Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 18. februar 1902 - Den traadløse telegrafi over Atlanterhavet - Beskyttelsesforanstaltninger for elektriske fjernledninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AHB.
Beskyttelsesforanstaltningep.
No. 5
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
hele Europa; de vil kunne læses helt til Spitzbergen
i nord, Uralbjergene i øst og Guldkysten i syd. Hvor
somhelst inden disse grænser vil andre kunne læse
depecherne med, og paa hele dette areal vil bølgerne
forstyrre alle andre, mere lokale, traadløse telegraf
forbindelser.
bølgelængde. Men seiv da vil han snart naa en
grænse, hvad angaar antallet af de stationer, det kunde
blive tale om at oprette. Hele den skala af bølge
længder, som kan anvendes for traadløs telegrafi, kan
ikke deles op i et ubegrænset antel toner; erfaring
viser, at det i det høieste er 10 toner, som kan be
nyttes samtidig ved afstemte apparater, hvis de ikke
stadig skal forstyrre hverandre. Deraf følger, at det
største antal stationer, som Marconi kan oprette, er
10 paa hver side, og disse vilde kanske i förening
kunne sende 50 ord pr. minut over Atlanterhavet.
Hvis imidlertid et saadant forsøg skulde udføres, vilde
det vistnok vise sig, at altid én eller flere af de 10
stationer enten vilde forstyrre eller blive forstyrret af
skibe eller lignende stationer med lignende apparater.
Thi hvis Marconi opbruger hele sit forraad af bølge
længder til den transatlantiske telegrafi, saa bliver der
jo ingen tilovers for telegrafi mellem skibe indbyrdes
eller mellem skibe og land. Naar der uafladeligt
sendes en strøm af Hertzke bølger af alle mulige
længder over Atlanterhavet, hvordan skal det da over
hovedet blive muligt for noget skib at benytte Marconis
apparater? Dertil kommer, at depecherne lige saa let
som før vilde kunne læses af hvemsomhels, mens faren
for at blive afbrudt af storm etc. vilde være tidobbelt.
Det forlyder, at Marconi agter at telegrafere til
Syd-Afrika. Forsøger han herpaa, saa bliver det
naturligvis, saalænge disse experimenter staar paa,
umuligt at korrespondere med Amerika, thi naar der
bruges master paa 200 fod eller mere, hvad der er
nødvendigt for slige afstande, er det umuligt at hindre
bølgerne fra at sprede sig alle retninger.
Man maa nu betænke, at en stor del af de for
styrrelser, vi her har talt om, vil opstaa bare af Mar
conis experimenter, men der findes andre forskere paa
dette omraade og andre lande end England, som er
ærgjærrige efter at forbedre den traadløse telegrafi.
For et Babylon det vilde blive i ætheren om vor
klode, hvis man i alle de civiliserede lande vilde
kappes med Marconi!
For at illustrere vort syn paa sagen, saa lad os
til slutning tænke os, at folk aldrig havde kjendt
noget til guttapercha eller undersøiske kabler, og at
man i de sidste 50 aar havde gjort sit bedste for at
vedligeholde telegrafforbindelse over havet ved hjælp
af ætherbølger og traadløs telegrafi. I mangel af noget
bedre havde man i 50 aar maattet finde sig i en
irriterende langsom expedering, stadige afbrydelser paa
grund af storme og uafladelige forstyrrelser fra andre
apparater. Ved slutningen af de 50 aar kommer der
saa en opfinder, som skaffer os den undersøiske kabel.
— Med hvilken voldsom begeistring vilde ikke den
nye opfindelse blive modtaget verden over! Den elek
triske kabel — som bringer depechen direkte til be
stemmelsesstedet uden at sprede den ud i alle ret
ninger; den hurtige, paalidelige og sikre elektriske
kabel! Hvilken storartet forbedring fremfor æther
bølgerne! En ny æra er begyndt for telegrafien, ingen
snakker mere om traadløs telegrafi.
Vi skal ogsaa pege paa, at disse 10 stationer
vilde være det maximale antal, ikke alene for et enkelt
sted i Amerika, men for hele den amerikanske kyst.
Thi opretter Marconi f. ex. i Cape Breton 10 stationer
for at sende 50 ord pr. minut til Canada, saa vilde
det være umuligt at oprette nogen station et andet
sted paa samme kyst, f. ex. i New-York, for den
vilde stadig blive forstyrret af signalerne fra og til
Cape Breton.
Seiv efter et saa kolossalt arbeide som det at
oprette 20 kjæmpemæssige stationer vilde Marconi
altsaa ikke være istand til at sende mere end 50 ord
i minutet over Atlanterhavet. Afbrydelser, de nød
vendige tjenestetelegramer og andre aarsager vilde
reducere dette antal ganske betydeligt, og det er derfor
let at forstaa, at seiv med de yderste anstrængelser
vil Marconi. ikke engang kunne drive det til at erstatte
en eneste transatlantisk kabel i duplexdrift. Derimod
vilde han til sin egen store skade have opnaaet at
gjøre alle sine nyttige instalationer paa skibe værdi
løse. Det vilde være i høieste grad beklageligt, om’
den mest værdifulde anvendelse af traadløs telegrafi
— dens brug ombord — skulde blive umuliggjort
en tid lang paa grund af altfor ærgjærrige forsøg paa
at overspænde de store oceaner.
Elektroingeniør, premierløitnant A. Thorne holdt
tirsdag aften i polyteknisk förening et meget interessant
foredrag om .beskyttelses- og sikringsforanstaltninger
ved fjernledninger. Foredragsholderen betonede stærkt
den store betydning, det har for vore vandfalds ud
nyttelse at forbedre fjernledniRger, ikke alene for der
ved at skabe tryggere driftsforhold, men ogsaa i høiere
grad beskytte publikum mod de ulemper, som en i
trafiken liggende fjernledning kan medføre.
Vi skal nu betragte en anden følge af traadløs
telegrafi paa for store afstande. Den almindelige
forestilling blandt lægfolk synes at være den, at de
Hertzke bølger flyver. fra station til station uden at
vige af i andre retninger. Den omstændighed, at
bølgerne influerer et stort areal, tages ikke med i
regningen af publikum, som lidet aner, at et privat
telegram fra Cornwall til Newfoundland fuldstændig
lige saa let vil kunne læses i St. Petersburg eller paa
de Capverdiske øer som paa bestemraelsesstedet. —
Hvis Marconi opretter traadløs telegrafforbindelse med
Amerika, saa vil signalerne samtidig spredes ud over
Foredragsholderen gjennemgik særlig nøiagtig,
hvilke fordringer man hidtil har stillet ved fjernled
ningernes krydsninger med vei, jernbaner og lign., og
paaviste, hvilke mangler der klæbede ved flere af
disse. Man burde mere komme bort fra alle de extra
beskyttelsesmidler, som anvendtes og aldeles ikke var
helt ufarlige, og lægge mere vægt paa bygningen af
Elektriske Ijernlednlnger.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
