Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 27. november 1902 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 33 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
derimod den ene sluppet ned, medens den anden steg
op mod vandfladen, indtraadte der en fjernelse;
Benyttedes legemer af forskjellig tyngde, kunde de
endog bringes til at hvælve sig om hinanden, frem
bringende noget af en planetær bevægelse. Kroket
kuglernes volum forandredes jo naturligvis ikke. Men
under den samtidige synken gjennem vandfladen, for
øgedes samtidig det fortrængte vandvolum; under den
samtidige stigen formindskes det. Man fik en tiltræk
ning. Og omvendt, naar det ene legeme sank igjen
nem og det andet steg op, saa foregik der en volum
forøgelse sammen med en formindskelse af de for
trængte vandmasser; og en frastødning blev nu følgen.
af elektriciteten»! Der fandtes ingen rubrik, hvorunder
fnan mente de kunde henføres og man skjønte ikke
det helel Saa blev de jo senere flyttet til gruppen for
undervisningsapparater. Men tilsidst overførtes til de
videnskabelige og historiske udstillinger. Professor
Bjerknes havde den hele tid en under forberedelserne
(som senere) udmærket hjælp af sin søn. Under ar
beiderne i kjælderen havde han deltaget fra dag til
dag sammen med mekanikeren, med fil og hammer,
forberedende og prøvende alt, mens formaalene natur
ligvis anvistes af det hele experimentalarbeides leder.
Ganske særlig er det saaledes ham de skyldes de
automatisk fra de svingende vandmasser optagne hydro
dynamiske spectra, som viser til de mindste detaljer
en nøiagtig overensstemmelse mellem disse hydro
dyna7niske kraftlinier og de magnetiske. Professor Bjerk
nes’s apparater og hans forsøg forevistes under udstil
lingen delvis af ham seiv i forbindelse med sønnen,
af denne derimod den hele tid igjennem; og de gjorde
en ganske overordentlig opsigt paa udstillingen.
Grunden hertil var den, at i tidsaanden laa det
endnu saa sent altsaa som i 1881 som det
forherskende, at kraftvirkningerne i naturen var sande
afstandsvirkninger, medens navnlig fra England af, fra
den Faradayske skole, gjennem Faradays efterfølger og
fortolker Maxwell, det første store forsøg var gjort til
at fremstille elektricitetsloven med fuldstændig om
gaaelse af fjernvirkningstanken. Dette nye havde nu
ogsaa fundet vei til videnskabelige kredse udenfor
England. Og der blev vaklen i den gamle tro. I
disse hydrodynamiske forsøg, der jo kom som en
overraskelse for alle, var der vistnok intet elektrisk,
men det var dog, og i en paafaldende grad, elektrisk
lignende. Og man forefandt desuden, tilmed for første
gang, en sammenhængende række af forsøg, hvor
aktionen ingensomhelst fjernaktion var, og alligevel
saa det i alle dele saaledes ud. Her havde man netop
et medium, vandet, og dette var det der muliggjorde
en aktion de pulserende, nu ogsaa de oscillerende
legemer imellem, saa det blev som en afstands
virken efter elektrisk og magnetisk-lignende love. Man
havde noget direkte og ugjendriveligt for øinene og
indtrykket var betydeligt. Fænomenerne selv blev taget
til indtægt for muligheden af ad ligeartede veie at
trænge frem til en klarere forstaaelse af elektricitetens
væsen. Juryens dom lød da ogsaa paa den hoieste
personlige udmærkelse, Diplome d’honneur des inven
teurs. Denne tildeltes ialt 11 udstillere. Deraf 4
franske, Baudot, Marcel Deprez, Gaston Planté og
Gramme. De 7 fremmede var, foruden den norske
udstiller, der vel som den eneste intet elektrisk havde
medbragt til dette internationale møde af elektrikerne,
følgende 6: Werner Siemens, Hughes, sir William
Thomson (nu lord Kelvin), Bell, Edison og Pacinotti.
Ved . disse experimenter fik undersøgelserne kredit,
og professor Schiøtz samt realkandidat Svendsen til
traadte den experimentelle del af arbeidet. Den første
meddelelse til det franske akademi sendte professor
Bjerknes i 1879, °g han foreviste med Vilhelm som
assistent sine experimenter i deres daværende be
gyndende stand samme aar paa College de France.
Sommeren 1880 blev imidlertid Vilhelm Bjerknes
student, og experimentalarbeidet fik herefter en selv
stændig stilling. Et kjælderlokale blev det indrøm
met paa universitetet, de rum som pedellen havde
faaet adgang til at fraflytte af sundhedshensyn. Og
nu blev, med Andersen som mekaniker, og under V.’s
ledelse i det instrumentelle og experimentelle alt om
konstrueret til ulige mere sikkert virkende apparater. Og
det var ikke bare de tidligere, permanente fænomener
der eftergjordes, ogsaa de induktive og de temperære
lykkedes det at føie til.
Nogen nærmere udredelse over fænomenerne bør
der for tiden helst ventes med. Et første bind om
de hydrodynamiske fjernkræfter er for et par aar siden
offentliggjort af V. Bjerknes (Ambrosius Barth, Leipzig).
Et andet bind der indeholder det experimentelle og
gjennemslaget til det elektrisk-lignende vil allerede i
løbet af dette aar ogsaa foreligge for ofifentligheden.
Og dette sidste bind vil være mere tilgjængeligt for
I 1881 forevistes saa disse nye apparater paa
den internationale elektricitetsudstilling i Paris. Og
der blev de først opført under gruppen: «Anvendelser
Professor Bjerknes.
207
%*iét
vW’y- /::ir
jl|pPS|HL ÆjgMI
;: Sfi;
" "- ’é^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
