sandsynligvis ikke Marconi være
stødt paa uovervindelige hindringer, men paa den
anden side tror vi heller ikke, at dette, hvis det er
alt hvad der kan præsteres i retning af transatlantisk
telegrafi, vil have nogen særlig betydning; fem ord i
minutet, naar omstændighederne tillader det, er jo ikke
meget. — Men Marconi stræber høiere, og han vil
faa alvorligere vanskeligheder at kjæmpe med.
Vi har altid med glæde lykønsket Marconi, naar
han har gjort nye forbedringer ved sit system, men
tiden er nu kommen, da det er vor pligt at kritisere
og anslaa en advarende tone.
*) Marconi benyttede ved disse forsøg som modtager en telefon
i forbindelse med en mikrofon, som blev indkoblet i mod
tagerstrømkredsen. — Med dette arrangement kan man
telegrafere ca. 5 gange saa langt som med coherer, men
tegnene bliver da ikke nedskrevne, idet de kun kan høres
j telefonen.
For at forøge omfanget af korrespondancen bliver
han nødt til at oprette flere stationer paa hver side
af Atlanterhavet og indrette dem parvis for hver sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
