Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 26. juni 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 18 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Fra bassinet føres vandet i 2 ca. 1000 m. lange
staalrør af 21/* m. diameter ned til turbinerne. Da
rørene følger det bakkede terræn, er de paa de høieste
punkter forsynede med vertikale rør, der naar lidt
høiere end vandoverfladen i bassinet; ligeledes er de
lige før indførselen i bygningen forsynet med et verti
kalt rør, hvis øvre ende naar ca. 3 m. høiere end
vandoverfladen, og tjener disse vertikale rør til at op
tage de i ledningen ved større variationer i belast
ningen opstaaelige stød.
Ledningerne føres paa 11 m. høie master, der
staar i en indbyrdes afstand af 35 m. Linien til
Hudson indeholder paa en tværarm øverst to sæt
enfaseledninger, paa en tværarm herunder to sæt tre
faseledninger og endelig herunder de til anlægget
hørende telegraf-, telefon- og signalledninger. Linien
mod nord til de to derværende sekundærstationer be
staar kun af en trefaseledning. Der findes ingen lyn
afledere langs linien, men kun ved ledningernes ind
førsel i stationerne. I disse føres strømmen, efter at
spændingen er nedtransforraeret til 350 volt til vexel
strøm-ligestrøm omformere, der afgiver ligestrøm af 600
volts spænding til drift af banen.
Der er ialt installeret 10 turbiner med horizontale
axler; til 3 af dem er der direkte koblet 750 kw.
trefasegeneratorer, der leverer strøm af 12 000 volts
spænding ved 25 perioder til de 3 langs linien værende
sekundærstationer; to er koblet til 200 kw. 600 volt
ligestrømsmaskiner, der føder banen nærmest kraft-
Strømtilførselen sker ved en tredie skinne, der er
monteret paa isolatorer, bestaaende af træblokke, fæstede
paa svillerne i en indbyrdes afstand af 3 meter. Skin
nen, der er en almindelig jernbaneskinne, ligger aldeles
ubeskyttet, idet jernbanen har sit eget særdeles vel
indhegnede banelegeme. Indhegningen er bevirket ved
et 2 m. høit staaltraadgjærde; afstanden mellem traa
dene aftager mod neden og er nederst 5 cm. og for
hver 15 cm. i horizontal retning er de forbundet med
en vertikal tværtraad. Paa forespørgsel blev oplyst,
at et uheld var indtruffet, idet en person, der havde
klatret over gjærdet, faldt med sin ene haand paa
tredieskinnen, hvorved han blev lam paa den ene side.
Hver vogn er forsynet med to sko, der skal lede
strømmen fra skinnen til motorerne; deres indbyrdes
afstand er 10 m. hvorfor skinnen kan afbrydes for
en strækning af ca. 9Y2 m., hvilket er nødvendig ved
veiovergange og stoppesteder. Skinnens ender afrundes
her for at kunne opfange skoen uden stød, og de
forbindes ved et stykke underjordisk kabel.
I nærheden af Albany, hvor banen krydser flere
jernbanespor samt Hudsonfloden, løber den paa en
over 1000 m. lang stærkt skraanende bro; da det flere
gange har hændt, at vognførerne har faaet solstik under
tjenesten, er broen forsynet med føreskinner, der i
tilfælde af en afsporing foranlediget ved for stor hastig
hed vil hindre vognen fra at styrte udfor.
stationen; desuden forefindes der 2 magnetiserings
dynamoer samt 2 250 kw. og 1 125 kw. enfasegenera
torer af 2200 volts spænding 60 perioder for belys
ning af byerne Hudson og Reusselaer. Spændingen
transformeres op til 11 000 volt for den førstnævnte,
til 22 000 volt for den sidstnævnte by. Vognene, der er nydelige indelukkede boggie
vogne, idet ved den store hastighed kun saadanne
kan benyttes, er ogsaa forsynede med en trolleystang,
der benyttes paa den del af banen, der falder indenfor
byerne. Vognene er 18 m. lange og er indrettet dels
for bare persontrafik, dels for person- og godstrafik;
de første ruramer 60 passagerer, og som ved alle
amerikanske jernbaner sidder man altid og ser forover
i bevægelsens retning, idet rygstødene vendes ved ende
stationerne. Saavel luft- som haandbremse forefindes.
Langs den ene langvæg strækker sig to gallerier,
hvoraf det nederste indeholder apparatvæggen, raedens
de høispændte brydere samt de for instrumenterne
nødvendige transformatorer er placerede paa øverste
galleri.
Den til trefasemaskinerne nødvendige magne
tiseringsstrøm føres fra de respektive dynamoer under
en spænding af 60 volt til et par samleskinner, hvorfra
den, efter at have passeret en strømbryder og en
strømmaaler, ledes hen til feltet. Da hastigheden er fra 60 til 90 km. i timen, er
banelegemet konstrueret som om det skulde befares af
damplokomotiver, endskjøndt belastningen pr. hjul er
mange gange mindre end den, der forekommer ved disse.
Strømmen fra trefasegeneratorerne ledes hen til
en dobbeltpolet, høispændt strømbryder, hvorfra den
kan føres hen til et af de to par i form af kabler bp
hængte samleskinner; da belastningen er jevn i alle
tre faser, maales strømmen kun i en fase. Fra samle
skinnerne sendes saa strømmen, efter at være maalt i
en hovedstrømmaaler, gjennem fødeledninger ud til
sekundærstationerne. Uer findes intet smeltestykke
eller automatisk bryder mellem generatorer og apparat
væg; derimod er fjernledningerne naturligvis forsynet
med smeltestykker.
Hr. /. W. Swan, opfinderen af Swanlampen,
holdt i the Society of Chemical Industri i Glasgow
for en tid siden et foredrag, hvoraf vi efter «Elec
trician» hidsætter følgende:
Den elektrokemiske industri.
Maskinhus.
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
