Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1903 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtægterne af telegrafdriften op-
føres i budgettet med kr. 1700000
fratrækkes beregnet udgift » 1500000
stigning af 50000 kroner.
anseet det rimeligt at begrunde.
Naar en beregning paa grundlag af telegraf-
No. 2 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
budgettets behandling i forrige session*) af «Elektro
teknisk Tidsskrifts» ovennævnte beregning, ikke saa sig
istand til at komme længer end at begrunde en udgifts-
viser der sig paa denne drift — ielegraf
driften — at være et overskud af. . kr. 200000
Et lignende forhold viser ogsaa de nærmest foregaaende
aars budgetter.
ud fra at over kr. 1500000 vil telegrafvæsenets
udgifter i indeværende termin i hvert fald ikke andrage
til. Det vil endda betegne en stigning fra 1895 —96
til 1902 af kr. 115 000, — som man ser langt udover
hvad jernbanekomitéens ordfører, hr. Aarstad, har
Naar det saaledes viser sig, at det er telegrafen,
som væsentlig giver overskud, er det urigtigt at opføre
dette overskud til forrentning og amortisation af de til
bygning af rigstelefonanlæg laante kapitaler. Dertil
haves kun de nævnte r.8 pct. — hvis man da har dem.
direktörens budgetförslag viser en saa stor stigning paa
telegrafbudgettet som over 3 /4 mill. kroner, synes dette
alene at kunne forklares paa den maade, at ved ud
giftsfordelingen der rigstelefonen maa være begunstiget
Jeg ser, at telegrafdirektøren i sit foredrag her i
föreningen som bevis for, at det er telefonen, som
giver overskud, har anført, at i de 10 første maaneder
af forrige budgettermin, sammenlignet med den fore
gaaende, viser telegrafvæsenet en tilbagegang i indtægt
af ca. 50000 kr., medens telefonindkomsten har vist
en stigning af vel 100000 kr. Disse tal beviser
imidlertid, som det vil forstaaes, i og for sig aldeles
intet; thi det er jo selvsagt, at naar der aabnes en
række nye telefonanlæg med en mængde stationer,
— i det nævnte tidsrum er der, saavidt jeg har kunnet
finde, aabnet over 100 nye stationer —, maa selv
følgelig indtægterne stige; men samtidig dermed stiger
jo ogsaa udgifterne, og saalænge man ikke har over
sigt over udgiftsstigningens størrelse, kan der intet
sluttes af en nøgen meddelelse om den stedfundne
stigning af bruttoindtægterne. Havde der været aabnet
en række nye telegrafiinier, vilde jo ogsaa disse tilført
telegrafen forøgede bruttoindtægter.
fremkommer som beregnet overskud .. kr. 135200
hvilket udgjør 1.8 pct. af de i rigstelefonanlæg udenfor
Kristiania ved udgangen af denne budgettermin ned
lagte ca. 7V2 million kroner.
Jeg nævnte ovenfor, at der til vedligehold af
rigstelefonens anlæg for terminen kun er opført ca.
1 pct. af den i anlæggene anbragte kapital.
Herved er forøvrigt at mærke, at seiv dette over
skud — af 1.8 pct. — kun fremkommer derved, at
der til vedligehold i terminen er opført kun ca. 1 pct.
af rigstelefonanlægenes værdi. Hertil skal jeg senere
komme tilbage.
Enhver vil forstaa, at dette beløb er excessivt lavt.
Men forøvrigt er det for at kunne dømme om
rigstelefonens rentabilitet selvsagt ikke tilstrækkeligt at
have kjendskab til det enkelte aars vedligeholdsudgifter.
Jeg nævnte før, at jeg oprindelig havde fundet,
at telefonens udgifter skulde andrage til 530 000.
Under denne forudsætning vilde det beregnede over
skud have udgjort kr. 295 000 eller ca. 4 pct., men
vel at mærke ogsaa dette betinget af den yderst lave
vedligeholdsprocent i terminen.
Rigstelefonens anlæg er forholdsvis nye, tildels
ganske nye, og selvfølgelig bor vedligeholdsomkostnin
gerne da være forholdsvis smaa; men disse omkost
ninger er med nødvendighed stigende. Med 1 pct.
kommer man ikke langt seiv til det aarlige vedligehold.
Men dertil kommer, at et telefonanlæg som et
hvert andet anlæg med aarene forringes i værdi, seiv
om det ved ahnindeligt vedligehold holdes til enhver
tid i brugbar stand. Det er jo erkjendelsen af denne
værdiforringelsens kjendsgjerning, som giver sig udtryk
i de afskrivninger, der ansees nødvendige for alle
industrielle og lignende bedrifter, som ledes efter for
retningsmæssig sunde principer.
Altsaa: Seiv om telefonens udgifter ikke var
høiere end 530000 kr., kan de til forrentning nød
vendige 4 pct. kun opnaaes ved en saa exempelløs
lav vedligeholdsprocent som 1 pct.
Men regnes rigstelefonens udgifter med de den
rettelig tilkommende beløb, vil der haves til forrent
ning kim t.8 pct., og det altsaa tiltrods for, at vedlige
holdsudgifterne er beregnet saa yderlig lavt som til
1 pct.
Jeg skal til belysning af disse forhold henvise
til andre landes erfaring paa dette omraade, og kan
da først nævne, at i en artikel i «Electrical Review»
anfører den franske rigstelefoningeniør Marquis de la
Touanne, at ingen telefonbestyrer vil akceptere 3V3 pct.
— en procent, der er adskillig høiere end den, der
af telegrafdirektøren beregnes som gjennemsnit — som
tilstrækkelig til vedligehold. Han anslaar vedligeholds
procenten for apparater og centralborde til 12 pct.;
for ledninger og kabler anslaar han den aller lavest
Vi skal nu se lidt paa, hvorledes forholdet stiller
sig for lelegrafvæsenets vedkonnnende.
*) Beror paa en feilerindring. Den nævnte beregning til
50 000 kr. fremkom ikke under hr. Aarstads debat i stor
thinget, men i en artikel kort efter i «Elektroteknisk Tids
skrift», no. 6, 1902.
Man er utvivlsomt paa den sikre side ved at gaa
20
paa telegrafens bekostning.
Gaar rnan altsaa ud fra kr. i 500 000 som det
høieste udgiftsbeløb, hvorom der vil blive tale for
vedkommende, vil da udgifterne for-
dele sig saaledes:
(Jdgifter ved telegrafdriften kr. 1 5°° 000
do. » Kristianiatelefonen » 620 200
do. » rigstelefonen forøvrigt. ... » 689 800
kr. 2 810 000
Nu er som nævnt rigstelefonens indtægter
beregnede til kr. 825 000
fratrækkes udgifter » 68g 800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
