Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 19. august 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 23
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
I et fødepunkt slog lynet ned og fulgte efter
Wilkens’ fremstilling kabelledningen paa en længde af
1500 m. uden at beskadige den, hvorefter det slog
igjennem isolation og armering ned i jorden. Postrath
Strecker udtalte, at han ikke kunde dele denne op
fatning. Han nævnte et tilfælde, hvor en telegraf
kabel var beskadiget paa lignende maade. Lynet var
slaaet ned i kabelen. Men først et godt stykke fra
nedslagspunktet var kabelen beskadiget, idet der var
smeltet ud et stykke af størrelse som en tiøre i bly
mantelen. Man kan ikke, mente Strecker, antage, at
udladningen et langt stykke følger den tynde kobber
ledning i en telegrafkabel, og saa pludselig koncen
trerer sig paa et punkt og brænder igjennem blyman
telen. Fænomenerne er her ganske vist yderst ind
viklede. Der maa finde sted stærke ansamlinger af
elektricitet i kabelen ved influens fra tordenskyerne.
Den stærkt ladede kondensator udlader sig saa gjen
nem det svageste punkt. Man maa vistnok give
Strecker ret i, at disse fænomener ikke kan forklares
saa enkelt, som det ofte gjøres. Lynet kom ind der
og der, spadserede saa og saa langt gjennem ledningen,
og brød saa ud for at komme ned i jorden. En saa
dan fremstilling kan i hvert fald ikke være mere end
det reneste skema, et tørt skelet af en mulig forklaring.
Der er her saa mange omstændigheder at tage i be
tragtning, saa mange variable i problemet, og det er
saa vanskeligt (eller umuligt) at faa maalt noget, faa
bestemte tal at regne med, at man vistnok endnu
længe maa nøie sig med temmelig vage forklaringer.
Det andet tilfælde af beskadigelse, som her skal
omtales, er følgende: To fødekabler ligger mellem
to fordelingskasser og er i begge ender sikret med
smeltestykker. Kablerne laa i drænrør. Men idet de
underveis gaar klods forbi en jernmast, der bærer luft
ledningen, er drænrøret paa grund af pladsmangel
sløifet der paa et kort stykke. Lynet slaar ned i jern
masten og splitter den op spiralformet paa en stræk
ning af 3(4 m., og det smeltede jern rinder ned. Des
uden bliver hele masten trykket skjæv, uagtet den
Selvfølgelig vil man til en vis grad være udenfor
disse vanskeligheder, hvor man har jevn vandkraft og
kan bestemme priserne efter en bestemt aarsafgift, men
ikke alene er denne beregningsmaade stærkt begrænset
af hensyn til kontrolen-, men ogsaa her kan afgifts
beregningerne stille sig mindre retfærdig for kunder,
hvis forbrug f. ex. maa finde sted udenfor tiderne for
anlæggets maximalbelastning. Tidspunktet for forbruget
spiller saaledes en meget væsentlig rolle for salgs
priserne, men en fuld hensyntagen til denne faktor er
desværre næsten umulig, hvor der handles om fordeling
og salg af elektricitet i smaat.
At kunne opnaa en gjenneraført ensartethed i
tariferne synes alene muligt, forsaavidt de ledende
grundprinciper angaar. Imidlertid synes ihvertfald de
ovennævnte forhold at burde tilsige en langt mere
udviklet rabatgivning end nu almindelig — altsaa en
forholdsvis høiere grundpris med udstrakte rabater i
forhold til de enkelte kunders maximalforbrug og aars
forbrug.
Da rabaterne gjennemgaaende er meget forskjellige,
vil det ihvertfald være nødvendigt at holde sig til den
virkelig betalte gjennemsnitspris for hvert anlæg, naar en
sammenligning skal företages.
Wrighbs system — som er beskrevet i «E. T. T.»
no. 20 — har søgt at afhjælpe de nævnte mangler, idet
hver forbrugers maximalforbrug registreres. Systemet har
vundet stor udbredelse i England og har utvivlsomt
sine betragtelige fordele, men fuldt retfærdigt bliver
det ikke, medmindre belastningerne registreres sammen
med tiden. Dette vil imidlertid medføre en betragtelig
komplikation af det hele maalesystem.
Det vil være af betydelig interesse, om sammen
stillingen af pristariferne senere ledsages af oplysninger
om anlæggenes kostende og ydelsesevne, reservernes
størrelse og, om muligt, af opgaver over de virkelige
produktionsorakostninger.
Den sikkerhed, som hvert sted forlanges, de
reserver, som anskaffes, de krav, som sættes til ud
førelsen, f. ex. over- eller underjordiske ledninger m. v.,
den fortjeneste, som gives osv. vil alt give sig tydeligt
tilkjende i salgstarifen og maa kjendes for at kunne
drage en korrekt sammenligning mellem to anlæg.
staar paa en ganske stor betonklods. Lynet slaar nu
over paa kablerne og deler sig. Paa en strækning
af 20 m. (omtrent 10 m. paa hver side af masten)
er den ene kabel smeltet og sveiset paa den anden.
Paa denne anden kabel er jernarmeringen skaaret op
som med en saks et godt stykke. Saa kommer en
strækning paa en 20 m., hvor begge kabler er fuld
stændig ubeskadigede. Derefter følger saa en stræk
ning paa 22 m., hvor begge kabler er fuldstændig
ødelagte. Ledning og armering og drænrør og sand
er smeltet sammen til én klump.
T. N. S.
ødelæggelse af kabelledninger
ved lynnedslag*.
I den tyske elektrotekniske förening holdt over
ingeniør Wilkens i april et foredrag over de beska
digelser af kabelledninger, som et stærkt tordenveir
havde foraarsaget i Berlin 14de april. Lynet slog
flere steder ned i sporveienes luftledning. Denne er
naturligvis udstyret med lynafledere. Men disse vir
kede ikke overalt tilfredsstillende, og resultatet var,
at kabelledningerne paa flere steder blev mére eller
mindre stærkt beskadiget. Wilkens fremhævede særlig
4 steder, hvor beskadigelsen havde en paafaldende
karakter. Af foredraget og den paafølgende diskussion
skal her i korthed gjengives, hvad der angaar de to
interessanteste tilfælde.
Dette er en beskrivelse af de faktiske forhold.
Hvordan er nu det hele gaaet for sig? Wilkens mener,
at lynet, den atmosfæriske udladning har besørget det
hele, leveret hele energimængden. Strecker mener, at
lynet har banet vei for stationsstrømmen, og at den
elektriske centralstation har leveret energien. Kobber
ledningens tversnit var 500 mm.2, og der var i det
hele smeltet 180 kg. kobber. Alene hertil udkræves
en energi af 20 kilowattimen Stærke lynslag udlader
ifølge Strecker flere hundrede coulomb. Han antager
da her 1000 coulomb, og en spænding af 100000
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
