- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 15. Aarg. 1902 /
51

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. marts 1902 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende
KRISTIANIA 15. MARTS 1902.
NA 8. 15. AARG.
ar, iberegnet
i bogladerne
’. petitlinie; j
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar,
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i 1
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. i
t postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
i og i expeditionen, Camilla Oolletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 ore.
Indtiold
Beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger ved fjernledninger. —
bybane. — At lytte i telefonen. — Aktieselskabet «Glommens
Cotnpany. — Bøger, kataloger etc. — Metalmarkedet. — Et
. — Jernarmerede horn-Iynafledere. — Den elektriske drift paa Londoner
ens træsliberis elektricitetsværk». — W. T. Henley’s Telegraph Works
Et opgjør. Afsluttende bemærkninger. — Atter og fram er lige langt,
streike? — Telefonnettets udvidelse. — Telefonkoncessioner.
— Beskadigelse af telefonlinier. — Bør ikke vi
Fra redaktionen. De steder af en fjernledning, hvor saadan berøring
lettest finder sted, er ved fjernledningernes krydsning
med veie, jernbaner o. 1.
Originale arbeider, meddeleIser om nye anlæg o. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsshriftets læsere,
modtages gjeme og honoreres. Ved krydsninger med veie har man hidtil forlangt
beskyttelsesnet med jordforbindelse for derved at op
naa, saafremt en ledning brister og falder ned, at den
opfanges af nettet og uskadeliggjøres. Dette holder
dog ikke altid stik. Foredragsholderen gjennemgik nu
samtlige de ulemper, nettene foraarsager, og paaviste,
at skal nettene være af nogen nytte, maa de enkelte
nettraade være forholdsvis tykke; men dette nødvendig
gjør kraftige bærekonstruktioner, der vil medføre be
tydelige omkostninger. En af de værre ulemper ved
anvendelse af net er den, at nettene ingen særlig
garanti giver for, at en i samme nedfaldende ledning eller
over samme nedhængende ledning ikke fremdeles staar
under høispænding. Aarsagen til denne ulempe blev
gjennemgaaet mere indgaaende, idet foredragsholderen
omtalte en række experimenter, som Baurath Uppen
born har udført, og hvorefter denne kommer til det
resultat, at enhver jernmast eller jordledning, som kan
tænkes at staa under høispænding, byder adskillige
farer for de forbipasserende. Anvendelse af net burde
derfor sløifes. Teknisk seet maatte det ansees meget
rigtigere at bygge selve ledningsbroen over veiene saa
betryggende, at ethvert opfangernet kunde bortfalde.
Dette havde man allerede gjort i en række af aar i
Schweiz; forsaavidt var sagen ikke ny, Foredrags
holderen gjennemgik de i Schweiz forlangte anordninger
ved krydsninger, og hvilke store fordele saavel med
hensyn til enkelhed, sikkerhed og billighed disse be
sidder, idet man ikke benytter andet end en høiere
sikkerhed i konstruktion af selve ledningsbroen —
Beskyttelses- og1 sikkerheds
foranstaltninger ved fjernledninger.
Over dette emne holdt elektroingeniør Chr. Aug.
Thorne i polyteknisk förening for nogen tid siden, som
før meddelt, et foredrag, hvoraf vi nedenfor leverer
et noget udførligere referat.
I nøie forbindelse med en større udnyttelse af
vore vandfald staar en forbedring af de elektriske fjern
ledninger baade med hensyn paa at skabe tryggere
og bedre driftsforholde ved overføring af elektrisk
energi og med hensyn paa i høiere grad at beskytte
publikum mod de ulemper og farer, som en i trafiken
liggende fjernledning med sine høispændte ledninger
kan foraarsage. For kraftoverføringsanlæg er begge disse
hensyn af den største betydning, og ikke mindst det
sidste, da det for anlæggene gjælder at oparbeide en
større tillid til fjernledningerne, for derved i væsentlig
grad at forringe den uvilje, som ikke alene den private
mand, men ogsaa stat og kommune har ligeoverfor at
lade saadanne fjernledninger passere sine enemærker.
Kan samtidig denne forbedring gaa i retning af en
forenkling af fjernledningsanlægget, vil ofte betydelige
omkostninger derved kunne spares.
Vistnok er det saa, at det offentlige er nødt til
at foreskrive beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger
ved anlæg af fjernledninger; dog kan disse fordres
mere eller mindre omstændelige og kostbare, og det
er fra alle de extra beskyttelses- og sikkerhedsforan
staltninger, som hidtil har været forlangt, at flere tager
afstand, ikke alene fordi disse ansees mindre paa
krævede, men ogsaa af flere grunde skadelige.
enkeltmaster, større brudsikkerhed m. m. Der var
imidlertid fremkommet adskillige forslag til erstatning
af beskyttelsesnet. Foredragsholderen omtalte flere af
disse, saasom den Goulske kobling, Ducornats forslag,
Schuckerts relæ, Lahmeyers bøiler og Könitzers patent.
Beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger ved
fjernledninger tager særlig sigte paa, foruden at sikre
lavere spændte anlæg, at beskytte et ukyndigt publi
kum mod enhver uagtsom berøring af ledninger eller
ledningsdele, der kan tænkes at staa under høispænding.
Ved fjernledningers krydsning med jernbaner har
man været endnu strammere i sine fordringer med
hensyn paa beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger,
saasom stive brokonstruktioner, tuneller og lignende.
Disse krydsninger var förbundne med betydelige om-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:52:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1902/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free