Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 28. februar 1902 - Telefon- og Telegraf-Tidende - Et opgjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et „fag“-tidsskrift.
Den 26de januar noterer vi følgende;
« Tvistigheder om koncessionsspørgsmaal Samme dag skrives om «rigstelefonens udgifter»:
Et ,,fag“-tic/sskrift
Og forfatteren kommer til det resultat, at
Hr. Berg-Jæger og telegrafadministrationen.
«Denne tingenes tilstand maa ikke vedvare.»
I «Dagbl.» for 19de d. m. fulgte følgende artikel:
Hr. Berg-Jæger og telegrafad?ninistrationen.
No. 6 ELEKTROTEKNISK TI DSS K R I ET.
som alene kunde være skikket til at svække tidsskriftets inter
esse og evne i dets arbeide for telefonsagen.»
Rigspelsen er nemlig rykket ind paa arenaen! Denne
opererer nu fagtidsskriftets indsigtsfulde redaktør med gjennem
en længere tid. Hvert numer af tidsskriftet er paa 6 tospaltede
sider. Af disse optager «Telegraf- og Telefontidende» 1 — H/a
side gjennemsnitlig. Man skulde ikke netop synes, at dette er
overflødigt spalterum for et «elektroteknisk» tidsskrift, som ud
kommer omkring hver 10de dag. Alligevel har «fag»-tidsskriftet
fundet anledning til i 7 — syv — numer paa hinanden at ofre
«rigspelsen» kortere og længere stykker. I hr. Berg-Jægers
metier var jo ogsaa denne et overordentlig vigtigt materiale.
Mon hans læsere fandt det samme? Og man maa ikke tro, at
hr. Berg-Jæger nøier sig med at redegjøre for faktum. Nei,
hver gang «Aftenposten»s eller «Morgenbladet»s lysende vid har
gjort den berømte pels til sin ulykkelige gjenstand, citerer han.
Vi skal i en senere artikel tage for os aargangene 1900
og 1901.
Vi kommer nu til aargangen 1900, som ikke er mindst
betegnende for den aand, hvofi «fag»-tidsskriftet behandler telefon
og telegrafspørgsmaal, og hvad dermed hænger sammen.
«Vi finder det ufornødent at imødegaa telegrafdirektørens
uholdbare opfatning med hensyn til telefonlovens indhold i dette
punkt, men vil alene pege paa den unbefangenhed, hvormed
telegrafdirektøren docerer «telegrafstyrelsens» magtfuldkommenhed
i retning af ved udtalte forudsætninger at instituere lov.»
Men seiv en «rigspels» bliver tilslut udslidt, og hr. Berg-
Jæger maatte igjen gribe til andre vaaben.
Den 2ide august behandler han igjen spørgsmaalet om
Norge og Journal Télégraphique:
Den 17de februar har en indsender faaet plads for et
stykke om «befordringsprinciper», hvoraf vi citerer følgende;
«Det lader ikke til, at telegrafdirektør Rasmussen har nogen
forstaaelse af, hvad det betyder, at Norges navn nævnes, og at
det kan sees, at landet paa kulturlivets omraade hævder sin
stilling med ære, og det er vel haabløst at søge at bibringe
ham en bedre forstaaelse.»
«Har da den store masse af herrepersonalet saa godt som
intet ivente, hvad forandring af stilling og forfremmelse angaar ?
Maa man endelig have gaaet direktøren tilhaande paa hans kontor
og under hans personlige opsyn for at kunne komme i betragt
ning? Har chefen ret til at anse alle, der er afskaaret adgang
til den slags stillinger, for umulige og ubrugelige?» ,1 storthinget havde hr. Stousland som storthingsmand fundet
grund til særlig at pege paa, at telegrafdirektøren af hensyn til
sin embedsgjerning havde afstaaet fra at deltage i patentkommis
sionens møder, endskjønt en slig deltagelse vilde have bragt
ham en indtægt af 2000 kr. om aaret. Denne ros over telegraf
direktøren kunde «fagbladet» ikke taale og skriver:
Den 7de marts indeholder bladet en artikel «rentabilitets
beregninger», som slutter slig:
«Det er jo relativt en ren bagatel det her dreier sig om
— stakkels fattige kr. 415000 (Kongens gade 21) —, men lad
telegrafdirektøren nu faa det ham ønskede kvantum millioner til
at lave forretning for staten med, da tør det komme til at svide
værre, haar det beloyede og forventede store plus viser sig i
virkeligheden at blive et bedrøveligt minus.»
«Vi er ikke ganske klar over, hvad der har tiltalt hr. Stous
land i den grad, at han som storthingsmand har fundet at burde
gjøre opmærksom derpaa; enten at hr. Rasmussen ikke har del
taget i patentkommissionens møder, fordi hans embede ikke har
tilladt ham det, eller at hr. Rasmussen ikke har oppebaaret en
eneste krone for det arbeide i patentkommissionen, som hans
embede ikke har tilladt ham at udføre.
«Rigstelefonen sætter stængsel for udviklingen» er den
klingende titel paa en længere artikel. Det er tale om et op
løst telefonselskab i Ogndalen;
«Og dermed var hele telefonens saga for Ogndalen ude.
Dette er virkelig passeret i det telefonens land Norge anno
domini MDCCCLXXXXIX (de tungvindte, omsvøbsfulde romer
tal passer bedst til at anføre aarhundredet for en med tidens
udvikling saa lidet stemmende begivenhed).
Den ting, at en embedsmand övertager et vigtigt offentligt
hverv, som han ikke har tid til at skjøtte, kan ikke i og for
sig findes særlig tiltalende.»
Den I2te december skriver bladet om «telegrafinspek
tørerne»:
Tak være telegrafdirektør Rasmussen skal dette distrikt,
som saa vel kunde trænge den hjælp, telefonen giver til udvik
lingens fremme, fremdeles savne dette gode.
Bygden er stængt ude ved rigstelefonens laas.
— Vi har gjengivet saa vidt udførligt denne sags historie,
fordi denne saa klart illustrerer, hvorledes rigstelefonen hindrer
og stænger, og hvor liden forstaaelse og sympathi for befolk
ningens interesser, der fra telegrafdirektøren udvises, naar han
mener, telegrafvæsenets interesse i nogen henseende tangeres.»
«De ved telegrafdirektørens kontor ansatte funktionærer
skal altsaa reise land og strand rundt og blande sig i inspek
tørernes gjerning og da vel fungere som en slags overinspektør.
Og det er paakrævet, at saa sker, forklarer telegrafdirektøren.
En smuk attest i sandhed for etatens inspektører!
Kommer disse reiser istand, er der fare for, at de notable
reisende vil komme til at sees paa halvt som rekreationsreisende,
halvt som detektiver.
I sammenhæng med dette citat staar en notits i numeret
for 27de april, som indledes saaledes:
En i sin hdhed reisende telegrafstyrelse vil forøvrigt neppe
i og for sig være heldig.
bør de private telefonselskaber altid indanke til departementet
og ikke uden videre slaa sig tiltaals med den af telegrafdirek
tøren trufne afgjørelse.»
«Ved at paa denne maade endel udgifter overføres til tele
grafen fra telefonen vil vistnok telefonvæsenets budget faa en
paakrævet lettelse; men man kaster paa denne maade kun sig
seiv og andre blaar i øinene.»
Af en barsk artikel «telegrafvæsenets stel og dets mænd»,
i samme numer, tager vi ud denne passus:
Endelig finder vi i «Dagbl.» for 22de februar
følgende afsluttende artikel.
«Er da telegrafvæsenet saa fattigt paa duelige folk, eller
er virkelig telegrafstyrelsen i den grad blottet for skjøn? Det
er det sidste, som maa siges at være tilfældet.»
Nu indtræder en ren guldålder for hr. Berg-Jæger. Hans
overanstrængte arme kan for en længere tid slippe det slidte
glavind. Han kan hvile og samle kræfter til nye kampe. Han
behøver ikke længer at øve sin opfindsomhed for at give sin
krig mod telegrafdirektøren et vist saglighedens skin.
Vi kommer nu til sidste aargang, 1901. Som vi før har
gjort opmærksom paa, synes tonen her forandret. Den fiendtlige
stemning overfor telegrafadministrationen, som saa tydelig har
røbet sig i de to foregaaende aargange, mærker man her ad
skillig mindre til. Men enkelte udtalelser forljener dog at anføres.
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
