Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en understation.
Af tabellen fremgaar, at ligestrømsanlæggene i
No. 15 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
besluttet udført eller paabegyndt noget elektricitets
værksanlæg, som ikke var opført paa forrige statistik.
Det samlede antal af de i drift værende elektricitets
værker er dog forøget med 3, idet Fritzøe elektricitets
værk, Larvik, og Trondhjems kom. elektricitetsværk
blev fuldført og sat i regelmæssig drift igoi, og
Vossevangens elektricitetsværk er tilkommet som nyt.
Dette værk, der allerede har været i drift siden 1895,
var ikke medtaget i foregaaende aars statistik, da
redaktionen ikke var underrettet heroin. Angaaende
Fritzøe elektricitetsværk, Larvik er ligeledes at mærke,
at Larvik by ogsaa tidligere delvis har havt elektrisk
lys, idet en privat mand var tilladt at drive elektri
citetsværk inden byen; men at kommunen nu seiv har
övertaget strørafordelingen til konsumenter inden byen.
værkernes antal betydelig forøgelse af den samlede
ydelse af ca. 5000 kw. eller hele 33 pct. Denne for
øgelse kommer særlig dreiestrømsanlæggene tilgode;
men ogsaa inden de øvrige systemer har der fore
gaaet betydelige udvidelser af maskinkraften, hvilket
noksom viser den stærkt stigende trang til elektrisk
strøm for lys og motordrift.
tricitetsværker med en samlet ydelse af ca. 20000
kilowatt. Af disse staar 10 værker i förbindelse med
et vandkraftoverføringsanlæg (fra 1,8 til 23 km.). Disse
elektricitetsværker udgjør ca. 15 500 kw., medens de
øvrige elektricitetsværker kun udgjør ca. 4 500 kw.
Fratrækkes fra de store overføringsanlæg de maskin
satser, der disponeres til specielle øiemed udenfor de
egentlige lys- og kraftfordelingsnet, faaes den samlede
Ved anvendelse af ligestrøm benyttes i 9 af 1 g
tilfælde akkumulatorbatterier. Disse udgjør i ydelse
ca. 14 pct. af det tilsvarende elektriske maskineris,
mod ifjor 16 pct. Nogen forøgelse af batteriernes
ydelse i overensstemmelse med maskineriets har saa
ledes ikke fundet sted. Det er at mærke, at de anlæg,
der ikke benytter akkumulatorbatterier, er mindre an
læg eller anlæg, der benytter vandkraft, hvor batterier
lettere kan undværes.
disponible maskinydelse lig ca. 11000 kw.
Med hensyn til de forskjellige elektriske systemer, Hvad drivkraften angaar stiller forholdet sig
saaledes:
der er kommet til anvendelse, størrelsen af den for
hvert af disse disponible ydelse etc. stiller forholdene
sig som det fremgaar af tabellen øverst paa næste spalte.
I opsætningen af denne tabel har man iaar
gjort den forskjel fra forrige aars statistik, at man
har opsat Kristiania elektricitetsværk i en egen rubrik,
som tilhørende værker med blandet system, da værket
producerer ligestrøm dels direkte fra sin dampcentral
og dels ved omtransformering af tofaset vexelstrøm i
antal udgjør ialt 65 pct. af det samlede antal elek
tricitetsværker, medens det i ydelse kun udgjør 19 pct.
Regnes i ydelse kun hvad der disponeres for selve
fordelingsnettene, udgjør ligestrømsanlæggene i ydelse
41 pct., heri iberegnet akkumulatorernes ydelsesevne.
95
u
V
Ydelse
watt
kilo-
af 1902 1901
System
>
13
c
<
elektrisk
ma-
skineri
akku-
mula-
torer
Den
samlede
ydelse.
13
Ö
<
Den
samlede
ydelse
Ensartet system:
Ligestrøm med akku-
mulatorar 8 2 429 404 2 833 8 2 Ol8
Ligestrøm uden akku-
mulatorer 10 I 206 I 206 10 902
Vexelstrøm 1 43 43 1 43
Dreiestrøm 8 I2 8lO — 12 810 6 9 435
(Heraf til fordelings-
nettene) (3 400)
—
(3 400)
—
C 1 525)
Blandet system:
Ligestrøm og vexel-
strøm 1 3 800 225 4025 1 3 125
(Heraf til fordelings-
nettene) (2 160)
—
(2 385) — (2 165)
28 20 278 629 20 907 26 iS S23
Dreiestrømsanlæggeme 1
(9 228)
idgjør anta
(9 857)
kun 2 9 Pc
(6 653)
;., men
i ydelse 61 pct., henholdsvis 35 pct. Kristiania elek-
tricitetsværk udgjør alene i ydelse henholdsvis 19 og
24 pct., det vil sige værket er i samlet ydelse ligesaa
stort som summen af samtlige rene ligestrømsanlæg.
Sammenlignet med aaret 1901 viser det sig, at
der, uagtet elektricitetsværkernes antal kun er forøget
med to, har fundet sted en i forhold til elektricitets-
Af værker under udførelse er fremdeles Drammens
kom. elektricitetsværk og Glommens Træsliberis elek-
tricitetsværk.
Efter foranstaaende og de i statistiken nærmere
indhentede data, er udviklingen af elektricitetsværker
i vort land følgende:
Sat i drift i 1885. elektricitetsværk
— 1890 . . . . . 1 —» —
— 1 • . . . . 1 — » —
— 1894 . . . . . 1 —» —
— 1 895 . . . . . 2 — » —
— 1896 . — » —
— 1 8 9 7 . 3 — » —
— 1898 . . . . . 2 — » —
— 1899 . 5 —» —
— 1900 . 7 — » —
— 1901. 4 —» —
Sum. . . . 28 elektricitetsværker
Under bygning .... —» —
Som det sees, haves for tiden i drift 28 elek-
Drivkraft
1902 1901
Antal
Samlet
ydelse i eff.
hk.
Antal
Samlet
ydelse i eff.
hk.
Vand 19 23 995 17 15 965
Damp 5 I 685 5 I 685
Gas 2 360 2 200
Vand og damp 2 6 000 2 4 680
(hvoraf vand) — (4 000) — (2 800)
28 32030 26 22 530
Af tabellen fremgaar, at vandkraftanlæggene saa-
vel i antal som størrelse langt overgaar de øvrige
anlæg, idet de udgjør 67 pct. af det samlede antal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
