Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 26. juni 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 18
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
nyeste idé paa dette omraade er at anvende den
elektriske lysbue til fremstilling af staal. Til frem
stilling af ovennævnte nye legeringer er for tiden
30 000 hk. disponible.
1. Kobberudvinding udgjør den vigtigste indu
strigren og dækker alene halvdelen af det samlede
verdensbehov af kobber. De fordele, som den elek
trolytiske methode byder, er mange, og den nødven
dige energi er relativ liden, saa processen lønner sig
selv i lande, hvor man har liden adgang til vand
kraft. Besparelsen ved anvendelse af denne methode
fremfor den sedvanlige smeltemethode er den, at man
samtidig kan erholde ved siden af kobberudvindingen
guld og sølv, som gjerne indeholdes i raaproduktet.
Man har en flerhed af processer for at formindske
de tab, som opstaar ved det elektrolytiske kobbers
støbning og valsning til plader og rør, ligesom man
ved forskjellige mekaniske foranstaltninger, exempelvis
tilsætning af gelatin, søger at faa udfældingerne saa
bløde og tætte som mulig, medens udfældingens styrke
og produktets egenskaber i høi grad bedres ved en
omhyggelig pasning af temperatur, koncentration og
elektrolytens cirkulation i badet.
Fosfor er ogsaa et produkt, der fremstilles i elektriske
ovne, og der findes flere elektriske fosforværker for tiden.
Desuden anvendes elektriciteten ogsaa til frem
stilling af vandstof og surstof for garverier, analytiske
arbeider i laboratorier og til en flerhed af andre
industrielle øiemed.
Man ser saaledes, at der i løbet af de sidste
10 aar har udviklet sig en ganske betydelig elek
trokemisk industri. Spørgsmaalet er nu: vil elektrici
teten i fremtiden ogsaa have udsigt til at opnaa en
endnu større indflydelse heri.
For afgjørelsen af dette spørgsmaal er den elek
triske krafts kostende af største betydning, da de frem
bragte produkters værdi ofte er en saadan, at der vanske
lig kan udvikle sig en elektrokemisk industri deraf,
uden at den elektriske energi kan erholdes særlig billig.
Lande, som har rigelig adgang paa vandkraft,
eier en stor fordel, endskjøndt prisen pr. hestekraft
ogsaa her varierer stærkt. Paa et sted i Norge op
gives saaledes hestekraftens kostende (for største delen
forrentningen af anlægskapitalen) til 18 kr. I Wallo
berge i Schweiz var anlægskapitalen ca. 63 kr. og i
Lyon 1512 kr. pr. producerende hestekraft, medens
energien fra Niagarafaldet betales med 72 kr. pr.
hestekraft pr. aar. Ligesaa store prisdifferenser viser
den af kul producerede elektriske energi. Som
middel angives i England og Skotland prisen for 1
hk. pr. aar ved saadanne anlæg til 90 kr.; men der
er sikkerlig de anlæg, hvor den koster det dobbelte
eller tredobbelte. Faktum er imidlertid, at vandkraften,
trods de store forbedringer ved dampanlæggene,
hovedsagelig er anvendt ved elektrokemiske og elek
trometallurgiske værker. Swan oplyser saaledes, at
50 europæiske værker opviser 149000 hk. vandkraft,
16700 hk. dampkraft og 250 hk. gaskraft. Hvad
gaskraften angaar, er imidlertid at tro, at saavel gas
produktionen som gasmaskinerne kan gjøres mere
fuldkomne og mere økonomiske.
I Amerika raffineredes i 1900 ca, 172000 ton,
i Europa ca. 37 000 ton raakobber.
2. Raffinering for guld, sølv og platina foregaar
i Frankfurt, Pforzheim og Hamburg. I Frankfurt frem
stilledes i 1900 7840 kg. guld og 215580 kg. sølv.
3. Aluminiums fremstilling ad elektrolytisk vei
har siden dets indføring i 1890 bragt prisen paa et
kilogram aluminium ned fra 32.50 mark til 2.50.
Aluminium anvendes hovedsagelig i jern- og staal
støbeindustrien. Ellers anvendes det ogsaa i stedet for
kobber ved elektriske anlæg eller messing ved galanteri
varer, instrumemer etc., dernæst ogsaa til reduktion
af visse oxyder. I Europa anvendes 33 500 hk. til dets
fremstilling, og der produceredes ca. 4000 ton i 1900.
4. Zink-, kobber- og nikkeludvinding er endnu
at betragte som forsøg.
5. Elektrolytiske alkali- og klorprocesser, er hvad
theorien angaar, meget enkle og fuldkomne, om end
der er mange vanskeligheder, naar disse skal industri
mæssig udnyttes. De bedste resultater har man op
naaet ved at anvende vaade opløsninger og elektro
lyse af luden, hvilket sidste allerede drives med
fordel som en industri. I Weston Point anvendes
4000 hk. hertil, og der produceredes 1900 i ved 6
elektriskealkaliværker 12000 ton ætsnatron og 26000
ton blegningspulver.
At producere elektricitet paa anden maade end
ved hjælp af de nu særdeles fuldkomne elektriske
maskiner, er der imidlertid liden udsigt til. Anven
delse af zinkelementer f. ex, vil, selv om man fik
zinken gratis, ikke lønne sig, og ved gaselementer,
som Swan kunde tænke sig at blive den eneste
raulighed, stiller det nødvendige platinas dyrhed sig
som en uovervindelig skranke.
6. En flerhed af organiske produkter som jodoform,
kloral, anilinfarver etc. fremstilles ad elektrolytisk vei.
7. De af W. Crookes i 1898 offentliggjorte
beregninger viser, at det industrimæssig lader sig gjøre
at fremstille saltpetersyre og nitrater i den elektriske
lysbue ved binding af atmosfærisk kvælstof.
Har man saaledes ingen større adgang paa
vandkraft til elektrokemisk industri, maa man ind
skrænke sig til at ofre de grene af denne industri sin
opraærksomhed, hvor forholdet mellem den elektriske
energis kostende- og produkternes værdi er saadan, at de
første ikke danner nogen hindring for en fordelagtig drift.
En anden vigtig indflydelse paa den elektro
kemiske industris udvikling er, at saavel de fabrikanter
som de tekniske chefer, der beskjæftiger eller agter
at beskjæftige sig med denne industri erholder en
streng videnskabelig uddannelse.
8. Produkter ved hjælp af elektriske ovne.
Karbidfabrikationen er næst kobberudvindingen den
største elektrokemiske industrigren. Europa produ
cerede i 1900 ca. 60 000 ton; dog kan de nuværende
værker, der tildels staar paa grund af Överproduktion,
alene producere det tredobbelte. Disse overtallige vær
ker kan muligens nyttiggjøres ved at producere nyere
elektrometallurgiske produkter som kromjern, ferro
silicium og ferrotitanium. Krom og kromjern frem
stilles i Essen og i Amerika, og ferrosilicium i Meran
i Tyrol og i enkelte franske karbidfabriker. Den
114
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
