Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 7. august 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 22 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Dette danner kun en eneste vinding omkring kjernen,
og strømstyrken her bliver derfor paa det nærmeste lig
den af vexelstrømdynamoen præsterede strømstyrke
multipliceret med antallet af vindinger i traadrullen dd,
medens spændingen naturligvis bliver i samme forhold
mindre end den af dynamoen præsterede. Paa denne
maade kan man godt anvende en dynamo for høj
spændt vexelstrøm og dog uden at gjøre brug af
energispildende elektroder eller svære kobberledninger
faa en lavspændt vexelstrøm af meget høi strømstyrke
i ovnen.
er bestemt til at skulle rumme 1800 kg., og produk
tionen antages at kunne gaa op til mindst 1500 ton
aarlig ved chargering med koldt raamateriale. Forin
gen vil til at begynde med blive kvarts, da surt for
ansees for bedst egnet til staal, som skal kunne faa
en god eg, men der vil ogsaa blive gjort forsøg med
magnesit, som har den fordel at være mere ildfast.
Vexelstrømdynamoens spænding er for ikke at
faa et for stort kobberforbrug sat til 3000 volt. Den
samme spænding er anvendt ved de foregaaende ovne
og har med den isolalation, som den inducerende
traadrulles vindinger har, ikke vist sig at medføre
ulemper.
Gangen i smeltningen er ved Gysinge, naar det
dreier sig om at fremstille verktøistaal af aller bedste
kvalitet, følgende;
Efter udtapningen, hvorved noget over halvdelen
af ovnens indhold udtømmes, chargeres der først med
raajernsstykker, og derefter tilsættes saa meget smede
jernsaffald, som ifølge erfaringen har vist sig at be
høves til med raajernet, hvis kulstofindhold undertiden
gaar betydelig ned, at give staal af det ønskede kul
stofindhold. Naar alt er smeltet og saa temmelig
overhedet, tilsættes noget manganjern, hvorefter over
hedningen fortsættes endnu en halv times tid. Staalet
er da færdigt til at udtappes, hvilket foregaar gjennem
et hui i murverket paa samme maade som ved en
martinovri.
De anstillede forsøg har vist, at man kan faa
udmerket staal af rujern alene ved at forlænge tiden
mellem udtapningerne, men da dynamoen ved de mindre
ovne ikke var stor nok til at tillade en forøgelse af
chargernes størrelse, fik man derved et mindre udbytte.
Ved den nye ovn vil forholdet blive et andet, og der
vil man iøvrigt ved livligere lufttilførsel kunne frem
skynde afkulningen, hvilket ved de mindre ovne stødte
paa visse vanskeligheder.
Sidst i februar 1900 stod den første staalovn ved
Gysinge færdig, saa at der kunde anstilles forsøg med
den; allerede den 18de marts fik man den første ingot,
og staalet viste sig straks at være af udmerket be
skaffenhed. Opgaven var saaledes løst i teknisk men
ikke i økonomisk henseende, thi med den anvendte
dynamo paa 78 kw. fik man kun 270 kg. staal i 24
timer, og ovnen rummede ialt kun 80 kg.
Det fremstillede staal er af fortrinlig beskaffenhed
og udmerker sig ved styrke, tæthed, ensartethed, seig
hed og let-bearbeidelighed i kold, uhærdet tilstand seiv
ved meget høit kulstofindhold, hvorhos det har mindre
tilbøielighed end andet staal til at revne og slaa sig
ved hærdningen. Grunden til staalets til en vis grad
fra andet staal afvigende egenskaber, navnlig dets
blødhed i uhærdet tilstand, turde være at søge i, at
det ikke indeholder luftarter og navnlig ikke vandstof,
da det under smeltningen ikke er udsat for nogen
som helst berøring med brændselsluftarter.
Det blev derfor nødvendigt at bygge en ny ovn
med større jernkjerne, og denne, som blev færdig i
november 1900, betegner allerede et betydeligt frem
skridt, idet man her med 58 kw., maalt ved maski
nen, smelter 6 å 700 kg. staal i 24 timer. Ovnen
rummede 180 kg., og chargerne, der var paa 100 kg.,
tog 3å 4 timer hver, Udbyttet pr. hk. var dog
langt fra tilfredsstillende paa grund af de afkjølende
vægges størrelse i forhold til den i ovnen udviklede
mængde varme, hvorhos reparationsomkostningerne
vilde blive altfor høie pr. ton fremstillet staal.
Tilvirkningen af specialstaal med nikkel, chrom,
mangan eller wolfram støder naturligvis ikke paa nogen
vanskelighed. Chrom- og wolframstaal, som er frem
stillet ved Gysinge, har vist sig udmerket som dreie
staal. Ved fremstillingen af permanente magneter har
wolframstaal fra Gysinge vist sig at give stærkere mag
neter end andet wolframstaal, hvorhos det ikke som
dette slog sig ved hærdningen.
Sidst paa sommeren 1901 blev der derfor fattet
beslutning om, at der skulde bygges en ny ovn med
betydelig forøgede dimensioner, hvorved man kunde
vente at faa de nævnte økonomiske ulemper afhjulpne.
Det besluttedes til staalovnen at anskafife en 300 hk.
turbine med direkte tilkoblet dynamo. Den nye- ovn
Omkostningerne ved elektrostaalets tilvirkning af
hænger hovedsagelig af udbyttet pr. hestekraft og be
kostningen for kraften. Ingeniør Kjellin beregner den
nye Gysingeovns produktionsevne til 29 kg. staal pr.
elektrisk hestekraft i døgnet, o: 8700 kg. pr. hk. om
aaret (å 300 arbeidsdøgu), naar man gaar ud fra koldt
139
| L,
—"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
