Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 17. april 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
Tager man nu i betragtning paa den ene side,
Men Huitfeldt han svared: Ja, hvad gjør det?
Den svenske telegrafdirektør Storckenfeldt
Redaktionen sluttet 13. april.
Jæger. — Camilla Colletts vei 1.
Telefon 1605. — Redaktør; Berg
Morten Johansens bogtrykkeri.
No. 11
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
at progressen havde været synderlig større, om tele
fonen ikke havde været etableret. Derpaa tyder jo
de yderst smaa telefonindtægter.
Der forelaa tvertom — oplystes der i proposi
tionen — andragende fra interesserede om koncession
paa telefonanlæg mellem Vestlofoten og Østlofoten,
hvorved «der vilde blive adgang til privat telefonför
bindelse mellem de allerfleste telegrafstationer i Lofoten».
at telefonanlægget Svolvær— Balstad förbinder
steder, hvoraf de fleste allerede for havde telegraf, og
Hvad det for telegrafdirektøren gjaldt om, var ikke
at støtte bristende evne i et telefonbehøvende distrikt,
men at forebygge «udvidelse af konkurrenceforholdet
mellem de private linier og statens anlæg.» Man frygtede
m. a. o. for, at et privat telefonanlæg vilde — for at
bruge et ikke ukjendt slagord — «udhule» telegrafen.
at det behov for telefon, som var tilstede, kunde
været imødekommet ved privat foretagsomhed uden
udgift for statskassen,
og paa den anden side, at den konkurrenceangst,
der benyttedes som motiv for at opnaa bevilgningen,
har vist sig helt ugrundet — hvilket neppe vil have
overrasket lokalkjendte folk —,
Derfor fraraadede distriktets inspektør indtrængende
— «paa det mest indtrængende» endog, — at kon
cession paa privat telefonanlæg blev givet; derfor an
befalede telegrafdirektør og departement bevilgning til
et rigstelefonanlæg, og derfor bevilgede storthinget med
rund haand de 86 700 kr. Storthinget vilde selv
følgelig ikke udhule telegrafens kostbare anlæg i Lo
foten. Den private foretagsomhed var derved kneblet
og faren for den truende konkurrence var afvendt.
vil man som skatyder finde liden trøst seiv i de
750 kroners overskud af Svolvær—Balstadliniens drift
— endog om man med telegrafdirektøren vil kalde
bruttooverskuddet «netto» —, naar man med vemod
lader tankerne dvæle ved de 86 700 blanke sølvkroner,
som saa inderlig godt — uden nogensomhelst skade
eller ulempe — kunde været sparede.
Dog — var det frygten for den private konkur
rence, som bragte telegrafdirektøren til ved storthingts
hjælp at tappe statskassen for disse 86 700 kr., da
vil, hvad der videre er skeet, vise, at telegrafdirektør
Rasmussen her er kommet til ganske at ligne den
mand, der af angst for døden gik hen og hængte sig.
Til disse 86 700 kroner maa imidlertid yderligere
føies 14 000 kroner, udgjørende det beløb, der er ud
betalt for overdragelse til staten af Vaagen telefon
selskabs anlæg — en overdragelse, der blev frem
tvunget ved trudsler fra telegrafdirektørens side om
indløsning af anlægget for dets tekniske værdi.
Hvad er nemlig de økonomiske resultater af den
86 700 kroners bevilgning? Alt i alt altsaa over 100 000 kroner taget ud af
statskassen til et telejonanlæg, som intet giver til för
renining og amortisation, og som det var ganske unod
vendigt for staiefi at hygge.
Efter sidste statistik har samtlige stationer paa
linien Svolvær—Balstad givet en samlet indtægt paa
telefonens konto af ca. 1500 kr., og da telefonudgifterne
har udgjort 750 kr., har driften altsaa givet et over
skud af 750 kroner.
Men telegrafdirektøren siger kanske, som det
heder i Huitfeldtsvisen:
Kr. 750 — syv hundrede og femti kroner — til
at forrente og amortisere en kapital af Kr. 86 700 —
sex og otteti tusen og syv hundrede kroner.
Men seiv dette kummerlige resultat er alene naaet
ved, at telefonen ved de omhandlede stationer ikke
er debiteret noget beløb for husleie. Posteres blot en
fjerdedel af husleieudgifterne paa telefonen, med ca.
950 kr., fremkommer der et direkte underskud paa
driften af et par hundrede kroner.
er i disse dage afgaaet ved døden i en alder af 55
aar, efter ca. 10 aars tjeneste i generaldirektørs stilling.
Reglement for telegraf- og telefonvæsenets
ordning i felt (krigstelegrafreglement) föreligger nu
trykt. Reglementet giver detaljerede regler for telegraf
og telefonvæsenets opgave i felt, ledelsen af det
militære telegraf- og telefonvæsen, dQ forskjellige tele
graf- og telefonformationers virksomhed i felt samt
tjenesten ved samme m. v. Et særskilt tillæg inde
holder bestemmelser vedrørende befordring af tele
gramer samt telefonering ved mobilisering.
Paa den anden side viser det sig, at om nogen
«udhuling» af telegrafen synes der ikke at være tale.
Telegrafindtægterne ved vedkommende stationer ud
gjorde i 1898 tilsammen 30400 kr.; i iqoo/oi —
efteråt telefonlinien havde været i virksomhed et par
aar — udgjorde indtægterne 31 700 kr. Altsaa endog
en liden stigning. Det er vel heller ikke sandsynligt,
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
