Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 27. november 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 33
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Under et studieophold i Göttingen i 1855 havde
Bjerknes med særlig interesse fulgt Dirichlets yderst
lærerige foredrag over et hydrodynamisk emne. Dirichlet
havde i 1852 gjort et vigtigt mathematisk fund, der
bragte nyt liv i den længe hensygnende hydrodynamik.
Han optog nemlig ogsaa en frugtbar Eulersk idé der
henlaa unyttet og forglemt. Men det var her altsaa
en idé af udelukkende analytisk karakter, hvorved det
imidlertid for første gang blev muliggjort at løse et hydro
dynamisk problem af en hel ny art. Herigjennem
skulde der saa for hans tilhører aabnes en udvei for
senere at forfølge de Eulerske tankeretninger med de
større formaal for øie, tankeretninger med hvilke man
endda ikke forestilte sig, at der existerede nogen berøring
gjennem løsning af hydrodynamiske opgaver.
disse forhold; vi tror, som sagt, ikke de behøver at
foraarsage betænkeligheder.
Til afvægelse af mulig misopfatning vil vi til
slutning gjentagende betone, at hvad det gjælder om
er ikke den ene eller anden gruppes eller den ene
eller anden förenings særlige interesser, men tilveie
bringelse af det nødvendige grundlag for sammen
slutning og samarbeide af elektricitetens og elektro
teknikens mænd i vort land.
Oprindelig gjaldt det blot de tilstande, som vilde
finde sted i et absolut fluidum under en kugles
bevægelse. Og resultatet var tilsyneladende baade
paradoxalt og tarveligt, alligevel af større betydning:
Legemet skulde nemlig i saa fald uden enhver mod
stand passere gjennem fluidet, naar bare bevægelsen
ikke steg eller faldt. Og et fluid mediums tilstede
værelse blev altsaa ikke hindrende for den frie gang,
men alene inertie-forøgende. Fluidets klæbrighed skulde
der herunder bortsees fra.
Da professor £jerk?ies’s hydrodynamiske forsøg
og de derigjennem bekræftede love vistnok er almen
heden mindre bekjendt, antager vi, det vil have sin in
teresse, naar vi nedenfor gjengiver en del af, hvad han
under en samtale derom beredvillig har fortalt os. Nogle
senere erhvervede, fuldstændiggjørende oplysninger føier
vi til.
De naturvidenskabelige anskuelser, der gjennem
mænd som Ampere og Faraday forberedte vort elek
tricitetens aarhundrede, stiftede Bjerknes som ganske
ung bekjendtskab med gjennem en bog, som tilfeldig
vis faldt i hans hænder, neralig Leonhard Eulers «Breve
til en tysk prinsesse». Disse anskuelser indeholdt et brud
med betragtningen afkraftvirkningerne som rene afstands
virkninger og indførte isteden theorien om virkninger
gjennem berøring. I modsætning til det tankesæt,
som allerede i Eulers tid begyndte at blive frem
herskende, og som gjennem den største del af det nit
tende aarhundrede endog havde fæstnet sig til et dogme,
som den store flerhed ubetinget bøiede sig for, hæv
dede Euler med megen styrke, at dette med uformid
lede afstandskræfter var et skin. Det var urimeligt uden
tvingende grunde at antage, at skilte materiedele skulde
kunne indvirke paa hverandre gjennem et virkeligt
tomrum. En mathematisk afstandslov udgjorde heller
ikke det hele fenomen. Dette stod det snarere til
bage at kunne engang forklare ogsaa mekanisk,
hvad dog maaské først tør blive en fjernere fremtids
sag at faa gjennemført. Newtons forsigtige og ad
varende: som om, slutter sig ogsaa vel til den Eulerske
kritik af hans tids tanker.
Først i 1863 kom der mere fart i undersøgelserne
og større nærmelse mod formaalene, idet Bjerknes
indbragte forestillingen om legemet som pulserende til
lige, kuglen altsaa med periodisk föränderligt volum.
Og en saadan tanke var jo med materiens elasticitet
for øie ikke blot tilstedelig, men for større systemer i
bevægelse selv en nødvendighed; thi hyppige sammen
stød med deres paany indledende sammenpres
ninger skulde baade betinge og vedligeholde disse
volumets svingninger. Med disse pulsationer kom der
da et aktivt princip ind. Og Bjerknes saa, at her
vilde gjennem fluidet som det formidlende komme frem
fænomener, som havde en ikke ringe lighed med
tyngdefenomenerne og de elektriske fænomener. I 1868
løstes derefter et flerlegems problem med det resultat,
at de hydrodynamiske kræfter adlød de samme funda
mentallove som de saakaldte fjernkræfter i naturen.
Fortsatte studier af disse fænomener førte til, at Bjerk
nes i 1875 fandt at Coulombs lov kunde hydro
dynamisk gjengives, dog saaledes at kraftaktionerne
skulde i et og alt være modsat lig.
• Under et ophold i Krødsherred i 1875 udførte
professor Bjerknes med bistand af sin søn, den dengang
i3-aarige Vilhelm, senere professor ved Stockholms
høiskole, forskjellige experimenter. De havde fremdeles
ingen apparater at raade over, men anstillede iagt
tagelser med hvad de forefandt som dertil tjenligt
om sig, foreløbig dog uden synderligt resultat (udover
hvad før var indvundet under de primitive forsøg i
hjemmet); Saaledes til exempel ved som leiligheden
her bød frem at sidde i hver sin baad og vagge
og rugge. Tilsidst løstes med Vilhelm Bjerknes som
den stadige hjælper al tvivl om rigtigheden af det fra
først af saa besynderligt udseende resultat, og det
skede simpelthen ved hjælp af to kroketkugler i en
vandpost. Blev de begge sluppet samtidig ned i vandet,
men nær hinanden, saa klaskede de sammen; blev
Men Euler indlod sig ikke paa sine forgjængeres
uholdbare fantasier. Han opsøgte nye midler for den
fremtidige forskning, og først og fremst, som hydro
dynamikens anden skaber omdannede han den til en
mediernes mekanik.
Til en begyndelse betragtedes disse anskuelser,
her som andetsteds, som rene utopier, og da Bjerknes
begyndte at slaa ind paa studier og experimentelle
forsøg ad denne vei, maatte han formelig drive sit
arbeide i det skjulte. Hans ven, professor Fearnley,
sørgede over hans frafald, Christie lo ad de meget
tarvelige forsøg uden kunstapparater af nogensomhelst
slags, og Broch og andre betragtede det som ørkesløse
puslerier. Men disse forsøg fra sextiaarene havde en
solidere grund at staa paa, end man tænkte sig dengang.
hydrodynamiske forsøg*.
Professor Bjerknes’
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
