Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 19. august 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende
— »NH»
Nt 23 KRISTIANIA 19. AUGUST 1902. 15. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 2.50 pr. halvaar, iberegnet postporto. Forsendt til Udlandet Kr. 4.00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Camilla Colletts vei no. 1. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 ore pr. petitlinie; paa Iste side 40 ©re. Udenlandske resp. 25 og 50 ore.
Indtiolci:
Elektricitetsværkernes pristarifer. — Ødelæggelse af kabellednin
i det niltende aarhundrede. — Aktieselskabet Glommens træslib
i Peru. — Aktieselskabet Thunes mekaniske værksted. — A
Regulerbar elektrisk glødelampe. — Forbrændt ved elektricitet.
kabelledninger
iens træsliberi.
ved lynnedslag. — Et nyt installationssystem. — Elektriciteten
— Kristiania elektriske sporveisselskab. — Elektrisk materiel
Aktieselskabet Kristianssands fossefald. — Professor Birkeland.
Bøger, kataloger etc. — Metalmarkedet. — Ikke for tidlig,
personale.
Statstelegrafens
Fra redaktionen. stemmer anlæggets størrelse og derigjennem alle de
faste driftsudgifter. Men dette maximalforbrug ind
træffer sædvanligvis kun en kort tid af aaret, og da
sædvanligvis ora eftermiddagen i de mørkeste maaneder
som følge af belysningen Udenfor denne tid aftager
belastningen og anlæg, betjening m. v. henstaar delvis
ubenyttet. Det er klart, at strøm, som kan sælges i
denne tid, da belastningen ellers er liden, kan leveres
til meget lav pris.
Originale arbeider, meddelelser om nye anlæg o.l.
i det hele om emner, der interesserer tidsskriftets leesere,
modtages gjerne og honoreres.
Elektrlcltetsværkernes pristarlfer.
Den af «Elektroteknisk Tidsskrift» leverede sam
menstilling af priserne ved de forskjellige elektricitets
værker i landet er vistnok i mange retninger af megen
interesse; men det vil dog være betænkeligt at trække
for mange slutninger af en saadan sammenstilling.
Specielt med sammenligninger mellem værkerne maa
man paa dette grundlag være meget forsigtig. Salgs
priserne ved et elektricitetsværk er nemlig i saa høi
grad afhængig af de lokale forhold, at en for sam
menligning tilstrækkelig gjennemført ensartethed i pris
tariferne ikke kan ventes at være tilstede — de
specielle forhold paa stedet maa altid give sig tydelige
udtryk i tarifen.
At disse forhold maa indvirke meget stærkt paa
pristarifen, kan sees bare deraf, at f. ex. Kristiania
elektricitetsværk leverer strøm til drift af sporveie for
9,5 øre pr. kilowattime, medens der for strøm til be
lysning beregnes 50 øre pr. kilowattime, uden at der
opnaaes større endelig aarsfortjeneste af den del af
maskineri og betjening, som afsees for belysningsdriften,
end af den del, der disponeres for sporveisdriften.
Den rationelle pristarif skulde derfor i første række
tage hensyn til hver enkelt forbrugers maximale for
brug og bestemme strømenhedens kostende efter dette.
Der har ogsaa overalt været en stærk tendens til at
gjennemføre dette retfærdige princip, men man støder
meget hurtig paa en betragtelig vanskelighed.
Anlæggets kostende er for det første næsten altid
forskjelligt som følge af, at byggeforhold, eiendoms
priser osv. overalt er forskjellige. Da renter og
amortisation af kapitalen i almindelighed er de største
driftsudgifter, vil produktionsprisen ikke to steder kunne
ventes at være den samme.
Hvis f. ex. en forbrugers maximale forbrug falder
paa tider, da anlæget forøvrigt er lidet belastet, medens
vedkommendes forbrug er lidet eller intet under perio
derne for værkets maximalbelastning, vil det selvfølgelig
være urigtigt at bestemme priserne for denne forbruger
efter hans virkelige maximalforbrug. Det rigtige skulde
altsaa være, at bestemme den belastningsforøgelse, som
nævnte forbruger medfører i perioderne for værkets
maximalbelastning og paa grundlag af denne belastnings
forøgelse at bestemme salgspriserne for dette enkelte
tilfælde.
Forbrugets art er dernæst meget varierende. Pro
duktionsomkostningerne for hver leveret strømenhed
aftager stærkt, eftersom hver disponibel hestekraft bliver
mere benyttet. En forbruger, som bruger sine lamper
eller motorer i længere tid, skulde derfor kunne erholde
strømenheden billigere end den, der bruger apparaterne
i kortere tid og derfor har et mindre aarsforbrug.
Strengt taget er der neppe to kunder ved et elektri
citetsværk, som burde betale nøiagtig samme pris, saa
fremt værket i alle tilfælde skulde beregne sine pro
duktionsomkostninger med et bestemt procentvis tillæg
som handelsfortjeneste.
En saadan strengt korrekt bestemmelse er imidler
tid kun mulig, hvor der er meget faa og betydelige
forbrugere — for værker med mange smaa konsumenter
kan man kun undtagelsesvis basere priserne paa saa
danne betragtninger —• man er henvist til at indføre
mere almindelige gjennemsnitstarifer, hvor priserne an
sættes efter gjennemsnitsforbruget og i forhold til de
gjennemsnitlige produktionsomkostninger med tillæg af
den avance, som kræves.
Men endnu mere indviklet stiller forholdet sig,
naar man erindrer, at aareis maximaIforbrug ved et
elektricitetsværk er en faktor af allerstørste betydning
for værkets økonomi, Aarets raaximalforbrug be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
