- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 15. Aarg. 1902 /
177

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 6. oktober 1902 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En elektricitetsautomat.
Smeltning af glas ved elektricitet.
No. 28 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
arbeider og da i forbindelse med et kompensations
apparat eller elektrometer. Ved at sammenstille et
større antal smaa elementer, koblede i serie, kan man
tilveiebringe en ganske enorm lysømfindtlighed, og et
saadant batteri, hvis sammenstilling er yderst enkel og
billig, vil kunne være til megen nytte i fysikerens
eller astronomens hænder. Man kan i virkeligheden
sige, at der ikke existerer nogen grænse for lys
følsomheden, idet med hvert element selvfølgelig den
samlede elektromotoriske kraft tiltager.
Uhrværket er forat kunne leveres billigt kun
bestemt for en ganske kort gangtid (5 å 6 timer) og
forbundet med en strømvexler (Drehschalter) paa saa
dan maade, at naar sveiven stilles til høire, trækkes
uhrværket automatisk op. Naar uhrværket er helt op
trukket, udløses sveiven automatisk og kan nu uafhængig
af uhrværket bevæges til høire eller venstre. Kobles
apparatet ud, bliver ad rent mekanisk vei balancen
fastholdt paa saadan maade, at uhrværket ved næste
indkobling atter af sig seiv gaar igang. Apparatet
er forøvrigt forsynet med en koblingsmekanisme (Neben
schalter), som, naar uhrværket er løbet ud, eller efter
udløbet af den brændtid, som svarer til den indlagte
mynt, løses ud, hvorved bevirkes en nedsættelse af
lysstyrken eller strømmens afbrydelse.
Man har saaledes her for sig et hidtil upaaagtet
hjælpemiddel, som ogsaa kan yde praxis værdifulde
tjenester. Maaske kunde elementet ogsaa have be
tydning for studiet af de nyere arter straaler. De her
omhandlede egenskaber er ikke særlig eiendommelige
for kobber; man kan ogsaa for flere andre metaller,
resp. deres oxyder paavise lignende fænomener om
end i ringere grad, og det er saaledes ikke umuligt,
at man ved hensigtmæssig sammenstilling kan tilveie
bringe endnu kraftigere kombinationer end de her be
skrevne.
Denne udløsning bevirker ligeledes balancens
spærring paa den maade, at den ved ny indkobling
af den nævnte mekanisme af sig seiv gaar igang.
Denne nye tilkobling er dog betinget af at enten det
udløbne uhrværk paany er optrukket, eller at en ny
mynt er lagt i automaten. Før tiden er helt udløbet,
kan uhrværket trækkes op paany og i tilfælde en ny
mynt lægges i apparatet, saaledes at ingen albrydelse
af strømmen behøver at finde sted.
Maalere af den nævnte konstruktion leveres til en
pris af ca. 12 mark og 8 mark pr. lampe henholds
vis med og uden automatisk betalingsindretning.
Firmaet Voigt e»5 Haeffner i Frankfurt a. M. har
konstrueret en elektricitetsautomat, hvis formaal er at
tilføre elektricitetsværkerne ganske smaa forbrugere, som
kun behøver 2 ä 3 op til 4—5 lamper. Netop disse
installationer, som for det meste viser gjennemsnitlig
betydelig høiere brændtid, end der opnaaes ved større
installationer, er hidtil kun i ganske faa tilfælde kom
met værkerne tilgode.
Firmaet mener at disse apparater vil kunne tilføre
elektricitetsværkerne saa betydelige indtægter, at appa
raterne bør kunne leveres konsumenterne gratis, ja at
endog installationen bør kunne udføres uden udgift
for konsumenten.
I en af firmaet udarbeidet fremstilling af disse
forhold nævnes i saa henseende særlig lamper i be
boelsesværelser, som forudsættes at brænde et forholds
vis meget betydelig antal timer aarlig, og som derfor
vil give værkerne god avance paa samme tid, som
den ved lang brændtid forholdsvis store udgift til
lyset vil føles mindre trykkende af konsumenterne,
naar der gives adgang til at betale forbruget efterhvert
i smaa beløb. Paa samme maade antages elektricitets
værkerne ogsaa at kunne tilføres betydelige indtægter
ved tilslutning af billige, rationelt arbeidende koge
apparater.
«Tekn. Tidsskrift» omtaler en ny methode for
smeltning af glas ved anvendelse af en elektrisk vexel
strørn. Fremgangsmaaden er bygget paa glassets evne
til i smeltet tilstand at lede elektriciteten. Man bringer
først en vis mængde glas i flydende tilstand, og den
flydende glasmasse indkobles derefter i en elektrisk
vexelstrøm, som kan være enfaset eller flerfaset. Glas
massen gjør da en vis modstand mod strømmen, og
herved omsættes den elektriske energi i varme, hvor
ved glasmassen end yderligere ophedes. Derefter til
sættes hensigtsmæssigt raamateriale, og den overhedede
glasmasse afgiver varme til dette og smelter det til
glas. — Det flydende glas kan udtages efterhaanden,
naar man kun iagttager, at der bliver tilbage et kvan
tum, tilstrækkeligt til at lede strømmen. Da saaledes
baade tilførselen af raamateriale og udtagningen af
den færdige glasmasse kan foregaa efterhaanden, kan
driften anordnes fuldstændig kontinuerlig.
De maaleapparater, som i det her omhandlede
øiemed kunde finde anvendelse; maa i første række
være meget billige. Der kan saaledes absolut ikke
benyttes strømmaalere, men apparaterne maa anordnes
som registrerende tidsmaalere og helst forsynes med
en automatisk betalingsindretning. Desuden maa uhr
værket og betalingsmekanismen anordnes saa enkelt,
at ved installation af 3—4 lamper, hver enkelt lampe
kan forsynes med sin særlige maaler. De enkelte
strømkredse maa derhos indrettes saaledes, at over
skridelse af den tilladelige strømstyrke forhindres.
Et saadant apparat er, som nævnt, konstrueret af
firmaet Voigt & Haelfner.
Apparatet bestaar af et meget enkelt paalideligt
uhrværk i forbindelse med en strømvexler indtil 6
ampere ved 125 volt og 2 ampere ved 250 volt for
lige- og vexelstrom.
I «Times» har været ført en ganske skarp polemik
mellem professor Silvanus Thompson og Mr. Heaton,
angaaende hvilken berømmelse man rettelig bor tildele
professor Lodge og Marconi. Allerede i 1894 lyk-
Den traadløse telegraf.
177

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:52:50 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1902/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free