Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 27. september 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2.5
1.6
1,29
0,38
0,15
0,23
0,17
0,23
0,67
49.5
49.5
80.5
80.5
80.5
80.5
80.5
80.5
3,06
0,79
2,44
1,00
0,62
I
Vægttab
pr. ampere
time
Middel-
Rør e t s
Bemærkn inger
gram
18,9 54
o,o97 1,09
5 IOO
I
54 i,09
o,o97 14,2
200
2 IO
7 40
88
0,096
8 Soo i,og
40
88,5
8oo i,oy
95
ii,7
9 40
Støbejern
do.
do.
do.
do.
0,096 MS
93
3 20 400
89 1,10
0,096
8oo
4 40
87 i,o8
0,096
8o i6oo
5
Smedejern
Støbejern 10 gram NaCl
d°. 5° gram NaCl
0,096
8oo
6 i,i7
94
40
82
0,096
8oo 1,02
ii,3
No. 27
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
i jorden større og større, efterhaanden som der udskiltes
mere og mere jern. Efter 509 timers forløb blev
derfor forsøgene nr. 1 og 2, i hvilke strømtætheden
var størst, sluttede. De øvrige forsøg blev endnu
fortsatte i 330 timer.
De 8 «elementer» var indskudte i række i en og
og samme strømkreds.
Rørstykkerne 1 —5 var henholdsvis 5, 10, 20,
40 og 80 cm. høie. Da strømstyrken i alle fem tilfælde
var den samme, forholder strømtætheden sig omvendt
som rørenes høide, altsaa som 16:8:4:2:1. Rørene blev nu tagne op af jorden og rensede.
Ved afskrabningen fjernedes efterhaanden først jern
holdig jord, derpaa et lag grønlige jernforbindelser
og endelig et grafitagtigt sprødt lag. Dette sidste
fandtes dog ikke paa smedejernsrøret. Paa de øvrige
udfyldte det rørenes oprindelige former, saa at der
ved dets afskrabning fremkom fordybninger.
En sammenligning af disse rørs vægttab besvarer
spørgsmaalet om, hvorvidt det elektrolytiske angreb
afhænger af strømtætheden og spændingen.
Medens de øvrige rørstykker var af støbejern,
var nr. 6 et smedejernsrør og 40 cm. høit ligesom
nr, 4. En sammenligning mellem vægttabet af rør
nr. 4 og nr. 6 giver derfor oplysning om, hvorvidt
der er nogen forskjel paa støbejern og smedejern i
henseende til elektrolyse.
Til afskrabningen benyttedes en stump kniv, der
neppe kunde beskadige det friske jern. Derpaa blev
rørene børstede med en metalbørste og veiede.
De vigtigste forsøgsresultater er sammenstillede i
følgende tabel.
Rørstykkerne nr. 7 og 8 var ligeledes 40 cm.
høie ligesom nr. 4 og af støbejern, men den benyttede
Elektricitets- „ ,
Vægttab
msengde
ampéretimer gram
o c høide oveiflade strømstyrke spænding polarisations
0:1 , spænding
cm. M cm, ampere volt vo[t
Det fremgaar heraf, at vægttabet pr. Ampéretime
praktisk talt er det samme ved alle forsøgene. Den
ubetydelige forskjel forklares ved, at afskrabningen
ikke har været fuldstændig ens for alle rør. Indenfor
forsøgets grænser er følgelig vægttabet pr. amperetime
uafhængig af 1) strømtætheden, 2) spændingen, 3) jern
sorten, 4) jordens indhold af kogsalt og 5) uafhængig
af, om strømmen er sluttet varigt eller periodisk.
jord var i forsøg nr. 7 blandet med 10 gram og i
forsøg nr. 8 med 50 gram kogsalt for at undersøge,
hvorvidt saltmængden var af betydning.
Det gde rørstykke var indskudt i en særlig strøm
kreds. Men medens strømmen i de øvrige forsøg
stadig var sluttet og omtrent beløb sig til 1j10 ampére,
blev strømmen i det ene forsøg automatisk sluttte
5 sekunder, derpaa afbrudt i 20 sekunder, dernæst
atter sluttet 5 sekunder o. s. v. Strømmen var altsaa
kun sluttet Y& af forsøgstiden og valgtes derfor om
trent 5 gange saa stærk som i de øvrige forsøg, saa
at den hele elektricitetsmængde omtrent blev den
samme. De virkelige rørstrørame bestaar nemlig af
en række mer eller mindre regelmæssige strømstød,
og det var jo tænkeligt, at dette kunde have ind
flydelse paa angrebet.
Under överskriften «Polarisationsspænding» er i
tabellen opført den spændingsforskjel, som herskede
mellem rør og plade umiddelbart efter en strøm
afbrydning. Denne elektromotoriske modkraft sees
tydeligt nok ingenlunde at være nogen konstant stør
relse men tvertimod at staa i en vis sammenhæng
med spændingen under strømmens gjennemgang. Af
brydes strømmen, synker polarisationsspændingen først
hurtig, siden langsomrnere. Saalænge strømmen gaar,
bestaar der aabenbart en stationær tilstand i jorden.
Strømmen fremkalder kemiske forandringer og kon
centrationsforandringer i de i jorden opløste salte,
medens diffusion, strømninger o. s. v. søger at utjjevne
dem igjen. Jo høiere den virkende spænding og jo
større dermed strømtætheden er, desto større kan der
for ogsaa polarisationsspændingen holde sig, da den
netop afhænger af de kemiske forandringer.
Før rørene nedsattes, blev det beskyttende lag
fjernet og overfladen renset med en fil. Derpaa blev
rørene veiede og enderne lukkede med korkpropper.
Jorden stammede fra en opgravning i Frederiksberg
Smallegade, hvor den havde ligget over et stort gasrør.
Den var temmelig lerholdig. En undersøgelse paa
Steins laboratorium gav til resultat, at jorden beregnet
til tør tilstand indeholdt 66Y2 pct. sand, 0,137 pct. i
vand opløselige stoffer (derafo,oi9 pct. klorforbindelser
og 0,089 Pct- svovlsyreforbindelser), og den indeholdt
ingen fri syre.
Af tabellen sees det, at den maalte polarisations
spænding i elementerne i —4 beløber sig til mellem
11 og 13 pct. af den virkende spænding. Det ligger
da nær at antage, at der i hvert enkelt tilfælde er
Under forsoget blev der fra tid til anden hældt
vand paa jorden. Men til trods herfor blev modstanden
do. kortvarige strømstød
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
