Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 8. 15. marts 1902
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bør ikke vi streike?
gudebillede!
Atter og fram er lige langt.
Telefonnettets udvidelse.
*
Beskadigelse af telefonlinier.
«Advarsel:
Telefonkoncessioner.
*
E. T. T. red. Redaktionen sluttet 12. marts.
Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
Berg
Telefon 1605. — Redaktør;
bogtrykkerl.
Johansen»
Morten
No. 8
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Nogle røgelsekorn paa alterilden for «Dagbladet »s
Det var saamænd en daarlig tjeneste storthinget
gjorde os telefonabonnenter, da det besluttede at staten
skulde overtage de forskjellige telefonlinier.
Paa disse kanter — og formentlig er det ligedan
andre steder — fordres nu, efterat staten fik kloen i
telefonen, over 70 pct. større aarsafgift end tidligere.
Men hvori alverden kan dette stikke? Er virkelig
administrationen bleven 70 pct. dyrere, end den var før;
eller er det meningen at abonnenterne skal melkes til
fordel for den slunkne statskasse, saaledes at disse
skal betale en extra særskat af mindst kr. 110.00 pr. aar ?
«Dagbladet» faar holde os tilgode; vi sogner
ikke til menigheden.
En indsender i «17de Mai» fortæller følgende,
som er ham berettet af en mand fra Romsdalen;
Flan fortalde um, korleis staten kjøbte jarnvegs
slipertar til Bergensbana der uppe hjaa deim. Dei
hadde gild fortenest paa salet, men iser tente dei paa
den lange kjøyrsla dei 4 milerne ned til Neset. «Og
so er me so hepne,» sa han med ein skalkesmil, «at
me fekk kjøyra telefonstolpar upp att fraa Neset. For
staten er no ein praktisk kar,» log han, «han kjøpte
telefonstolpane, som skulde til oss og opp over heile
Lesjeskogen, paa Levanger, so det vart gode kjøyre
løner upp igjenom all vegen.» — «Var der ikkje
telefonstolpar aa finne der uppe daa?» spurde eg. —
«Aa jau, eg sku meine det — der stod dei mest
attved handi heile vegen og vilde kunne faaast baade
gode og billege. Han kjøpte daa same slags trei,
som me saga upp til slipertar.» — «Nei, no hev eg
aldri høyrt verre,» svara eg undrande, «henta telefon
stolpar til øvre Raumsdalen og Lesjeskogen paa Lev
anger og so att i staden henta slipertar av same slags
tre der uppe og føra deim ned til Bergensbana!» —
«Ja so er staten,» sa mannen, «det er ein svært
praktisk kar.» — Aa jøye oss, tenkte eg, er her mykje
av sovore stell i landet!
Jeg tror imidlertid ikke at staten vil faa nogen
større glæde af denne kolossale kontingentforhøielse;
thi en masse gaardbrugere og mindre forretningsmænd
udover landet kommer til at opsige sine telefoner.
Men sig mig, burde vi ikke forresten alle opsige
vore telefoner og se, hvad «rette vedkommende» gjør
da — burde vi ikke streike? spørger F. i «Asker og
Bærums Budstikke».
Fra Roan klages der i «Dagsposten» over, at
telegrafdirektøren ikke har fundet plads for et mindre
beløb til rigstelefon i Nordre Fosen, medens det «er
et faktum, at der dog har været plads paa telegraf
styrelsens budget for store tal.»
I «Romsdalsposten« paakalder en indsender be
folkningens interesse for en kraftig udvikling af privat
telefonen.
«Sikkert er det», skriver indsenderen, «at skal
Nordmørstelefonen bringe fuld nytte saavel ålment som
for den enkelte, maa der mere tiltag og offervillighed
til. Det er altfor sandt at tiderne er pinagtige, skatter
og alle de mange krav voxer en over evne, men
trods alt, saa maa jeg faa tro, at meget kan og vil
blive udrettet, er først interessen til fulde vakt.
Telefonlinierne er ofte gjenstand for voldsom be
handling, dels i ubetænksomhed, dels ved skjødesløs
hed, men ogsaa undertiden med forsæt. Paa hen
vendelse fra Fredrikshalds telefonforening har amt
manden i Smaalene udvirket, at Ide og Marker fogderi
og Rakkestad fogderi har ladet udstede følgende
I anledning af gjennera amtet modtaget anmel
deise fra Fredrikshalds telefonforening om forøvet
hærværk paa dens ledninger paa landets grund, ved
at isolatorer er blevne ødelagte ved skud eller sten
kast og linietraadene paa forskjellig maade beskadigede,
indskjærpes herved straffelovens bestemmelser, hvor
efter den, der beskadiger eller ødelægger ting, der
er til almindelig nytte, bliver at anse med fængsel
eller bøder. Forgaaelser som de nævnte vil strenge
ligen blive paatalte.»
Under 28de februar d. a. er der meddelt handels
mand Johs. Schistad, Kjeø, tilladelse til paa vanlige
vilkaar indtil udgangen af aaret 1905 at drive telefon
anlæg mellem Kjeøen og gaarden Skarpstrand paa
Hindøen i tilknytning — dog kun indtil videre — til
Lødingens telefonselskabs anlæg, paa betingelse af, at
det til betjening af Kjeø rigstelefbnstation oppebaarne
maanedlige tilskud fra telegrafvæsenet nedsættes til
kr. 18.50.
Yi anbefaler andre private telefonanlæg at gaa
den samme vei for at betrygge sine anlæg.
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:52:50 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1902/0064.html
