Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 7. juni 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 — 2 i — IR 2 —
r r
—— 4 = — Deraf ved addition :
rn rn
i forholdet — - d. e. med 12 pct. o. s. v.
2
€2 . PR
T2 " f’2
ei —ii ri — I • R eller:
ei . IR
ii = — og analogt
r n
Altsaa faar vi: Zinkforbrug pr. nyttiggjort watt — z —
s • J k s 1
pr. nyttiggjort watt: . Men —= —
<X Cl I • £ • J
e‘2
efter dets konstant —. Endelig ser vi af vor formel,
r
<?2
ninger desuden er omvendt proportionale med —, at
r
y
Men; 2 i = / og 2 — —, naar p er batteriets
r Q
No. 16
ELE K TROTE KNI S K TI DSS K RI FT.
kraft er halvdelen af den «paatrykte» spænding.
Motorens nyttevirkning er da 0,5. Denne Jacobis lov,
som den kaldes efter opdageren, en af de første ar
beidere paa den elektriske kraftoverførings omraade,
laa i mange aar som et mareridt over alle bestræbelser
for at gjennemføre elektrisk kraftoverføring. Loven mis
forstodes nemlig derhen, at denne anordning {f— 0,5)
var den gunstigst mulige. Først i 1879 viste Werner
Siemens, hvad der nu synes indlysende for enhver, at
Jacobis lov ikke paa nogen maade gjorde elektrisk
kraftoverføring udsigtsløs. Ingen lader nutildags fri
villig en elektromotor arbeide med en nytteeffekt af
0,5. Og ikke desto mindre kommer Jacobis lov
endnu en gang frem i historien. I marts 1888 offent
liggjorde Galileo Ferraris sin bekjendte afhandling om
«elektrodynamiske rotationer», hvori for første gang
en tofasemotor beskrives. Afhandlingen er, som alt
af Ferraris, mesterlig klar og præcis. Men i slutningen
af den udtales, at «disse beregninger og experimentelle
resultater bekræfter den indlysende slutning ä priori,
at et apparat grundet paa dette princip ikke kan være
af nogen kommerciel betydning», Et øieblik i for
veien er Jacobis lov bevist for denne motor, og man
kan ikke værge sig for indtrykket af, at seiv en saa
fremragende mand som Ferraris her har ladet sig narre
af denne lov. Det er forbausende; men det er altid
let at være klog efterpaa. Vi har faaet syn for, at
Ferraris’ opdagelse var af kommerciel betydning. Der
for burde heller ikke Jacobis lov faa ligge hengjemt
i læren om elementers kobling uden nærmere belysning.
Har den vildledet Ferraris, saa kan den vildlede andre
efter ham.
altsaa fra dette synspunkt et elements godhed bedømmes
at der aldrig kan være tale om at arbeide med mindre
nyttevirkning end 0,5. Thi da vi i N har produktet
f (1 — f), bliver N uforandret, om vi ombytter f med
1 — f. Vi arbeider altsaa aldrig med f — 0,3, men
faar uden forøgelse af N nyttevirkningen f = 0,7 ved
rigtig anordning af elementerne. Som udtrykkene for
og p viser opnaaes dette ved at vælge det batteri,
der er bredest af de to mulige anordninger.
Under ovenstaaende regning er stiltiende forudsat,
at —, d. e. strømmen i hvert element, ikke överskrider
P
en vis grænsc, der afhænger af elementernes art og
størrelse. Kun under denne forudsætning kan man
tale om «konstante elementer», og endda er dette navn
mere en hæderstitel end en betegnelse for de faktiske
forhold.
Lad os nu se paa «driftsomkostningerne» ved
batteriet. Disse kan som første tilnærmelse sættes
proportionale med zinkforbruget, da jo de andre
kemiske forbrug er proportionale med dette. Kaldes
zinkens elektrokemiske ækvivalent k, saa er batteriets
zinkforbrug pr. sekund; p s • — •k—s I k. Da
P
den nyttige aktivitet er a watts, saa er zinkforbruget
Under dette samme afsnit findes ofte en anden
sats, som heller ikke burde staa der uden nærmere
forklaring. Der siges nemlig, at hvis en række i
batteriet har en mindre elektromotorisk kraft end de
andre, saa vil strømmen i denne gren gaa mod den
elektromotoriske kraft. Forholdet er imidlertid ikke
ganske saa simpelt. Mellem to punkter, A og B, er
anbragt n elementrækker (eller generator i almindelig
hed) med e. m. k. e\, e2 . . .en og modstand r\, ?’2 • .
Den ydre modstand er Bog strømmen i den /. Gren
strømmene er i\, i%. . . in. Vi kalder ip for en gene
ratorstrøm, hvis den flyder med ep, en motorstrøm,
hvis den flyder mod ep. Vi har da:
= ——-. Naar fer valgt, er z uafhængig af batteriets
‘ •/
anordning og afhænger kun af e. Ved bedømmelsen
af et elements «godhed» kommer altsaa fra dette syns
punkt kun e i betragtning.
Ved sammensætning af et batteri burde man, som
i alle tilfælde af denne art, indrette sig saa, at de
samlede udgifter bliver mindst mulig. Nu er ved
givne elementer anlægsomkostningerne proportionale
med; y –—— og driftsomkostningerne med —. Sæt
ter vi for / successive 0,5; 0,6; 0,7 o. s. v., saa findes
der to nævnte størrelser henholdsvis 4; 4,167; 4,762
og 2; 1,667; i,4 2 9• Forøges altsaa f fra 0,5 til 0,6,
saa stiger anlægsomkostningerne i forholdet ——-
4
d. e, med 4 pct., medens driftsomkostningerne synker
Som før beraærket har denne opgave i og for
sig liden betydning. Men den misforstaaelse, som den
almindelige behandling af den lægger nær, nemlig at
batteriet har den «gunstigste» anordning, naar f = 0,5
har sin historiske betydning. Man kan som bekjendt
bevise, at en ideal elektrisk ligestrømsmotor præsterer
den størst mulige aktivitet, naar dens elektriske raod-
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
