Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 28. april 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende. —
"£*** >Ut<• ««f
N?i 12. 15. AARG.
KRISTIANIA 28. APRIL 1902.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ©re pr. petitlinie; paa Iste side 40 ©re. Udenlandske resp. 25 og 50 ore.
Indhold:
Elektrisk kogning og opvarmning. — Forskrifter for behandling af ulykkestilfælde ved elektricitet. — Polyteknisk förenings elek
trikergruppe. — Teknikernes understøttelsesforening. — Kristiania elektriske sporveie. — Metalmarkedet. — Patentefterretninger.
— Telefonautomater. — Sætersdalstelefonen. — En stormulykke. — Telegrafvæsenets anlægsbudget. — Statstelegrafens personale.
Fra redaktionen. Den tanke, praktisk at udnytte den elektriske strøms
varmevirkninger, er ikke saa ganske ny. Allerede
omkring 1800 aarene blev der i fysiske laboratorier
forsøgsvis anvendt elektrisk strøm til smeltning af smaa
mængder metaller, — til vedligeholdelse af glødning
af metaltraade, — til kalorimetriske maalinger etc.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftcts læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Opdagelsen af den elektriske lysbues høie tempe
ratur ledede til konstruktionen af en elektrisk smelte
ovn (1820), ved hvis hjælp man kunde opnaa langt
høiere temperaturer, end man før var istand til at
opnaa. Denne ovn fik videnskabelig betydning.
Elektrisk kogning og1 opvarmning.
(Foredrag i N. I. A. F. af ingeniør A. T. Bull.)
Min hensigt med at holde dette foredrag er at
henlede opmærksomheden paa og opvække interesse
for kogning og opvarmning ved hjælp af elektricitet.
I 1843 blev den første elektriske glødelampe op
fundet. Denne lampe er vistnok ikke for varraeøiemed,
— men da den beror paa strømmens varmevirkninger,
tager jeg den med som et led i udviklingen.
De elektriske varme- og kogeapparater har fundet
meget liden udbredelse her i landet. De indvendinger
jeg stadig er mødt med herhjemme, naar jeg har nævnt
elektrisk kogning og opvarmning, er: De elektriske
apparater er for usikre i drift, elektriciteten er for
kostbar til at det lønner sig at omgjøre den i varme,
apparaterne er for dyre etc. Disse indvendinger har
jeg hørt fremført seiv af elektrikere af fag. Jeg skal
i det efterfølgende foredrag søge at imødegaa alle
disse indvendinger og søge at vise, at man ogsaa paa
dette gebet af elektrotekniken er naaet til resultater
af den mest vidtrækkende betydning.
Noget videre fremskridt i retning af at anvende
strømmens varmevirkninger blev, saavidt mig bekjendt,
ikke gjort før udover i 70-aarene. Grunden, hvorfor
man ikke før den tid kom noget videre, hverken paa
dette felt eller paa det elektrotekniske omraade i det
hele taget, raaa søges deri, at man indtil da var henvist
til de galvaniske elementer som eneste strømkilde. De
galvaniske batterier var meget ubekvemme, vidtløftige,
vanskelige at vedligeholde og overordentlig kostbare.
I 50-aarene blev vistnok de rnagneto-elektriske
induktionsmaskiner opfundet, — men disse maskiner
var saa dyre at framstille, saa forholdene forbedredes
ikke stort derved.
Som mine herrer bekjendt, lader den elektriske
energiform sig meget let omforme til andre energiformer,
— til lys, kraft og varme. Vi skal se lidt nærmere paa
den elektriske strøms varmevirkninger. Der findes
flere maader, hvorpaa man kan omforme den elektriske
energi i varme. Den enkleste maade, — og den,
der har faaet den største betydning for den elektriske
värmeteknik, — er den at lede en elektrisk strøm
gjennem et legeme, der byder strømmen modstand.
Legemet vil derved opvarmes. Det arbeide, strømmen
paa denne maade nedlægger i legemet, kan sammenlignes
med et slags friktionsarbeide, — ved hvilken ingen
slitage af legemet finder sted. Der er ogsaa andre
maader at ansætte den elektriske energi i varme.
Disse skal jeg senere hen komme tilbage til. Jeg skal
uden at indlade mig nærmere paa disse fænomener
nu gaa over til at omtale de elektriske kogé- og
yarmeapparaters udviklingshistorie.
Det som bragte elektrotekniken ind i et nyt spor
var opfindelsen af det dynamoelektriske princip ved
den tyske videnskabsmand Siemens i 1863. Paa grund
lag af denne opfindelse konstruerede Gramme i 1871
den første praktisk brugbare dynamomaskine.
I dynamomaskinen fik man den strømkilde, man
hidtil havde savnet. Med denne kunde man udvikle
saa store mængder elektrisk energi, som man blot
ønskede paa en meget letvindt, og fremfor alt paa en
billig maade. Fra nu af skjød udviklingen af elektro
tekniken enorm fart.
Som rimeligt kunde være begyndte man nu at
vie den tanke, praktisk at udnytte strømmens varme
virkninger, opraærksomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
