Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 7. august 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 22
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
vendige opvarmning tilveiebringes ved igangsætnings
og bremsestrømmen. Opvarmningsapparatet skal be
sidde en betydelig evne til at magasinere varme.
Westinghouse-Newellbremsen forener saaledes paa
en maade kortslutningsbremsens, den elektromagnetiske
og lufttrykbremsens egenskaber; men medens der ved
kortslutningsbremsen let indtræder en overanstrængelse
af motoren, og bremsning af andre hjulaxler end de
motorisk drevne er umulig, bortfalder den betænke
lighed ganske ved Newellbrerasen, idet den for mag
netisering af bremsemagneten nødvendige strøm kan
holdes tilstrækkelig liden og modstandene tilstrækkelig
store til at umuliggjøre, at motoren overanstrenges.
Elektrisk staalsmeltning*.
Efter det svenske «Teknisk Tidskrift» hidsættes
nedenstaaende referat af et foredrag af ingeniør A. F.
Kjellin, som deri gjør rede for nogle meget interes
sante forsøg, som i de sidste tre aar har været anstil
lede ved Gysinge for at fremstille digelstaal ved elek
trisk smeltning.
Newellbrerasen har videre den elektromagnetiske
bremses fordele, nemlig den høie friktionsmodstand
mellem de flader, der presses mod hinanden. Men
medens den magnetiske bremse udelukkende virker paa
de roterende dele, saaledes at den fra disse udgaaende
bremsekraft er afhængig af adhæsionen, kan skinne
skoens bremsevirkning ved Newellbrerasen forøges
ganske uafhængig af adhæsionen.
Den idé at smelte staal ved hjælp af elektricitet
er ikke ny. Allerede i 1879 konstruerede C. W. Sie
mens en elektrisk lysbueovn hertil, hvorved lysbuen
dannedes mellem en indstillelig kulspids og det i en
grafitdigel indeholdte metal som elektroder. Ved denne
anordning var der dog flere meget betydelige ulemper,
nemlig dels at staalet blev meget uensartet ophedet
— for stærkt lige i nærheden af lysbuen og maaske
for svagt i den anden ende — dels at det let kunde
blive forurenset ved berøringen med kulelektroden, og
at den ved dennes forbrænding dannede kuloxyd maatte
vanskeliggjøre afgivelsen af kuloxyd, som var opløst i
staalet, hvorhos elektrodeforbruget i meget væsentlig
grad indvirkede paa fabrikationsomkostningerne.
Ligeoverfor lufttrykbremsen endelig har Newell
bremsen den fordel, at medens ved den førstnævnte
en fastbremsning af hjulene meget let kan indtræde,
er faren herfor, som det let vil sees, ved Newell
bremsen saa godt som udelukket. Det paa hjulbremse
klodsene virkende tryk staar nemlig i et fast, ved
vægtstangsystemet bestemt, forhold til det horisontale
tryk, som skinneskoen er udsat for og som afhænger
af den glidende friktion. Bremsen kan altsaa med
lethed indstilles saaledes, at trykket paa hjulbremse
klodsene under ingen omstændighed bliver større end
tilladeligt.
En mere ensartet ophedning af staalet faaes, naar
man leder en tilstrækkelig stærk elektrisk strøm gjen
nem staalet, hvorved dettes modstand frembringer var
men. Men man er dog da tvungen til at arbeide med
meget stor strømstyrke, da metallets modstand er ringe,
og som følge deraf maa man ogsaa give kobberled
ningerne, som tilleder strømmen, et mindst lige saa
stort tversnitareal som selve staalbadet. Denne ulempe
har dr. De Laval søgt at formindske ved at lade
strømmen passere gjennem et lag slagge, hvis mod
stand er betydelig større end jernets. Den største
vanskelighed ved saadanne ovne er dog elektrode
spørgsmaalet, idet kulelektroder ved deres forholdsvis
store modstand bevirker et betydeligt spændingstab,
hvortil kommer, at de hurtig ødelægges.
Forøvrigt er lufttrykbremsen et kompliceret appa
rat, kostbart at vedligeholde; derhos forbruger bremsen
strøm til komprimering af luften, og endelig er det
ikke udelukket, at bremsen svigter ved stærk kulde
som følge af, at ventilerne fryser til. Alle disse mangler
er Newellbrerasen fri for.
De værdifulde egenskaber, som særlig karakteri
serer denne bremse er altsaa følgende:
1. Muligheden for at udøve en bremsekraft, der er
høiere end den, der maximalt kan naaes som følge
af adhæsionen, og
For at undgaa disse ulemper fremsatte ingeniør
Kjellin i mai 1899 et forslag til ved Gysinge at bygge
en elektrisk staalovn uden elektroder, et forslag, som
vandt eierens, brugspatron Benedicks bifald. Paa hos
staaende figur sees principet i ovnens indretning.
Ovnrummet udgjøres af en ringformet rende aa, hvis
bund og sider bestaar af murverk, og som foroven
dækkes med laaget bh. I ringens centrum befinder
sig en jernkjerne c af kvadratisk grundflade, sammen
sat af tynde plader af blødt jern og omgivet af en
traadrulle dd af isoleret kobbertraad. Jernkjernen fort
sætter sig udenfor ovnrummet dg danner en rektan
gulær ring, som staar i samme stilling til den af ovn
rummet dannede ring som to i hinanden indgribende
ringe i en lænke. Traadrullen dd staar i forbindelse
med polerne af en vexelstrømsdynamo.
Ved vexelstrømmen gjennem traadrullen fremkal-
2. den overordentlige sikkerhed mod hjulenes fast-
bremsning og glidning.
Newellbremsens virkning er forøvrigt ikke blo;
yderst kraftig, men ogsaa omtrent stødfri, idet maxi
malvirkningen aldrig indtræder i det første øieblik,
men bremsevirkningen tiltager stærkt under selve brems
ningen og aftager atter først ved ganske ringe kjøre
hastighed (2—272 km.). At den maximale bremse
efifekt ikke indtræder strax, skyldes i første række den
omstændighed, at friktionskoefficienten for den glidende
friktion, af hvilken bremsevirkningen væsentligst af
hænger, er betydelig mindre ved stor end ved en
liden hastighed. I det første moment formindskes
ogsaa virkningen adskillig derved, at magnetpolen har
en vis selvinduktion.
Med Westinghouse-Newellbremsen er det lykkedes
at kombinere et opvarmningssystem, der ifl. «Elektro
techniker», hvorfra denne artikel er hentet, skal være
meget fordelagtigt, idet nemlig den for vognen nød-
des der nu magnetisme i jernkjernen, og denne magne
tisme forandrer stadig styrke og retning og inducerer
derved en vexelstrøm i det ringformige metalblad.
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
