Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 6. oktober 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
For at fremkalde saadanne strømme er det nød
vendigt, at i det raindste forsiden af den plade, som
udsættes for lyset, er forsynet med et oxydskikt og
elektrolysen maa indeholde salte af halogengruppen,
altsaa klor, jod eller bromsalte.
signalklokke 0, samt en strømbryder p med strøm
slutningskontakter 1 og 2, fig. 3.
Virkemaaden for dette ledningssystem forudsættes
bekjendt.
I kammerapparatet indslippes alene de paa det
linseformede legeme c faldende straaler, som gjennem
dette forplantes til en af de indvendige indikatorer,
medens alle andre i rummet optrædende straaler ingen
virkning øver paa apparatet. Det freragaar heraf, at
man ved hjælp af bestraalingens udslag eller virkning
paa den ene eller anden indikator kan bestemme de
opfangede elektriske straalers retning samt tillige ind
stille apparatet saaledes, at det alene opfanger straaler
af bestemt retning, idet kammeret b, som i dette
øiemed maa være forstilbart, er ophængt i en art
Cardaniske lagre w, saaledes som antydet paa fig. 3.
Den elektromotoriske kraft i saadanne elementer
opstaar eller forsvinder umiddelbart ved bestraalingens
begyndelse resp. ophør. Lader man en med aabninger
forsynet ugjennemsigtig skive rotere foran elementet,
og man förbinder dette med en telefon, vil man altsaa
i denne kunne opfatte toner, hvis høide svarer til
rotationshastigheden.
Udsætter man elementet i længere tid for lyset,
saa viser der sig spaltningsprodukter som et fnugget
grønt bundfald; dette opstaar ogsaa, naar elemeutet
ikke er sluttet. Dette foraarsages derved, at bagsiden
af den belyste plage faar mindre lys end forsiden og
følgelig ogsaa et lavere potential, hvilket bevirker en
strøm lodret gjennem pladen. Dette kan man føre
bygge ved at overtrække bagsiden med et isolerende
skikt. Som nævnt er det for fremkaldelse af den
fotoelektromotoriske kraft tilstrækkeligt, at den for lysets
udsatte flade er overtrukket med et oxydskikt; alle
de øvrige flader kan være blanke, hvad der forsaavidt
er fordelagtigt, som man da ikke behøver at beskytte
dem mod lyset, paa samme tid som elementets indre
modstand formindskes; dog maa man ogsaa i dette
tilfælde isolere -[–pladens bagside.
Ved hjælp af en afsender, som kan bestaa af et
kammer u med indesluttet generator t og linseforraede
legemer v, som lader straalerne slippe igjennem kan
de elektriske straaler udsendes parallele i en eller flere
bestemte retninger forat optages paa modtagerstationen
eller stationerne.
At lyset ikke blot er istand til at forandre elek
triske modstande, som det exempelvis er tilfældet ved
selenelementet, men endog direkte kan fremkalde
elektromotoriske kræfter, er et fænomen, som i længere
tid har været bekjendt, men som dog ikke synes at
have været tilstrækkelig paaagtet. Følgende iagttagelser
over fremkaldelse af, resp. variationer i den elektro
motoriske kraft i galvaniske elementer under indflydelse
af lyset, som er hentet fra meddelelse af ingeniør
Hirschson i «E. T. Z», tør læses med interesse.
Det er aldeles ikke nødvendigt, at den ubelyste
plade netop skal være af kobber; der kan anvendes
hvilkensomhelst leder. Lyset forhøier eller formindsker
da den elektromotoriske kraft hos vedkommende ele
ment, eftersom den ubelyste elektrode bestaar af et
materiale, der er mere negativ eller positiv end kobber.
Meget interessant stiller sig undersøgelserne over
et saadant elements indre modstand. Man kommer
her til ganske forskjellige resultater, eftersom man til
maalingen benytter elementets egen strøm eller en
fremmed. Dette fænomen lader sig ganske enkelt forklare.
Som man meget hurtigt kan overbevise sig om, erhverken
den negative plade eller elektrolyten sædet for den først
maalte høie modstand, hvilket viser sig derved, at resul
tatet ikke nævneværdig forandres, om man rykker den ube
lyste plade nærmere eller delvis løfter den ud af
elektrolyten; modstanden ligger meget mere i den
belyste plades oxydskikt. Da dette er at betragte som
sædet for elementets elektromotoriske kraft, maa ogsaa
den der opstaaende strøm, som i førstnævnte tilfælde
benyttes til maalingen, passere de smaa oxyddele,
medens en fremmed strøm, som ledes gjennem ele
mentet, finder en meget lettere vei fra elektrolyten til
kobberet i mellemrum og porer i det omhandlede skikt.
Bemærkelsesværdigt er det, at med tiltagende belysning
aftager den indre modstand stadig i høi grad.
Overtrækker man to kobberplader med et oxyd
skikt paa den maade, at man opvarmer dem ved en
bunzenbrænder saalænge indtil de antager en sortbrun
farvetone, og stiller man dem derefter i en kogsalt
opløsning, saa kan man, naar man belyser den ene
plade, medens den anden for ex. ved at indhylles i
papir beskyttes mod lyset, ved et galvanometer paavise
tilstedeværelsen af en strøm, hvis retning gaar fra den
belyste til den ikke-belyste plade. Udsætter man deri
mod den sidste for lyset og anbringer den første i
mørke, saa vexles ogsaa derved strax strømmens ret
ning; medens en ensartet bestraalen af begge elek
troder har tilfølge, at strømmen ganske forsvinder,
hvad der selvfølgelig ogsaa sker, dersom ingen af
pladerne udsættes for lyset. Det lykkes ganske vist
sjelden at fremstille begge plader saa ensartet, at der
opnaaes en fuldstændig strømløshed; dog forsvinder
disse parasitære strømme efter nogen tids forløb af
sig seiv. Det vil forstaaes, at saadanne elementer paa grund
af deres uundgaaelige høie indre modstand lidet egner
sig som strømkilder. De holder sig ogsaa kun i kort
tid konstante, og spændingen aftager hurtig. De kan
altsaa ikke konkurrere med selenelementet i saadanne
tilfælde, hvor det gjælder om ved lyset at bevirke
variationer i stærkere arbeidsstrømme. Derimod turde
elementet egne sig udmerket godt for fotometriske
De ved lyset fremkaldte elektromotoriske kræfter
er relativt ganske betydelige og kan om sommeren i
sollys gaa op til ca. 60—70 millivolt. At disse
elektromotoriske kræfter fremkaldes kun ved lys-, ikke
ved varmestraaler, bevises let derved, at om man
bringer sterkt ophedede metallegemer i nærheden af
en elektrode, øver dette ingen indflydelse paa den.
Lysømflndtllgt galvanisk element.
176
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
