- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 15. Aarg. 1902 /
155

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 6. september 1902 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Flydende luft.“
(Efter «Ingeniøren».)
Slutn. fra no. 24.
No. 25 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
er den saarbareste del ved en elektrisk jernbane, har
maskinfabriken Oerlikon udarbeidet et nyt system for
kontaktledningen og strømaftageren, hvorved man op
naar en virkelig reserve uden overdreven forøgelse af
anlægsomkostninger. Dette system er ligesaa vel an
vendeligt for ligestrøm, men faar forøget interesse
ved anvendelse af vexelstrøm med høi spænding. Kon
taktledningen er lagt ved siden af banen i passende
høide. Kontakttraaden fastholdes ved lignende isola
torer som ved almindelige trinse-kontaktledninger, dog
ikke ovenfra, men fra siden eller nedenfra. Traad
holderne er elastisk förbunden med høispændingsisola
torerne. Strømaftageren bestaar hovedsagelig af en
ledende stang, som i et paa kjøreretningen vinkelret
plan kan dreies omkring en ved dens nedre ende an
bragt axel, der ligger i kjøreretningen. Kontaktstangen
holdes ved en fjær trykket mod kontakttraaden og
følger derfor dennes afvigelser i horizontal eller verti
kal retning. I almindelighed kan bæretraade undgaaes,
og isaafald kan man paa begge sider af banen anbringe
fuldstændig uafhængige kontaktledninger, som bestryges
af hver sin kontaktstang. Ved beskadigelse paa den
ene kontaktledning anvendes den anden, og man har
paa denne maade en fuldstændig reserve.
agter at udnytte dens expansive evner, og af samme
grunde som ovenfor: fremstillingen og opbevaringen
er for kostbar i forhold til den energi, den indeholder.
Noget anderledes stiller sagen sig derimod ved
anvendelsen af flydende luft i forbindelse med for
brænding af passende stoffer, f. ex. petroleum, og ved
denne indirekte anvendelse vil der muligvis kunne op
naaes et godt resultat. Professor Linde har i Amerika
udtaget patent paa en maskine (amerikansk patent
no. 664958 lj1 1901), hvis arbeidsmethode grunder
sig paa denne forbrændingsproces, og dens indretning
kan i korthed forklares saaledes: Fra en vel isoleret
beholder med flydende luft under atmosfærens tryk,
fører en lille fødepumpe visse mængder vædske ind
i et lukket rørsystem med 50 atm. tryk, paa samme
tid som en anden lignende pumpe indfører propor
tionale mængder petroleum i samme rørsystem.
Under det høie tryk sker der ved det i luften
værende surstof en forbrænding af petroleumen, hvor
paa den derved frembragte gas paa sædvanlig maade
indføres i en expansionscylinder og dér udfører arbeide.
Denne, under høit tryk fremkaldte gasudvikling, er
statter ganske det i almindelige, firetakts petroleums
motorer udførte kompressionsarbeide, saa at man alt
saa ved den af Linde patenterede motor opnaar et
langt større middeltryk paa stemplet, og en deraf
følgende mindre maskinvægt, end ved almindelige
petroleumsmotorer af samme hestekraft, hvad der f. ex.
ved motorvogne er af meget stor betydning.
Strømaftageren udføres som en konvex, mod strøm
aftageren bøiet stang, hvorved det problem at anordne
viger og krydsninger i kontaktledningerne løses paa
den enkleste maade. Foran og bagenfor en vexel
føres kontakttraaden noget ind mod banens midtlinie
og strømaftageren nedtrykkes saa langt, at den indtager
en stilling omtrent som en almindelig kontaktbøile.
Kontaktstangen gaar isaafald under de mest kompli
cerede luftvexler, anordnede som vanligt for kontakt
bøiler. Herigjennem opnaaes størst mulig frihed i
henseende til arbeids-ledningens stilling og muliggjøres
overgang fra en ved siden af banen anbragt høi
spændingsledning til en nedenfor anordnet lavspændings
ledning med en «tredje skinne» og slæbekontakt ved
stationerne. (Forts.)
I en helt anden retning har man fundet god an
vendelse for flydende luft, nemlig ved fremstilling af
sprængstoffer, og her kommer særlig i betragtning den
egenskab, som flydende luft har, at den under sin
fordampning i rigeligere maal udskiller kvælstof end
surstof, saaledes at stoffet, der ved fremstillingen inde
holder 2 x pct. surstof og 7 9 pct. kvælstof, efter kort
tids forløb snarere har den omvendte sammensætning.
Lader man denne surstofholdige vædske opsuges
af en blanding af mineralolie og kiselguhr, fremkom
mer der et sprængstof, hvis virkninger langt overgaar
alle hidtil kjendte sprængstoffer. Det har især vist
sig, at en blanding af 17 gr. petroleum, 62 gr. fly
dende luft (hvoraf 80 pct. surstof), i forbindelse med
17 gr. kiselguhr og 9 gr. papir, giver et særlig godt
resultat. Ved dette nye sprængstof, som man har
givet navnet «Oxyliquit», klæber der endnu den væsent
lige mangel, at dets holdbarhed kun er meget ringe,
ja patronen maa helst fyldes med den surstofholdige
vædske umiddelbart før brugen, da man, hvis der gaar
for lang tid hen, ikke er sikker paa, at der ikke ved
fordampning er bragt et misforhold tilstede i blan
dingen, der er i stand til at svække sprængvirkningen.
Om det vil blive muligt at overvinde denne vanske
lighed, er endnu et fremtidsspørgsmaal; men det maa
ansees for sandsynligt, at man ved særlig isolerede
patronhylstre, muligvis i forbindelse med et andet
blandingsforhold, vil opnaa et forbedret resultat.
Der er overhovedet kun enkelte tilfælde, hvor der
kan være tale om at benytte flydende luft til afkjøling,
nemlig saadanne, hvor det resultat, der skal opnaaes,
er af saa stor betydning, at omkostningerne spiller en
underordnet rolle.
I lægevidenskaben har man saaledes i de senere
aar anvendt frysemethoden overfor lupus og kræft, og
dertil benyttet flydende luft med god virkning; lige
ledes kunde man under særlige forhold benytte den
til afkjøling af sygeværelser, samt iøvrigt ved frem
bringelse af meget lave kuldegrader, under 5o °,
hvor en almindelig kjølemaskine ikke mere rækker til;
men en handelsvare, der skulde kunne optage kon
kurrencen med isværkernes produkt, det vil flydende
luft aldrig blive. Ligesom den flydende luft ikke egner
sig for afkjølende øiemed, saaledes egner den sig ikke
heller som kraftfrembringende middel, naar man kun
Man har forsøgsvis benyttet Oxyliquit ved for
skjellige større klippesprængninger, blandt andet ved
Simplon tunnellen, og har her som helhed havt godt
udbytte af dette nye sprængstof.
155

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:52:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1902/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free