Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 7. august 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
1 ton stenkul
x,B » torv
2,5 » ved,
s
No. 22
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Torven taaler saaledes en fragt af kr. 3.33 pr.
ton, hvilket med den nuværende tarif paa de norske
statsbaner svarer til en veilængde af ca. 125 km.
For levering inde i landet bliver forholdet endnu
gunstigere for torven. Det bemærkes, at priserne
paa stenkul tildels har været høiere end 15 kr. pr.
ton, hvorfor torven som regel vil blive billigere at
benytte end stenkul.
dette aar afgivet af de svenske torvstipendiater Alf
Larson og Ernst Wallgren.
Af deres indberetning skal vi nedenfor anføre
endel data angaaende torvtilvirkningen og dennes
standpunkt i de forskjellige lande.
Torv til brændsel fremstilles af raastoffet enten
som stiktorv eller prestorv; som et finere men ogsaa
dyrere produkt fabrikes ogsaa torvbriketter og torvkul.
Stiktorven udvindes direkte af myren i hele stykker
og beholder den samme konsistens som selve myr
massen. Omkostningerne ved torvens optagning og
tørkning varierer paa de forskjellige steder, naar kun
haandarbeide anvendes, fra kr. 1.73 til kr. 4.92 pr.
ton alt efter myrens beskaflenhed, metoden for torv
skjæringen og arbeidernes dygtighed samt selvfølgelig
ogsaa efter arbeidslønnens høide. I gjennemsnit kan
sættes ca. kr. 3.00 pr. ton.
Det er ovenfor omtalt, at man i gjennemsnit
kan regne brændeværdien af stenkul til 1,8 gange
brændeværdien af torv.
Ved en række forsøg har man dog fundet denne
værdi ofte at være betydelig mindre, og de svenske
torvstipendiater er tilbøielige til at regne, at en ton
stenkul i brændværdi svarer til 1,6—1,8 ton torv.
Den svenske torvkulkomité af 1893 er kommet
til det det resultat, at den effektive brændeværdi hos
almindelige stenkul er 6 850 varmeenheder og hos
maskintorv 3 680 varmeenheder, eller forholdet mel
lem stenkul og torv som 1 ; 1,8.
Ved anvendelse af torvstikkemaskiner er i Tysk
land omkostningerne reduceret til kr. 1.20 ä 1.65 pr. ton.
Stiktorven bliver kun god i vel modnede og tør
lagte myrer, ellers bliver torvens volum altfor stort i
forhold tildens vægt. Stiktorven er paa grund af
sin porøsitet forholdsvis vanskelig at tørre, og vand
gehalten kan sjelden det forste aar bringes under
30 pct.
Komitéen har fundet, at brændværdien er den
samme hos;
Æltet torv og prestorv gaar ogsaa under navnet
maskintorv, idet torvmassen først underkastes en be
arbeidelse i maskiner, inden torvstykkerne formes, i
første tilfælde under tilsætning af vand, i det andet
tilfælde uden.
hvorefter 1 ton torv skulde have samme brændeværdi
som 1,33 ton ved.
Denne forholdsvis store forskjel i brændeværdien
af stenkul og torv har sin aarsag først og fremst i
den mindre grad af forkulling, torvmassen har naaet
i forhold til stenkullene, dernæst i den større vand
gehalt, som hos færdig maskintorv normalt udgjør
20—25 pct. Til sammenligning kan anføres, at i
Tyskland bruges ca. 17,5 millioner ton brunkul med en
vandgehalt af 46—62 pct. direkte i industrien, end
skjønt deres kalorital varierer mellem 1800 og 3100
varmeenheder, og de saaledes er lufttørret torv meget
underlegne i effekt.
Ved denne behandling opnaaes en tættere kon
sistens i torvmassen, saa at dennes volum med
samme vægt kun bliver omtrent halvdelen af stik
torvens; de i torven tilstedeværende plantedele søn
derslides og fordeles i torvmassen, og torkningen
foregaar jevnere og hurtigere.
Tilvirkningsomkostningerne for æltet torv varierer
fra kr. 2.00 til kr. 7.00, for prestorv med de bedste
maskiner fra kr. 2.37 til kr. 2.79.
Om end de maskinelle anordninger kan gjøres
billigere ved tilvirkningen af æltet torv, ansees dog
prestorvtilvirkningen for at være den fuldkommeste,
idet man ved denne er mindre afhængig af torv
massens homogenitet.
Torv er allerede i stor udstrækning anvendt som
brændsel i dampkjedelanlæg i fabriker, og hermed har
man opnaaet meget gode resultater, selv naar der kun
anvendtes de almindelige roster for kulfyring.
Ved en række prøvefyringer i Sverige har man
gjennemgaaende opnaaet et forhold mellem torvens
og stenkullenes brændeværdi, der er gunstigere end
det angivne middeltal 1 : 1,8 og ved anvendelse af
særlige paa torvfyring beregnede roster er forholds
tallet gaaet saa langt ned som 1 ; 1,25.
Maskintorven tørrer, som ovenfor nævnt, lettere
end stiktorven, idet der meget hurtig paa torven
dannes en hinde, hvis porer under regnveir lukker
sig og hindrer fugtigheden fra at trænge ind, medens
de i tørt veir igjen aabner sig og befordrer tork
ningen. Stiktorven derimod viser ikke det samme
forhold, opsuger begjærlig vand og binder dette meget
stærkt.
Da samtidig torven giver liden eller ingen røg,
er dette fyringsmateriale, hvor det er blevet anvendt
rationelt i større skala, blev meget populært og fore
trækkes for stenkul.
De ovenangivne priser gjaslder for torven frem
stillet og henlagt paa tørrepladsen ; for torven lästet
paa jernbanevogn ved myren vil prisen paa maskin
torv, tilvirket med hensigtssvarende maskiner, blive
ca. kr. 5.00 pr. ton.
En hel række industrielle anlæg i Sverige er
efterhaanden gaaet over til torvfyring; af disse kan
nævnes «Helsingborg kopparverks aktiebolag», som,
endskjønt dets fabrik ligger i en havneby, og torven
maa transporteres 103 km. paa jernbane, dog efter et
par aars prøvedrift har besluttet udelukkende at an
vende torv, idet man har fundet, at disse kan kon
kurrere ikke blot med de engelske stenkul, men ogsaa
Antager man en gjennemsnitspris af 15 kr. pr.
ton stenkul, leveret i norsk havn, og sætter man for
holdet mellem torvens og stenkullenes brændeværdi
som 1 ; 1,8, vil altsaa torven kunne koste kr. 8,33
pr. ton uden at blive dyrere end stenkul.
136
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
