Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 19. august 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 24
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
2. Ved ligestrømsanlæg uden nulleder som beskyt
telsesrørsystem.
3. Ved ligestrømsanlæg med nulleder i forbindelse
med jord som beskyttelses- og ledningssystem, idet
rørene forbindes med nullederen og føres helt frem
mørtel vil det forekomme, at noget gibs trænger gjen
nem slitsen ind i røret. Denne gibs kan man let
fjerne ved at trække gjennem røret en traadkabel. Des
uden kan man forebygge dette ved at lukke slitsen
med en J formet blylist, der ikke vil hindre rørets
fjedrende evne. til lampen, idet man gjør selve udstyrsgjenstanden
ledende og förbinder den med rørsystemet.
4. Ved ligestrømsanlæg med 2 X 220 volt som
beskyttelses- og ledningssystem, idet yderlednin
gerne lægges i rør, hvorved enhver berøring
mellem disse er udelukket, medens rørsystemet
Kontakterne ved saadanne fjedrende rør har ved
forsøg vist sig meget gode og paalidelige; de taaler
en stor belastning uden særlig at opvarmes.
Ved anvendelse af rørsystemet som leder forbundet
til jord kan det forekorame, at den førende strøm
mængde er saa stor, at rørets tversnit og vægtykkelse
af den grund maa øges, hvis ikke spændingsfaldet skal
blive for stort. En saadan øgning er imidlertid baade
uhensigtsmæssig og kostbar. Peschel foreslaar derfor
istedet at lægge en blank traad ved siden af den
isolerede i røret. En saadan blank ledning vil kun i
ringe grad fordyre anlægget.
anvendes som nulledning.
5. Ved installationer tilknyttet sporveisanlæg. Rør
nettet gjøres ledende forbundet med skinnerne.
Elektriciteten i det
nittende aarhundrede.
Rørene, mufferne, buestykkerne etc. er, som oven
for nævnt, af fortinnet staalbik. Man har valgt for
tinning for at opnaa en sikker og paalidelig kontakt
flade. Kontaktfladerne holder sig stedse gode. Ved
temperaturforandringer opnaaes desuden en stadig for
skyvning af kontaktfladerne mod hinanden.
Ved begyndelsen af det nittende aarhundrede var
vor kundskab om elektriciteten praktisk talt begrænset
til lynaflederen, som blev opfunden af Benjamin Frank
lin i aaret 1752, og adskillige af hans andre experi
menter og observationer, samt til den elektriske søile
eller batteriet, som opfandtes af Volta i 1799 og fulgte
efter Galvanis i 1786 paabegyndte arbeider. Efter op
findelsen af dette batteri gjorde den elektriske viden
skab meget raskere fremskridt. Ved dets hjælp lykke
des det Nicholson og Carlisle i aaret 1800 at dekom
ponere vand. I 1802 fremviste Sir Humphrey Davy i
The Royal Institute den elektriske lysbue og i 1807
lagde han grundstenen til elektrokemien gjennem at
spalte kali og natron. Den første store praktiske til
lempning af den elektriske videnskab var uden tvivl
telegrafen, der fremtraadte som resultat af mange aars
ihærdige bestræbelser fra opfinderes og videnskabelige
forskeres side. En kommerciel basis gaves telegrafen
af Cooke og Wheatstone i England og af Morse i
De forenede stater før aarhundredets midte, og for
nærværende er længden af landlinier alene i Storbri
tannien og Irland 33 000 eng. mil og i hele verden
ca. 770000 eng. mil.
Rørene fremstilles med en indre diameter af 8,
12, 16, 21 og 26 mm. Som regel kommer man godt
ud blot med 8 mm.’s rør. Rørene forbindes med
hinanden ved hjælp af muffer i lighed med dera, der
anvendes ved gas- og vandledningsrør. Mufferne har
paa midten en indsnøring og to smaa udfræsninger for
indsyn i muffen. Indsnøringen tjener til at overdække
rørenderne og hindre rørene fra at skyves for langt
ind. Hvor det ene rør ligger fast, anvendes en sær
skilt koblingsmuffe, der tillader en længere forskyvning
af muffen. Desuden haves reduktionsmuffer, der til
lader en overgang fra større rørdimensioner til mindre.
For at komme til ledningerne, hvor lange rør haves,
anvendes mellemkasser, der kun er lidet bredere end
rørene. Mellemkasser for flere ledninger anvendes ikke,
da der, hvor flere isolerede ledninger ligger ved siden
af hinanden, let kan opstaa en kortslutning mellem
yderledningerne. Forøvrigt kommer ved dette systera
som ved andre rørsystemer specielle buestykker, vinkel
stykker, koblingskasser etc. til anvendelse. Da de aabne
rør vanskelig lader sig bøie godt mere end i en retning,
maa man ogsaa delvis anvende hele lukkede rør. Hele
rør bruges ogsaa ved taggjennemføininger. Ved koblings
kasserne er at mærke, at disse er udførte med skille
væg mellem hver pol for at undgaa enhver direkte
berøring. Afgreningen i koblingskassen udføres ved
forbindelsesklemmer af Siemens & Halskes konstruk
tion. Vil man ikke anvende disse, kan man benytte
Allgemeines samleskinnesystem ved afgreninger. Be
nyttes rørene ved ligestrømsanlæg som nulleder, maa
rørene indbyrdes forbindes; hertil haves paa rørene
smaa muffer, der forbindes med hinanden ved blanke
ledninger.
Den første undervandskabel lagdes mellem Dover
og Calais i 1851 af Crampton, som iværksatte den af
brødrene Brett udarbeidede ide, og mellem England
og.Irland i 1853 af mr. Bright, som ligeledes lagde
den første atlantiske kabel i 1858. For nærværende
findes 1769 undervandskabler med en samlet længde
af 189000 sømil, hvoraf 1349 kabler med 20000
miles længde staar under de forskjellige staters for
valtning, medens 420 kabler af 169 000 miles længde
eies af private selskaber, hvoraf de fleste er engelske.
Det nyeste kommunikationsmiddel — den traad
løle telegrafi — har allerede vist sig praktisk nyttig
i flere anvendelser, særlig til korrespondance mellem
fartøier i søen.
Opfindelsen af telefonen var, ligesom telegrafens
opfindelse, resultatet af mange undersøgelser og experi
menter; men det var Bell, hvem det i 1876 lykkedes
at konstruere et med fordel anvendbart kommercielt
apparat; senere har telefonens anvendelse havt en over
ordentlig hurtig udvikling.
Systemet er særlig tænkt anvendt:
i. Ved vexel- og dreiestrømsanlæg som beskyttelses-
rørsystem. Ved enfaset vexelstrøm ogsaa som
ledningsrør.
144
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
