Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende
NA 15. KRISTIANIA 26. MAI 1902. 15. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Ddlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Oolletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
IndTiold.:
Elektrisk kogning og opvarmning. (Slutn.) — Elektricitetsværksslatistik. — Thunes mek. værksted.
Elektrisk kogning og1 opvarmning. varmeudviklingen uden indenfor meget snevre grænd
ser. Det har nemlig vist sig, at man for at faa en
ret færdigkogt, ikke behøver at lade den foskoge hele
tiden.’ Naar kogepunktet er naaet, behøver man blot
at holde retten ved denne temperatur og den bliver
færdig lige hurtig. Ved at lade maden foskoge op
naar man kun at den bliver maset istykker.
(Foredrag i N. I. A. F. af ingeniør A. T. Bull.)
(Slutn. fra no. 14.)
I almindelighed bruges i et kjøkken komfurer.
Saa billig end de brændmaterialier, man benytter
er, saa falder da dog denne kogemethode forholdsvis
meget kostbar. *
For det første er virkningsgraden af komfurerne
overordentlig lav. En lang række forsøg, som man
har anstillet i England, viser at virkningsgraden i de
gunstigste tilfælde og ved de bedste konstruktioner
ikke er høiere end 7 ä 8 pct. Komfuren maatte da
udnyttes fuldt og fyringen passes omhyggelig.
Betænker man alle de uundgaaelige varmetab,
man har ved kogning paa komfurer, saa vil man ikke
blive forbauset, naar man hører, at der kan findes
tilfælde, hvor man koger langt billigere med elektricitet
end med kul.
Der föreligger nu meget omfattende erfarings
resultater over, hvorledes omkostningerne stiller sig ved
den elektriske kogning i forhold til kogning med
stenkul, presskul, ved torv etc. Jeg vil ikke trætte
tilhørerne ved at opnævne en hel del tal og exemplér,
kun vil jeg give følgende resumé.
Ved de almindelige ovne er virkningsgraden
meget lavere, omkring 4 a 5 pct. Regner man med,
at fyringen ikke kan passes ordentlig, kan man ikke
sætte den høiere end ca. 3 pct. For at opvarme
1 liter vand fra 15 0 til xoo° C. medgaar ca. 85
kg. cal. Ved en nytteeffekt af 3 pct. og en varme
værdi af kullene af 7 000 kg. cal. medgaar herfor
ca. 0,4 kg. Efter en kulpris af 2,2 øre pr. kg. vilde
dette koste 0.88 øre.
Der kan ikke opstilles et fast tal som bestemt
angiver, at saa og saa mange procent er den ene
kogemethode dyrere eller billigere end den anden.
Forholdene stiller sig altfor forskjellig i hvert af de
enkelte tilfælde, til at dette er mulig. I første linje
afhænger forholdet naturligvis af den elektriske strøms
kostende og af brændematerialenes kostende. Dernæst
af, hvordan husholdningen føres, om der føres et flot
kjøkken eller et alm. borgerligt kjøkken, — om der
er mange eller faa personer, — endvidere af, hvordan
apparaterne passes (om der er ofte gjæster i huset
etc. etc.)
Med elektriske kogeapparater af 90 pct. nytte
effect vilde for opvarmningen af vandet medgaa 1,1
HWT. Gaar man ud fra en pris af 2 øre pr. HWT,
som er den pris, man her i byen og de fleste andre
steder betaler for elektricitet til kogeøiemed, — vilde
omkostningerne stille sig paa 2,2 øre.
Efter denne beregning vilde altsaa elektrisk kog
ning i husholdningen kun blive ca. 2,5 gange dyrere
end med kul. Men tager man hensyn til alle de
øvrige varmetab ved komfurer bliver prisforskjellen
meget mindre.
For en familie af den bedrestillede klasse, ved
en grundpris af 2 øre pr. HWT, bestaaende af 6
personer, falder den elektriske kogning fra 10 pct. til
15 pct dyrere end med kul. Familien kan da leve
noksaa selskabelig.
Hvis ikke komfuren udnyttes helt er virknings
graden betydelig lavere. — I praxis forekommer det
sjelden at den helt udnyttes, — hvorfor man herved
taber meget varme. Dernæst skal ovnen fyres op.
Hertil medgaar en hel del brændsel som man ingen
direkte nytte har af. Efter kogningen er færdig, staar
ovnen en lang tid og gløder til ingen nytte; igjen
tabt varme.
For en almindelig borgerfamilie paa 4 ä 5 per
soner — daglig kost — og faa gjæster vil elektrisk
kogning koste ubetydelig mere end kogning med kul
eller ved.
Hvor enhedsprisen for elektrisk energi er lavere
end 2 øre pr. HWT, taler forholdene endnu mere til
gunst for elektrisk kogning.
En videre væsentlig kilde for tab har man deri,
at man ved ahnindelige komfurer ikke kan regulere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
