Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*•
Blektricitetsværksstatlstik.
No. 15
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
menligninger over, hvordan den elektriske kogning i
husholdningen stiller sig ligeoverfor de andre koge
methoder, tillader tiden mig ikke.
Ved en pris af 1 øre, en pris for hvilken man
med lethed kan fremstille elektricitet ved vandkraft,
bliver den elektriske kogning i aller fleste tilfælde
billigere end andre methoder.
Ved endnu lavere priser, — f. ex. 0,4 øre pr.
HWT kan det endog forsvares at opvarme hele sin
bekvemrnelighed elektrisk. For denne lave pris —
og endnu lavere — leverer flere schweiziske, italienske
og tyske vandkraftcentraler elektrisk energi (Centrale
Davos, An die Kander Rheinfelder m. fl.)
Jeg haaber, at jeg tilstrækkelig har godtgjort,
at den elektriske kogning, — ogsaa naar man regner
med de økonomiske forholde, — kan gjøre fordring
paa at komme i betragtning, og det ikke alene som
en kogemethode passende for ligfolk, men som en,
der passer for alle samfundslag. Jeg tilføier endnu,
at seiv om det var saa, at den elektriske kogemethode
var betydelig dyrere, end alle de andre, saa vilde
alligevel alle de fordele den byder, berettige den til
at indtage en fremskudt plads.
For de af m. h. der har interesse af at sætte
sig nøiere ind i hvorledes driftsudgifterne har stillet
sig ved flere af de elektriske kjøkkener, staar jeg med
fornøielse til tjeneste med talangivelser og nærmere
oplysninger.
Om man under forholde, hvor elektriciteten var
kostbar kanske ikke kunde forsvare at benytte ude
lukkende elektriske apparater i husholdningen, saa vilde,
end ikke de argeste modstandere af elektrisk kogning
kunne fråkjende apparaterne værd som hjælpeapparater
ved siden af komfuren.
Jeg vil ikke hermed have sagt, at elektrisk kog
ning ved meget lave priser for elektriciteten altid er
den fordelagtigste. Selvfølgelig kan forholdene stille
sig saaledes, at man slet ikke staar sig paa at anvende
den. E. ex ved større husholdninger, — hoteller og
restauranter hvor komfuren bruges uafbrudt hele dagen,
eller hvor man kan bruge spildamp eller har brænd
materialiet næsten gratis, er der ikke tale om at
konkurrere. De sidstnævnte exempler angiver yder
grændsen i en retning.
Man har her den bekvemmeste, renligste, mindst
ildsfarlige og letvindteste af alle raethoder. Saadanne
fordele lader sig ikke omregne i kroner og øre.
Hvilken rolle alle disse fordele spiller og hvor
ledes man i praxis har forstaaet at udnytte sig dem,
faar man et godt indtryk af ved at betragte alle de
forskjellige i handelen forekommende apparater.
Som ydergrændse i den modsatte retning vil jeg
anføre andre tilfælde, hvor man ubetinget staar sig
paa at anvende elektricitet, seiv hvor strømprisen er
meget høi. F. ex. familien er liden — der koges
periodevis, — man vil undgaa formeget tjenerhjælp,
og man har elektrisk strøm i huset.
Et andet exempel: En enlig staaende person vil
seiv føre husholdning, — og har andledning til at
faa elektrisk strøm.
I lighed med foregaaende aar bringer vi i dette
numer en statistik over landets elektricitetsværker, der
er af samme udførlighed og detaljering som ifjor, da
antallet af værker endnu er forholdsvis ringe.
Mellem disse ydergrændser ligger forholdene.
Jeg overlader efter dette til m. h. seiv at danne sine
meninger. I aarets statistik, der betegner tilstanden den
iite januar 1902, har vi i lighed med fjoraarets
statistik kun medtaget de elektricitetsværker, der be
nytter offentlige gader eller veie til nedlægning af sine
ledninger og forsyner enten hele kommuner eller større
dele deraf med elektrisk strøm til lys og kraft. Der
imod har vi ikke i statistiken saadanne anlæg, som
kun i eierens egen interesse tjener til drift eller be
lysning af den enkelte fabrik, brug eller andet etab
lissement, ligesom alle elektriske anlæg, der hoved
sagelig tjener til elektrisk banedrift, heller ikke er
medtagne.
Saa har vi kogning med gas. Denne koge
methode er den farligste konkurrent vi har med at gjøre.
Gaskogningen byder delvis de samme fordele som den
elektriske kogning, hvad bekvemhed angaar. Med
h. t. driftsomkostninger er de, som forholdene er i
byerne ialfald, som oftest lavere ved gas end ved elek
tricitet. Men hvad der, trods dette, gjør konkurrancen
mindre farlig er, at der ved gaskogning hefter sig
flere ulemper. Der har vi først og fremst explosions
faren, og dernæst faren for forgiftning. Ulykker af
den art hænder raeget let, naar apparaterne springer
læk. Endvidere fordres der en særdeles omhyggelig
pasning af flammen, for at gaskogningen skal blive
økonomisk. Endvidere undgaar man ikke ubehagelig
gaslugt i kjøkkenet. Efter hvad der paastaaes, faar
ogsaa maden en bismag, naar den koges med gas.
Da man ved indhentning af de detaljerede op
gaver for aarets statistik samtidig har havt anledning
til at faa flere af de mere tvivlsomme data fra fore
gaaende aar nærmere kontrollerede af værkerne seiv,
er den nye statistik, hvad de enkelte detaljer angaar,
saa nøiagtig som det overhovedet er mulig at gjøre
en saadan statistik. Anlæggene paa sin side har
ogsaa gjennemgaaende iaar vist en langt større inter
esse for udgivelse af en statistik og med stor velvilje
og iraødekommenhed stillet de enkelte opgaver til
tidsskriftets disposition, hvorfor vi herved frembringer
vor særlige tak.
Ingen af disse ulemper hæfter sig ved elektriske
kogeapparater. Hvis der, som tilfældet virkelig er,
ikke er stor forskjel paa driftsomkostningerne, kan
man ikke være i tvivl om, hvad man bør vælge.
Om kogning med petroleum vil jeg kun sige, at
den, anvendt i stor maalestok, ikke paa langt nær kan
maale sig med gaskogningen i prisbillighed. Har man
endel ulemper ved gas, saa har man dem mange
dobbelt ved disse apparater. At anstille videre sam-
Som det var at vente under nuværende vanske
ligere økonomiske forholde, er der siden ifjor ikke
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
