Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 18. juli 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Telefon- og Telegraf-Tidende
-’’r*—
N£: 20 KRISTIANIA 18. JULf 1902. 15. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen érlægges
forskudsvis. Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. Telefon 1605.
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 ore. Udenlandske resp. 25 og 50 ore.
IndTiold. :
Elektriciletsværkernes pristarif. Elektrisk afdeling ved brandkorpset. Bygningers beskyttelse mod lynslag. Eleklrokemiske
ved elektriske anlæg. System Gola. Ildsvaader foraarsagede
anlæg ved Niagara. Beskyttelse mod atmosfæriske udladninger
ved elektricitet. Elektriske signallanterner for lokomotiver.. Røntgenfotografering. Elektriske anlægs ansvar. Metal-
Patentefterretninger.
markedet.
Fra redaktionen. strækning. Den maa for det meste produceres i samme
øieblik, som den skal forbruges.
Originale arbeider, meddelclser om nye anlæg o. I.
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets læsere,
modtages gjerne og honoreres.
Et elektricitetsværks størrelse kan derfor ikke be
stemmes som en anden fabriks paa grundlag af, at
der i aarets løb skal produceres en vis varemængde.
Hvad der er afgjørende for elektricitetsværkets størrelse
og derfor for dets anlægsomkostninger er det største
oieblikkelige krav paa strøm, et krav, som erfaringen
viser kun indtræder nogle faa eftermiddagstimer i den
mørkeste aarstid. Hele den øvrige tid af dagen og
aaret er elektricitetsværkets maskineri for stort og staar
for det meste übenyttet. Jeg tror ikke, man er langt
fra sandheden ved at antage, at et elektricitetsværk
gjennemsnitlig kun leverer 10 pct. af den energi, som
det kunde udvikle, hvis dets maskiner stadig kunde
arbeide ved normal belastning. Det er derfor ind
lysende, at produktionsomkostningerne for elektrisk
strøm ikke alene vil afhænge af det aarlige forbrugs
størrelse, men ogsaa i høi grad af forbrugets varighed,
d. v. s. af det antal timer, som hver enkelt konsument
benytter sine strømforbrugende apparater.
Elektrlcitetsværkernes pristarif.
Under denne överskrift indeholdt sidste no. af
«Elektroteknisk Tidsskrift» en udtømraende fremstilling
af de forskjellige tarifsystemer ved alle landets elek
tricitetsværker.
Det, der falder mest i øinene ved denne sammen
stilling er, som ogsaa forfatteren bemærker, den fuld
stændige mangel paa noget fælles system for bereg
ningerne.
Der hersker en sand babylonisk forvirring af
maalertarifer med forskjellige rabatsatser og faste aars
afgifter med modifikationer, uden at satserne staar i
nogetsomhelst forhold til hinanden indbyrdes eller til
satser ved lignende anlæg andetsteds. For at bringe paa det rene, i hvilken grad disse
faktorer influerer paa produktionsprisen, maa man
nærmere analysere et elektricitetsværks udgifter.
Saaledes har f. ex. Kristiania elektricitetsværk de
høieste tarifer i hele landet, medens man her, hvor
en meget stor konsum er koncentreret paa et ganske
lidet gebet, burde kunne vente, at strømmen kunde
sælges billigere end de fleste andre steder.
Disse kan i dette øiemed deles i to klasser:
I. De udgifter, der er nødvendige for at værket til
ethvert tidspunkt skal være rede til at levere strom
Denne store uensartethed viser, at der ikke hersker
nogen enighed om grundprinciperne for den forretnings
mæssige ledelse af vore elektricitetsværker.
til de kunder, der forlanger det.
11. De løbende udgifter, der direkte foraarsages ved
strømforbruget.
Det er klart, at et elektricitetsværk, som ethvert
andet forretningsforetagende, maa drives efter ganske
bestemte principer, og at disse maa være omtrent de
samme for de forskjellige værker.
Til den første klasse af udgifter henhører:
1. Renter og amortisation af anlægsomkost-
ningerne.
2. Administrationsudgifter. Disse afhænger
Den første og allervigtigste betingelse for en sund
forretningsmæssig ledelse er, at man noie kjender
produktionsomkostningerne paa den vare, som frem
bydes til salg, nemlig elektrisk energi, og ved, hvor
ledes disse omkostninger opstaar, samt hvilke faktorer
der spiller ind.
nemlig væsentlig af konsumenternes antal
ikke af deres forbrug.
3. Lønninger til maskinister og fyrbødere, som
maa være tilstede, enten forbruget er stort
eller lidet.
4. Den del af kul- eller olieforbruget, der er
Elektrisk energi adskiller sig fra de fleste andre
varer, der er gjenstand for kjob og salg deri, at det
er omtrent umuligt at lagre den i nogen større ud-
nødvendig for at holde kjedlerne opfyret og
maskineri igang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
