Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 18. november 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALMINDELIG delta.
TREMANTLET fjl |(| KLOKKE.
KLOKKE, V— —f /
, mn/
I
1 /
; •
da er dets sikkerhed lig nuh
}
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 32
afgjørende i saa henseende, og selvfølgelig maa der
forlanges en langt større isolationsmodstand ved pri
mære end ved sekundære anlæg, da i første tilfælde
ikke alene driftens, men ogsaa betjeningens og publi
kums sikkerhed kommer i betragtning.
bevægelse af smaa gnister fra isolatorens yderste kant
og ind imod dens støtte. I det overordentlig fugtige
veir og paa grund af den indtraadte jordledning paa
en anden fase var altsaa isolatorens isoleringsevne saa
stærkt formindsket, at strømmen udenom samme ba
nede sig vei til jord og herigjennem til den lække fase.
Rent theoretisk skulde en ledning til jord endnu
ikke foraarsage nogen forstyrrelse eller afstedkomme
nogen skade; praktisk maa man imidlertid gaa ud
Foruden den mindreværdige isolation har vore
overjordiske luftlednings-anlæg dog endnu en fiende,
som fra tid til anden anretter betydelig skade og ret
ofte foraarsager driftsforstyrrelser, nemlig luftelektrici
teten. Ved luftelektricitet skjelner vi mellem direkte
lynnedslag og statiske udladninger fra metalliske lege
mer, isolerede fra jord. For det sidstes vedkommende
gjælder tillige den regel, at jo høiere gjenstandenes
isolering er, med desto større kraft sker ogsaa gjen
nem- eller tilbageslaget til jord.
Direkte lynnedslag hører heldigvis til sjelden
hederne og jeg er af den förmening, at lynet over
hovedet ikke slaar ned til jord, uden at den atmo
sfæriske elektricitetsleder, hvilken antagelig dannes af
vandmolekyler, berører en med jord forbundet gjen
stand eller ting og saaledes faar lynstraalen til at
dele sig eller helt forlade sin paabegyndte bane i
rummet for at slaa over til jord. Jeg støtter min for
modning paa nogle personlige iagttagelser. Et lyn
der passerer gjennem portaabningen i et fire-etages
hus uden at berøre samme, eller at lynet slaar ned i
et piletræ tæt ved en kirkes høie lynafleder. Med
andre ord, jeg mener, at lynet ikke farer igjennem
rummet paa maa og faa, men bevæger sig ad ganske
bestemte veie, altsaa ledere (fig. 2). ,
Betragt saaledes et om natten fotograferet lyn
der paa en strækning af flere kilometer udvexles melt
lem to skyer, og paa sin vei gjennem rummet i e
fra det modsatte. Er ved et dreiestrømsanlæg en
ledning lagt til jord, saa opstaar der en forskyvning
i hele systemet med deraf følgende potential
differenser. Var netspændingen saaledes
3 X 5°oo volt, saa erunder normale forhold
hver af de enkelte lederes spænding mod
jord høist 3000 volt, bliver nu pludselig en
ledning forbundet med jord, forhøies momen
tant de to andres spænding med 2000 volt.
At en saadan pludselig spændingsforhøielse
ikke er uden fare, gives der mange exemp
ler paa, og kommer nu hertil en gjennem
gaaende daarlig isolation af hele anlæget,
Ved kraftoverføringsanlæg, altsaa luft
ledninger, spiller desuden luftens fugtigheds
grad en stor rolle, og i hvor høi grad
fugtigheden influerer, kan jeg belyse ved et
observeret tilfælde. Ved et høispændt luft
ledningsnet var en isolator slaaet istykker, og
da jernet, paa hvilket isolatoren sad, havde
jordforbindelse, havde altsaa den betræfiende fase direkte
jord. Dette bemærkedes strax om aftenen, men da det
var et usædvanlig raat, taaget og mørkt veir, og da
feilen heldivis befandt sig paa en afgrening, saa nøiedes
man foreløbig med nedtagning af de respektive af
greningssmeltestykker. Smeltestykkerne er her anbragt
paa største sort af tremantlede isolatorer, hvilke igjen
sad paa et jernstativ, der var forbundet med jord.
Paa underkanten af isolatoren saa man nu en stadig
Om statiske elektricitetsudladninger sagde jeg før,
at jo høiere isoleringen var fra jord desto stærkere blev
og saa gjennemslaget. Dette gjennemslag, f. ex. ien
kabel eller en transformator viser sig som et punkt
eller naalestik gjennem isolatoren (fig. 3) og først den
efterfølgende maskinstrøm bevirker en forbrænding og
smeltning af metallerne. Betragter vi saaledes en kabel
Fig. i.
enkelt øieblik kommer jqrden meget nær uden dog
at slaa ned.
Fig. 2.
200
„ dm/
’ i4pJ“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
