Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 7. august 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende
—HJH—•
N* 22 KRISTIANIA 7. AUGUST 1902. 15. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indlnold.:
Udnyttelsen af vore torvmyrer. — Elektrisk skinnebremse. — Elektrisk staalsmeltning. — Elektrisk kanaldrift. — Schuckert & Co.
— Metalmarkedet. — Staten og privattelefonen.
Fra redaktionen. Landets forbrug af ved er heller ikke saa ringe,
at det ikke vil være af betydning at faa en del af
dette erstattet af andet brændemateriale.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg 0. I. —
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets leesere,
modfages gjerne og honoreres.
Ifølge en svensk forfatter skal der til husbehov
anvendes ca. 4 kubikmeter ved pr. individ og aar,
hvilket hos os svarer til over 8 millioner kubikmeter
pr. aar. Seiv om man kun regner halvdelen heraf,
vil man dog til ved anvende det dobbelte af, hvad
der i 1900 udførtes fra landet’ af uforarbeidet og
halvforarbeidet trælast (2 002 243 m.3), en afvirkning
af skoven, som paa mange steder vil være stærkere
end gjenvæksten.
Udnyttelsen af vore torvmyrer.
Interessen for udnyttelsen af torvmyrer er i den
senere tid vaagnet ogsaa hos os, særlig siden kul
priserne begyndte at komme op i en foruroligende
høide. Samtidig har ogsaa hensynet til den voxende
industri og de mange jernbaner øget betydningen af
at tilgodegjøre sig et brændstof, der kan hentes inden
landets grænser.
Det er indlysende, at enhver erstatning af frem
med brændemateriale med eget ikke blot vil være en
direkte gevinst for landet, men ogsaa gjøre dette
mere uafhængigt saavel af prisstigninger som af andre
aarsager, der kan virke hindrende paa den regel
mæssige forsyning.
Da spørgsmaalet er af stor statsøkonomisk be
tydning, skal vi, skrDes der i «Meddelelser fra Nor
ges oplysningskontor for næringsveiene» i det følgende
give en kortfattet oversigt over denne sags række
vidde, hvad der i de senere aar er företaget, og de
resultater, man har naaet.
Vore torvmyrer er endnu ikke tilstrækkelig under
søgt til at man nogenlunde nøiagtig kan angive deres
samlede udstrækning eller deres indhold af værdifuld
masse. J. Walnum ansætter den samlede udstrækning
af vore myrer til 10 000 kvadratkilometer eller mere
og beregner, naar man antager 30 procent af samt
lige myrvidder som tjenlige til brændtorv og sætter
gjennemsnitsdybden til 2,5 m., den disponible torv
raængde til 7 500 mill. kubikmeter eller 1 120 mill.
ton brændtorv.
Det er betydelige summer, som aarligaars gaar
til udlandet for brændematerialer. Saaledes udgjorde
vor kulindførsel i tiaaret 1891 —1900 (stenkul, cinders
og kokes):
1891 11 143 160 hl. å kr. 1,15 = kr, 12 814 600
1892 11291486 » - » 1,10 = » 12420600
1893 11 2 5* 9 2 9 * * I D5 = » 12 602 200
1894 13 259 415 » - » 1,10 = » 14 585 400
1895 14012194 » - » 1,00= » 14 012 200
1896 14 201 090 » - » 0,95 = » 13 491 000
1897 15 374 572 ,» - » 1,02 = » 15 682 100
1898 15409902 » - » 1,12 = » 17259100
1899 18 475 996 » - » 1,30 = » 24 018 800
1900 19 002 026 » - » 1,85 = » 35 153 700
Naar man regner 1 ton kul = 1,8 ton brænd
torv i brændeværdi, skulde dette svare til vel 600
mill. ton stenkul eller tilstrækkelig for ca. 400 aar,
om det hele nuværende aarlige stenkulforbrug blev
erstattet med torv.
Tilvirkningen af 1 ton torv kan i bedste fald
ikke sættes til mindre end 5 kr.; af disse er kr. 3,50
udelukkende arbeidsløn, hvorefter der for hver million
ton torv, som tilvirkes i landet, vilde udbetales 3,5
millioner som arbeidsløn.
Der er saaledes et enormt brændeforbrug, som
er i stadigt stigende saavel i omfang som i pris.
Landets udgifter til kul, cinders og kokes har saa
ledes i 1900 udgjort ca. kr. 15,82 pr. individ. I
Sverige er forholdet omtrent det samme; i 1900 ud
gjorde den samme udgift pr. individ ca. kr. 16,55.
Foruden det direkte udbytte af torv fra myrene,
vilde man ved afvirkningen af disse erhöide en til
svarende mængde dyrkbart land, hvis samlede areal
for øieblikket neppe er saa stort som landets samlede
myrareal.
Indførselsmængden har i løbet af 10 aar om
trent fordoblet sig og udgiften er bleven omtrent tre
doblet.
Den fuldstændigste og nyeste fremstilling: af det
standpunkt, torvtilvirkningen har naaet i Europa, er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
