Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 27. september 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 27
Berlinerelektricitetsværker findes kjedlerne i tagetagen.
Der er 6 rørkjedler med overhedere. Maskinhallen inde
holder 3 vertikale triple expansionsmaskiner a 1 200
h.k. fra Borsig. Til hver maskine er direkte koblet en
800 kilowatt ligestrømdynamo, der præsterer elektricitet
af 750 volt spænding og 100 ä 140 ampere. De til
fyring brugte kul transporteres ved et paternosterbaand
til øverste etage, saaledes at det uophørlig falder ned
paa den ret indskrænkede fyrplads, stadig blot dæk
kende det øieblikkelige kulforbrug. Maskinerne gaar
med damp, overhedet til 200 0 og af 10 atm. tryk.
Som kuriosum kan nævnes den umaadelig høie skor
sten. Den er 80 meter, nogle faa meter høiere end
Berlins høieste taarnspids (raadhuset).
Der har hersket nogen tvivl om, hvorvidt de
vagabonderende strømme, naar de holdes indenfor
passende grænser, virkelig angriber vand- og gasrør.
Det har været hævdet, at jorden tildels kunde lede
den elektriske strøm, uden at der fandt elektrolyse
og dermed angreb paa rørene sted, og at i øvrigt kun
en ringe del af de vagabonderende strømme gaar
gjennem rørledningerne.
Hr. cand. mag. Absalon Larsen har i den an
ledning paa henvendelse af de kjøbenhavnske sporveis
anlægs leder paa den polytekniske læreanstalts fysiske
Uden tvivl staar vi ved de elektriske expresby
baner overfor et fænomen, der i fremtiden vil blive
hyppigere og hyppigere, saa vist som storstadsfærdslen
ikke synes at skulle aftage i fremtiden. Et andet
spørgsmaal er, hvilke af de i de forskjellige byer
valgte fremgangsmaader, der er den formaalstjenligste.
Det lader sig ikke negte, at f. ex. Central—London
—Railvvay for publikum noget nær er idealet af en
befordring. En rolle spiller det selvfolgelig her, at
trafiken paa den valgte strækning er saa kolossal, at
den kan bære seiv en enorm anlægskapitals forrentning.
Andre steder, hvor en mindre færdsel dog gjør en
expresbane ønskelig, vil forrentning af anlægskapitalen
maaske være afgjørende ved valget af system. Ror
banerne er nemlig ingenlunde ideale, hvad anlægs
omkostninger angaar. Den londonske har saaledes
kostet ca. 7 mill. mark pr. løbende kilometer i mod
sætning til Berlins, der har kostet ca. det halve for
høibanens vedkommende. I London var dog ingen
anden bygningsmaade mulig.
laboratorium udført nogle forsøg over størrelsen af det
elektrolytiske angreb paa jernrør i jord.
Disse undersøgelser skulde bl. a. tilsigte at afgjøre
spørgsmaalet om, hvormeget jern der tabes ved strøm
mens overgang fra rør til jord, og om, hvorvidt tabet,
som der har været paastaaet, var forholdsvis lidet ved
ringe strømtæthed og ringe spænding. Resultatet af
disse forsøg meddeles i «Ingeniøren».
Til forsøgene benyttedes i alt 9 stykker 2" rør,
som blev sat ned midt i hver sin jerncylinder af
V4 meters diameter. Saavel rør som cylinder hvilede
paa en stor lerskaal. Mellem rør og cylinder blev
der pakket jord. Gjennem disse forsøgs«elementer»
blev der nu sendt en elektrisk strøm, som i alle til
fælde gik fra rør gjennem jorden til den ydre cylinder.
Derved blev rørene angrebne, og vægttabet blev bestemt
ved veining før og efter. Fra tid til anden maaltes
strømstyrken og spændingsforskjellen mellem rør og
cylinder i hvert enkelt «element». Endvidere blev
strømmen af og til afbrudt for et øieblik, og spæn
dingen maalt umiddelbart efter afbrydelsen for at
komme til kundskab om polarisationens størrelse.
angreb paa jernrør.
Vagabonderende strømmes
Tunnel,
169
F|f* H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
