Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 28. februar 1902 - Telefon- og Telegraf-Tidende - Et opgjør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berg-Jæger.
Ved Rasmussens forslag,**) slutter bladet,
Et t fag*-tidsskrift.
Hr. Berg-Jæger og telegrafadministrationen.
Vi begynder idag med nogle prøver fra aaret 1899.
Af det derpaa følgende numer anfører vi:
«systematisk fortielse af Norges n^yn»
No. 6
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
«Hr. Rasmussens interesse for det kvindelige personale er
ogsaa kommet meget karakteristisk tilsyne i behandlingen af
«lønningsspørgsmaaleti. — — Her synes altsaa stigningen af
arbeids;mængden, forøgelsen af arbeidsbyrden og de dyre tider at
betinge nedsættelse af lønnen, medens — om vi ikke erindrer
ganske feil — hr. Rasmussen har anført netop de samme momenter
som grundlag for et yderst bestemt krav om 25 °/0 lønstillæg til
hans egen gage 6400 kr.»*).
indsendere, der kan skrive, at det for telegrafvæsenets vedligehold
kommer ud paa ét, enten en stolpe bærer én, eller den bærer ti
linier, de bør ikke gaa løse; og det fastholder jeg. Slige ind
sendere maa i sin utilregnelighed ansees farlige for den offentlige
diskussion. Ærbødigst
Herefter fulgte følgende artikel i «Dagbladet»
den 18de d. m.:
«spares altsaa for statskassen, paa telegrafstindernes bekostning,
kr. 1600 — netop det beløb hr. Rasmussen kræver sin egen
gage forhøiet med.»
Næste artikel er betitlet «hemmelighedskræmmeri». Bladet
havde begjæret af telegrafdirektøren nogen oplysninger, som han
ikke fandt føie til at meddele. Artikelen slutter med følgende
smukke passus;
Vi har før gjort opmærksom paa, at naar vi om «Elektro
teknisk Tidsskrift»s artikler om telegrafvæsenet brugte udtrykket
«personlig hadskhed», saa var det som svar paa tiltale, idet
hr. Berg-Jæger overfor os insinuerede, at en artikel om stats
telegrafens vedligeholdsudgifter var paavirket af forfatterens person
lige forhold til telegrafdirektøren. Vi har videre til begrundelse
af vor karakteristik mindet hr. Berg-Jæger om, at «Elektroteknisk
Tidsskrift» uafladelig indeholder angreb paa telefon- og telegraf
administrationen, medens der neppe fra redaktørens haand kan
paavises en eneste anerkjendende udtalelse om denne administration.
Dette er et besynderligt forhold for et «fagblad». Seiv mod
standere af telegrafdirektørens «telefonpoljtik» pleier dog at ind
rømme, at han er i besiddelse af betydelig energi og administra
tionsdygtighed, og at der i det hele er adskillig godt at sige om
ham som leder af en stor og vanskelig administration. Men,
som sagt, vi tror man forgjæves vil lede i «E. T.s» aargange
efter en linie, som giver telegrafdirektør Rasmussen eller hans
administration et anerkjendende ord.
«Strudsen skjuler hovedet og tror sigdækket; med samme
nytte kan telegrafdirektøren haabe at drive hemmelighedskræmmeri
med oplysninger, som vedrører publikums fordringer til et effektivt
telegrafvæsen.»
Endelig har vi om «arbeidsforholdene ved Kristiania station».
Bladet har eiteret en udtalelse af sin tro vaabenfælle «Morgenbl.»
og skriver saa;
«I denne slutningsbemærkning har «Morgenbl.s» redaktør
rørt ved et ømt punkt i «telegrafstyrelsen». Inden personalet
er den opfatning almindelig raadende, at den kst. telegrafdirektør
fuldstændig ledes af det underordnede personale ved hovedkontoret.»
I august maaned griber hr. Berg-Jæger «sagen an paa en
anden maade», som klokker Opdal siger. Medens han i mai
har klaget over, at telegrafdirektøren kniber paa lønningerne for
sit personale, angriber han ham nu for «kostbar administration».
Vi aftrykker følgende;
«Den kst. telegrafdirektør er ganske vist i en vanskelig
stilling, da han i væsentlig grad savner den indsigt og rutine,
som kun lang øvelse og erfaring i en offentlig administration
kan give for den stilling, han indehar; men vi mener, at naar
man holder sig for øie de millionbeløb, hvorom der er tale til
telegrafvæsenets liniebygning, har landets skatydere krav paa, at
der paa den ene eller anden maade drages omsorg for, at ikke
yderligere store beløb bortskusles ganske til unytte, ved at admi
nistrationen ikke magter al følge udviklingen.»
Naar vi nedenfor leverer en del prøver paa tidsskriftets
behandling af telegrafdirektøren og den administration, han staar
i spidsen for, saa bør det erindres, at disse udtalelser staar paa
en baggrund af stadige angreb, og at de er valgt iflæng og med
lethed vil kunne forfleres.
lir. Berg-Jæger vil, at vi bare skal holde os til sidste aar
gang af hans tidsskrift. Deri kan vi ikke tjene ham. Naar vi
først skal give os af med at belyse hans evige krig mod telegraf
direktøren, saa agter vi al tage for os et lidt længere tidsrum.
Det sidste aar har været en forholdsvis rolig tid paa det omraade
det her gjælder. Ingen særlig brændende spørgsmaal har været
oppe, og hr. Berg-Jægers krigsførsel har derfor ogsaa faaet lige
som et lidt mere afdæmpet præg. Mange mener ogsaa, at den
noget forandrede tone i denne aargang skyldes den kritik, som
inden Den polytekniske förenings elektrikergruppe skal være
fremkommet over ledelsen af «Telegraf- og Telefontidende».
I næste numer for 16de mai skriver bladet i anledning
storthingets afgjørelse af telegrafdirektørens andragende om gage
forhøielse:
«Vi for vort vedkommende mener, at hr. J. S. Rasmussen
har været og vedblivende er vort land en saa dyr mand, at 800
eller 1600 kroner fra eller til spiller absolut ingensomhelst rolle».
— — — « Efter den knebne 600 kroners vurderen maa det jo
forudsættes, at hr. Rasmussen ufortøvet ryster telegrafstøvet af
sine fødder, og dermed vil utvivlsomt telegrafvæsenet være vel
tjent, — vi sigter ikke bare til etaten, der ligervis som Thøk
vil græde tørre taarer; vi har for øie ogsaa publikums og stats
kassens tarv.»
Naar man gjennemgaar denne aargang, lægger man snart
mærke til et par betegnende smaating, som synes at passe mere
end ikle i et fagblad. Konsekvent gjennem længere tid skriver
hr. Berg-Jæger «rigs»-telefonen, altsaa et forsøg paa at bruge
en haanlig betegnelse for selve institutionen. Paa samme maade
bliver telegrafdirektøren ogsaa temmelig konsekvent gjennem
længere tid benævnt «konstitueret telegrafdirektør». Det er klart,
at hensigten dermed ikke bare er den at oplyse om el faktisk
forhold. Naar «konstitueret» bruges til stadighed, i overskrifter
og text, saa maa læserne faa det idtryk, at hensigten er at give
udtryk for en haanende eller nedsættende mening om ved
kommende embedsraand.
«Hr. J. S. Rasmussen synes i sin administration af telegraf
væsenet at blive rent lyssky.»
I september beskylder bladet telegrafdirektøren for
i anledning af, at statistik for Norge ikke er optaget i «Journal
Télégrapbique.
Det lyder som den blodigste selvironi, naar bladet 28de
november i en petitnotits — i anledning Arbo Høegs mer end
beføiede kritik over tidsskriftet under telefonmødet — skriver;
«Vi maa meget beklage, at hr. konsul Arbo Høeg lod
sine rent personlige opfatninger komme til udtryk paa en maade,
‘) Herefter følger i artikelen: «Man kan neppe med grund undres over,
Numeret for 8de mai er et rent pragtnumer. Vi tinder
først en artikel med overskrift «kst. telegrafdirektør Rasmussen
og telegrafistinderne». Af denne artikel plukker vi ud følgende;
at bitterheden inden personalet er stor og stigende.»
**) Om oprettelse af 16 lavt lønnede dameposter.
E. T. T. red. anm.
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
